Meld flytning fra eller til hus

Når du flytter, skal du huske at få aflæst forbruget af gas, vand og fjernvarme

Du skal sende dine måleraflæsninger og flyttedato til os. Det kan du gøre via:

Den person, der er tilmeldt på adressen, har ansvaret for forbruget på adressen.

Sådan gør du, når du flytter ud

Hvis du sælger via en ejendomsmægler, vil mægleren typisk stå for aflæsningen af gas, vand og varme.

Fraflyt lejet hus eller selvsalg

Flytter du fra et lejet hus, eller har du selv solgt dit hus, skal du aflæse dine målere den sidste dag, du har råderet over boligen. Du skal huske at give to aflæsninger for varme – en på MWh og en på m³.

Giv os hurtigst muligt besked om aflæsningen, aflæsningsdatoen, flyttedatoen og din nye adresse. Oplys meget gerne den nye beboers navn, hvis du kender det. Vi sender en slutopgørelse til din nye adresse ca. en uge efter, at vi har modtaget din flyttemeddelelse.

Find en vejledning til, hvordan du aflæser din varmemåler

Indtast din aflæsning via Tastselv Service. For at logge ind skal du bruge dit kunde-/BS-nummer.

Gå til Tastselv Service
 

Sådan gør du, når du flytter ind

Har du købt dit hus via en ejendomsmægler, står mægleren typisk for aflæsningen af gas, vand og varme. Vær opmærksom på, at det er dit ansvar, at vi modtager aflæsningen og flytteoplysninger.

Lejet hus eller privat køb

Lejer du dit hus, eller har du købt det privat uden en ejendomsmægler, skal du aflæse gas-, vand- og varmemålerne den første dag, du overtager boligen. Giv os hurtigst muligt besked om aflæsningen, aflæsningsdatoen og flyttedatoen. Husk at foretage to aflæsninger for varme – en på MWh og en på m³.

Find en vejledning til, hvordan du aflæser din varmemåler

Tilmeld dig som kunde via Tastselv Service og indtast målernummer, aflæsning, aflæsningsdato og flyttedato.

Gå til Tastselv Service
 

Du modtager et velkomstbrev fra os efter, at vi har modtaget din flyttemeddelelse. Husk at sætte dit navn på postkassen.

Kontakt os, hvis du ikke ønsker at bruge gas til madlavning

Vær opmærksom på, at du skal henvende dig til os, hvis der er en gasmåler i dit hus, men du ikke ønsker at benytte gas til madlavning og i stedet har et elkomfur installeret. Det gælder også, hvis du har planlagt at udskifte gaskomfuret med et elkomfur.

Ofte stillede spørgsmål om flytning

Jeg skal flytte mit gaskomfur til en anden adresse, hvad gør jeg?

Du skal kontakte en autoriseret VVS-installatør, der skal frakoble komfuret på den gamle adresse og tilslutte det på den nye.

Kan vi anbefale en VVS'er?

Komfurer fra før 1996

Ønsker du at flytte et komfur, der er fra før 1996, skal du være opmærksom på, at der er et forbud mod at flytte og geninstallere gasapparater uden flammesikring. Går flammen ud, sørger flammesikringen for, at der bliver slukket for gassen. På den måde forebygger flammesikringen, at gassen kan sive ud i rummet.

Gasapparater fra efter 1996

Alle gasapparater fra 1. januar 1996 og frem har flammesikring. Enkelte gaskomfurer fra før 1996, har også flammesikring. Det er en god idé at få din VVS-installatør til at tjekke komfuret, inden du flytter det til en anden adresse.

Et familiemedlem er død, hvordan forholder vi os?

Vi skal have besked om dødsfaldet og om, hvordan boet behandles.

Hvis det er en lejebolig, skal målerne aflæses den sidste dag, familien har råderet over boligen. Hvis huset skal sælges, er det typisk ejendomsmægleren, der står for aflæsning af gas, vand og varme.

Har du spørgsmål, skal du kontakte vores Boafdeling på telefon 3395 2491 eller via mail.

Send en mail til bosager@hofor.dk

Kan I anbefale en VVS’er?

Vi må ikke anbefale en bestemt VVS'er, men vi har en liste over de 10 installatører, der anmelder flest gasarbejder i vores område:

Kan I anbefale en VVS'er?



Print denne side