16.11.2023
Opdateret kl. 15.20
Alle kommuner i HOFORs forsyningsområde er p.t. påvirkede af den massive regn. Det drejer sig om Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk.
Vi arbejder på fuld tryk for at afhjælpe situationen.
Vi er klar over, at der er udfordringer med de store mængder af vand især i områder som Dragør, Herlev og Hvidovre.
Det skyldes, at kloaksystemerne ikke kan følge med lige nu. Der er ikke mere plads i afløbssystemet.
Vi følger vores pumpestationer og styresystemer nøje og overvåger resten af dagen.
Vi har mange opkald for tiden og håber på tålmodighed, da der kan være lidt ventetid på at komme igennem.
Hvis du har fået vand i kælderen, er det VVS eller en kloakmester, du skal kontakte. HOFOR kan ikke hjælpe.