27.11.2024
Prisen for varme og bygas bliver reguleret ved årsskiftet.
Prisen for varme stiger med 3 pct. og følger dermed inflationen. I en klassisk københavnerlejlighed på 60 m2 koster det fra årsskiftet omkring 6.600 kroner om året at have varme i stuerne og varmt vand i hanen.
Læs flere detaljer og mere om årsagerne til de nye priser for fjernvarme
Den pris, du betaler for at få varme i stuen, dækker også udgifter til at renovere rør og udvikle systemet, så du hele tiden kan være sikker på, at varmen er der, når du har brug for den.
I de kommende år vil vi bygge flere nye varmepumper og elkedler, som kan udnytte strøm fra vind og solanlæg til at skabe varme – den udvikling er også med i prisen for varme.
Læs mere om fremtidens fjernvarme
Læs mere om vores sol- og vindprojekter
Bygas bliver billigere
Mange københavnere har bygas til komfuret, og hvis du har valgt at betale en fast pris for bygassen, er der på trods af inflationen ingen ændringer i prisen.
For kunder med målt forbrug – typisk industrier, restauranter og pizzeriaer – falder prisen per kubikmeter med 4 pct.
Læs flere detaljer og mere om årsagen til de nye priser for bygas