Prisen justeres hvert år pr. 1. januar.
Når prisen ændres på et andet tidspunkt, end hvor periodeopgørelserne laves, beregnes forbruget lineært over perioden. Denne beregning anvendes til at fastlægge, hvilket forbrug der skal afregnes til hvilke priser.
Kunder, der kan eftervise et væsentligt anderledes tidsmæssigt forbrugsmønster, reguleres i forhold til de faktiske forhold. Sker der væsentlige ændringer i omkostninger hos Spildevandselskabet, kan det blive nødvendigt at ændre prisen i løbet af året. Her gælder samme regler, som beskrevet ovenfor, for hvordan vi udregner, hvilket forbrug der skal afregnes til hvilke priser.
Pr. 1. januar 2022 er prisen på spildevand i Vallensbæk følgende:
Priselement | Kr. |
---|---|
Vandafledningsbidrag | 37,36 |
Moms | 9,34 |
I alt | 46,70 |
Såfremt man aftager over 500 m3 skal man betale nedenstående vandafledningsbidrag for forbruget over 500 m3 | ekskl. moms (kr./m3) | inkl. moms (kr./m3) |
---|---|---|
500-20.000 m3 | 29,89 | 37,36 |
Over 20.000 m3 | 14,94 | 18,68 |
Ovenstående priser er kun gældende for erhvervskunder tilmeldt trappemodelsordningen.
Priserne gælder for vandforbrug efter måler, skøn eller oppumpet fra egen boring. Der opkræves dog ikke betaling for vandafledning for ejendomme, der ikke er tilsluttet spildevandsanlæg og virksomheder med et dokumenteret vandforbrug, der ikke afledes. Der kan desuden søges om refusion af spildevandstakst for vand, der på grund af ledningsbrud ikke er ledt til kloak.
Vandprisens sammensætning
En m3 (1.000 liter) koldt vand koster:
Priselement | Kr. |
---|---|
Vandtakst (Kr./m3) | 10,53 |
Vandafgift | 6,37 |
Spildevandstakst | 37,36 |
Moms | 13,57 |
I alt | 67,83 |
Tilslutningsbidrag
Tilslutningsbidrag betales som udgangspunkt af ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet eller har betalt tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg.
Tilslutningsbidrag udgør i 2022 kr. 66.993 kr. inkl. moms pr. boligenhed. For erhvervsejendomme betales 66.993 kr. pr. påbegyndt 800 m2 matrikelareal.
Det går pengene til
HOFOR er en non-profit virksomhed og tjener ikke penge på at levere vand til borgerne og håndtere deres spildevand. Udgifter og indtægter skal balancere, og HOFOR arbejder til stadig på at nedbringe omkostningerne. Vigtige opgaver som beskyttelse af grundvandet, vedligeholdelse af ledningsnet og vandværker samt udbygning af kloaksystemet, så vi undgår oversvømmelser af boliger ved skybrud, hører blandt de opgaver, som borgernes betaling går til i de enkelte kommuner.