Skjult FaceBook tracking ikon Kan du eller din virksomhed bruge kalk? - HOFOR

Kalk er en begrænset naturressource. Som en grøn virksomhed ønsker HOFOR, at den kalk vi producerer, genanvendes på den mest værdiskabende måde i industrien eller til andre formål.

Aftapning af kalkpellets fra silo på Værket ved Marbjerg i lastbiler, læs á ca. 30 tons.

HOFOR producerer hvert år store mængder kalk, når vi blødgør drikkevandet i hovedstadsområdet. Vi producerer i dag mere end 1.000 tons kalk om året, og fra 2028 vil vi hvert eneste år producere 15.000 tons kalk i form af små hårde kugler, som ikke støver eller smitter af. Kuglerne, som er et biprodukt fra blødgøringsprocessen, kaldes for kalkpellets.

Det kan du bruge kalkpellets til

Fordi pellets har et højt indhold af kalk, kan de anvendes til en række formål, hvor vi i dag i forvejen anvender kalk.

Med inspiration fra udlandet, har HOFOR identificeret flere forskellige anvendelsesmuligheder for kalkpellets:

  • Kalkning af have- og landbrugsjord (jordforbedring)
  • Glas
  • Spartelmasse
  • Tæpper
  • Beton
  • Kosmetik, fx skrubbecreme
  • Hønsefoder
  • Neutralisering af syre i fx spildevand.

Hør om dine muligheder for at få leveret kalkpellets fra HOFOR

Kan din virksomhed anvende kalkpellets til et af disse formål, eller har du helt andre idéer, er du meget velkommen til at kontakte os for en snak om mulighederne.

Kontaktperson er:

Planlægger Martin Skriver
27 95 44 95
marskr@hofor.dk

Få en gratis prøve

Har du brug for at kigge nærmere på vores kalkpellets, før eller efter du kontakter os, kan du hente gratis prøver her:

Brøndbyvester Vandværk, Sydgårdsvej 25, 2605 Brøndby
Kontakt venligst på forhånd fagkoordinator Bo Sværke Bonde:

bobo@hofor.dk


Værket ved Marbjerg, Slæggerupvej 101-103, 4000 Roskilde.
Kontakt venligst på forhånd fagkoordinator Bo Sværke Bonde:

bobo@hofor.dk

Tekniske detaljer om kalkpellets

Kalkpellets produceres som et biprodukt af blødgøringen på HOFORs 7 regionale vandværker. Ved fuld indfasning af blødere vand i 2028 produceres hvert år ca. 15.000 tons kalkpellets. Pellets er hvidlige, ø0,5 – ø1,5 mm hårde kugler af kalk.

Kalkpellets er et relativt rent kalkprodukt. Kalken er dog udfældet på en kerne af sand. HOFOR undersøger mulighederne for med tiden at erstatte sandkernen med kalk, således at man opnår et rent kalkprodukt.

Kornstørrelse

Kemisk sammensætning

Vil du vide mere om den kemiske sammensætning i vores kalkpellets, kan du kontakte os.

Ring eller skriv til:

Planlægger Martin Skriver
27 95 44 95
marskr@hofor.dk

Bearbejdning af kalkpellets

Ved tørring og knusning af kalkpellets kan man øge mulighederne for at anvende pellets til yderligere formål, f.eks. sandblæsning.

I dag udfældes kalken i pellets på et korn af bakkesand. HOFOR undersøger mulighederne for med tiden at nedknuse en del af de producerede kalkpellets, og at anvende de nedknuste pellets, i stedet for sand, til at producere nye pellets. Derved opnås et rent kalkprodukt.