Bliv varmeklar
Vi fremtidssikrer fjernvarmen
Vi arbejder hele tiden på at optimere fjernvarmen. Når teknologien udvikler sig, følger vi med for at effektivisere og fremtidssikre varmeforsyningen.
I de kommende år indsætter vi flere store eldrevne varmepumper i fjernvarmenettet for at kunne bruge flere energikilder i fjernvarmen.
Varmepumperne kører kun optimalt, hvis vi lader være at hæve fremløbstemperaturen helt så meget som tidligere i opvarmningssæsonen. Omstillingen betyder også, at vi mindsker varmespild.
Er dit fjernvarmeanlæg varmeklar?
De fleste kunder vil ikke bemærke ændringen i temperaturen i fjernvarmevandet, da deres fjernvarmeanlæg allerede er gearet til de nye forhold i fremtidens fjernvarme. Hos nogle kunder vil der dog være behov for at justere eller opgradere anlægget.

Store bygningsejere, foreninger og bestyrelser
Læs hvordan I bliver klar.

Til husejere
Læs hvordan I bliver klar.
Spørgsmål og svar
Vi har samlet en lang række spørgsmål om, hvordan elektrificeringen af fjernvarmenettet påvirker alt fra teknik til økonomi.

Bliv varmeklar til fremtidens fjernvarme
- Omstillingen til mere effektiv fjernvarme er et led i Københavns Kommunes Klimastrategi. Som fjernvarmekunde skal du sørge for at blive varmeklar til fremtidens fjernvarme, hvis dit anlæg ikke allerede er det.
- Fremtidens fjernvarme bruger i højere grad energi fra sol og vind samt overskudsvarme fra fx industri, som ellers ville gå tabt. Det sker via store eldrevne varmepumper, som vi installerer flere af i fjernvarmenettet. Det betyder, at energien udnyttes bedre. Ved at bruge flere vedvarende energikilder og have flere forskellige slags varmekilder, bliver fjernvarmen desuden mere fleksibel. Det giver en stabil varmeforsyning, som ikke er så afhængig af enkelte varmekilder.
- For at de store eldrevne varmepumper kan yde maksimal varme, skal vi i opvarmningssæsonen have lidt lavere fremløbstemperatur i fjernvarmenettet end hidtil. Den faglige term for dette er lavtemperatur.
- I 2033 vil fremløbstemperaturen i fjernvarmenettet være 65 grader på de fleste dage og maks. 75 grader på meget kolde dage. Det er samme niveau, som allerede er i fjernvarmenettene mange andre steder i landet. Der er noget tid til at få opgraderet fjernvarmeanlægget, hvis det trænger. Det kan også være en længere proces at få planlagt og evt. afsætte penge til en opgradering, så det er en god ide at komme i gang med det samme.

