Nordkanalen og Kirstens Allé

Her finder du information om byggepladserne ved Nordkanalen og Kirstens Allé. Læs om tidshorisont, støj og vibrationer samt påvirkning af trafik under anlæg af Svanemøllen Skybrudstunnel:

Gravearbejde på Mosevej og Kirstens Alle fra oktober 2026 til april 2027

For at gøre plads til Svanemøllen Skybrudstunnel, skal vi flytte rør, kabler og ledninger, som ligger i vejen.

Mens vi arbejder, er vi nødt til at spærre Mosevej i etaper:

  • Første etape strækker sig fra starten af Kirstens Alle til omkring Mosevej nr. 56. Her forventer vi at arbejde i ca. tre måneder.
  • Anden etape strækker sig fra omkring Mosevej nr. 44 til stikvejen Mosevej, og forventes at tage ca. fire måneder.

Der vil gennem hele perioden være adgang forbi afspærringen til fods og på cykel.

Det er desværre nødvendigt at spærre vejen i fuld bredde, da der ligger mange forskellige rør og ledninger, der skal flyttes. Samtidig har vi brug for at opbevare jorden på vejen, indtil den kan fyldes i vejen igen. 

Det er desværre også nødvendigt at spærre stien til Utterslev Mose ved Kirsten Alle i en kortere periode, ligesom selve stien langs mosen også skal afspærres i en kort periode på ca. en uges tid.

Gravearbejde på Gladsaxevej

Vi skal også grave på Gladsaxevej og det grønne område ved daginstitutionen Saxen i efteråret 2026. Dette arbejde forventes at tage ca. fire måneder. Den endelig tidsplan for dette arbejde kender vi ikke endnu. Vi giver information, så snart tidsplanen er klar.

Vi kan ikke undgå at forstyrre din hverdag

Som udgangspunkt foregår arbejdet i tidsrummet kl. 07-18 på hverdage, og hvis der er behov for det på lørdage fra kl. 07-14 efter gældende regler i Gladsaxe Kommune.

I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at arbejde uden for normal arbejdstid, i så fald bliver beboere orientere på forhånd. Vareleverancer er tilladt uden for normal arbejdstid.

Når vi har gravet ledninger og kabler fri, kommer ledningsejerne og flytter ledningerne. Ledningsejere kan have tilladelser til at arbejde på andre tidspunkter. Ledningsejere kan være TDC, Evida m.fl.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at skrive til sst@hofor.dk.

Vi sørger selvfølgelig for jævnlig information til byggepladsens naboer i anlægsfasen.

Nyhedsbrev fra Nordkanalen og Kirstens Allé

På knappen kan du tilmelde dig nyhedsbreve fra alle projektets byggepladser samt vores hovednyhedsbrev om Svanemøllen Skybrudstunnel.