Lygten
Her finder du information om byggepladsen ved Lygten. Læs om tidshorisont, støj og vibrationer samt påvirkning af trafik under anlæg af Svanemøllen Skybrudstunnel:
Gravearbejde på Rentemestervej fra midt juni til november 2026
Skybrudstunnelen skal anlægges i et område, hvor der allerede ligger en ’usynlig by’ under jorden – med kabler, rør og ledninger. Vi skal rydde op i alt det, der allerede ligger i jorden, før vi kan bygge nyt.
Fra juni til november skal vi grave på Rentemestervej på strækningen mellem Lygten og Rebslagervej.
I arbejdsperioden vil vejen være spærret for biltrafik. Fra oktober vil en del af Rentemestervej dog blive åbnet op mellem Lygten og Rebslagervej, og vi vil genåbne indkørslen til parkeringspladsen på hjørnet af Lygten og Rentemestervej. Busstoppestedet vil fortsat være flyttet til syd for Rentemestervej.
I hele perioden vil der være adgang for cyklister og gående.
Hvornår arbejder vi?
Vi vil som udgangspunkt arbejde i tidsrummet kl. 07-18 på hverdage, og hvis der er behov for det på lørdage fra kl. 08-14 efter gældende regler i Københavns Kommune.
I særlige tilfælde vil det være nødvendigt at arbejde uden for normal arbejdstid, i så fald vil vi orientere jer på forhånd.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at skrive til sst@hofor.dk.
Vi sørger selvfølgelig for jævnlig information til byggepladsens naboer i anlægsfasen.
Nyhedsbrev fra Lygten
På knappen kan du tilmelde dig nyhedsbreve fra alle projektets byggepladser samt vores hovednyhedsbrev om Svanemøllen Skybrudstunnel.


