Fjenneslev solcellepark ved Sorø
HOFOR samarbejder med Stiftelsen Sorø Akademi om et nyt solcelleanlæg mellem Sorø og Ringsted. Når solcelleparken står færdig i 2027, kan den årligt producere ca. 204 GWh strøm fra vedvarende energi – eller hvad der svarer til ca. 51.000 husstandes forbrug.

I løbet af 2026 etablerer HOFOR og Stiftelsen Sorø Akademi Sjællands største solcellepark med en samlet forventet produktion på 204 GWh. Det svarer til ca. 51.000 husstandes forbrug af strøm.
Solcelleparken opføres og ejes af HOFOR på 255 ha tidligere landbrugsjord nord for Vestmotorvejen ved Sorø. Arealet er ejet af Stiftelsen Sorø Akademi, som ejer 5.000 ha jord med landbrug og skovbrug i området.

Status på arbejdet oktober 2026
Arbejdet med at etablere solcelleparken skrider godt fremad. Vi har afsluttet pæleramningen i alle arbejdsområder, og går nu og tjekker efter og retter op, hvor der er behov for det. Dermed er den mest støjende del af arbejdet ved at nå sin afslutning.
Vi er godt i gang med at opsætte stativer og montere solcellepanelerne. Denne del af arbejdet fortsætter året ud, men flytter sig rundt i området. Hvis du bor i nærheden og gerne vil vide, hvornår vi arbejder i nærheden af dig, er du velkommen til at kontakte vores byggeleder på fjenneslev@hofor.dk
Mellem 70-80 % leverancerne af pæle, stativer, paneler mv. til byggepladsen er nu leveret, og vi forventer, at der vil være markant mindre tung trafik til og fra pladsen fra nu af.
Vi forventer at solcelleparken vil være færdigetableret og begynder at producere de første kWh i 2027.

Få besked, når der er nyt
Vi sender løbende mails til naboer, når der er nyt fra projektet. Hvis du gerne vil modtage nyheder, så skriv til fjenneslev@hofor.dk
11 km ny randbeplantning
Allerede i 2024 gik vi i gang med at etablere de i alt 11 km plantebælter rundt om anlægget, som skal skærme for indkig og bevare områdets grønne præg. På den måde får de nye buske og træer (bl.a. druehyld, hassel, naur, hvidtjørn, benved, rød cornel, kvalkved, fjeld ribes og dunet gedeblad) mulighed for at stå og vokse til i to vækstsæsoner, mens vi etablerer parken.
Lokalplan og kommuneplantillæg
Sorø Kommunalbestyrelse har 13. oktober 2021 endeligt vedtaget Lokalplan SK 66 og Kommuneplantillæg 1-21 – solcellepark ved Fjenneslev.
Hent miljøkonsekvensrapport for Fjenneslev Solcellepark (PDF)
Hent Lokalplan SK 66 for solcellepark ved Fjenneslev (PDF – Sorø Kommune oktober 2021)
VE-ordningerne
Den 1. juli 2024 trådte en række nye ordninger, der sikrer rettighederne for naboer til vedvarende energi-projekter, i kraft – de såkaldte VE-ordninger. De i alt fire ordninger omfatter også projektet ved Fjenneslev. Der er lavet vidensblade for de tre af ordningerne, som kan ses ved at trykke på links herunder:
VE-bonus søges hos HOFOR. Ansøgningsskema hertil vil blive fremsendt som en del af orienteringsmateriale fra Energistyrelsen, som sendes til borgernes e-boks.
Se mere information om ordningerne på:

