Varme baseret på biomasse

HOFOR har sammen med Københavns Kommune store ambitioner om at bruge mere strøm fra vindmøller og solceller i varmeforsyningen – og reducere forbruget af biomasse i hovedstaden. Derfor bygger vi i disse flere store varmepumper og elkedler.

Det tager dog lang tid at omstille et varmesystem, der er så stort som i hovedstadsområdet. Derfor vil biomasse fortsætte med at være en vigtig trædesten på den lange vej fra afbrænding af kul mod fuld ’elektrificering’ af fjernvarmen.

Biomasse vil i en årrække fortsætte med at være en del af grundlaget for forsyningssikker fjernvarme til hovedstaden.

Læs mere om fremtidens fjernvarme

Kullet ud af hovedstadens fjernvarme

I 2020 indviede HOFOR Amagerværkets nye blok 4, der udelukkende bruger certificeret bæredygtig biomasse. Det betød, at kullet forsvandt fra hovedstadens varmeforsyning.

Ved at erstatte kul på Amagerværket med certificeret bæredygtig biomasse har vi reduceret CO2-påvirkningen med op til 95 pct. – selv når CO2-udledningen fra transport og øvrig håndtering af biomassen er regnet med.

Biomassen indgår i et naturligt kulstofkredsløb

HOFOR indkøber kun certificeret bæredygtig biomasse, og fordi der er dokumentation for bl.a. genplantning af træer, sørger vi for at holde balance i kulstofkredsløbet.

I modsætning til fx kul, hvor kulstoffet har været lagret i undergrunden i millioner af år, indgår bæredygtig biomasse som en del af et naturligt kulstofkredsløb, hvor der genplantes træer, så skovens kulstoflager bliver opretholdt.

Biomassen skal fortsat transporteres til værket, og vi arbejder derfor på at reducere den CO2-udledningen, der findes her.

Hvad bliver brugt som biomasse?

Den biomasse, HOFOR bruger til at producere fjernvarme på Amagerværket, er certificeret bæredygtig. Men hvad er det for noget træ, der bruges til biomasse?

Når vi køber biomasse, er det afgørende for os:

At biomassen kommer fra skovbrug, hvor skovens tilvækst sikres via genplantning. Det medfører, at den samlede skovmasse holdes konstant eller stigende, og at CO2-optagelsen bevares eller øges. Det er afgørende for, at det brugen af biomasse giver en reel og markant CO2-reduktion sammenlignet med fossile brændsler.
At produktionen af biomasse sker på en måde, hvor biodiversiteten og økosystemet beskyttes – både generelt og i særligt udsatte områder. Samt at sociale og arbejdsrelaterede rettigheder respekteres.
At vores brændsel består af restprodukter fra skovbruget og den industri, som bruger den bedste og mest værdifulde del af træet til nyttige produkter, fx papir, møbler eller byggematerialer, der kan erstatte beton.

Det træ, der bliver brugt til biomasse, er restprodukter, der på den ene eller anden måde er blevet til overs. Det kan fx være:

Grene og toppe, der ikke kan bruges i træindustrien.
Små træer fra rutinemæssige udtyndinger i skoven, som skal forbedre træbestandens samlede kvalitet.
Uønsket krat og småtræer på landbrugsarealer eller fra det åbne land.
Stammer, der ikke kan bruges til noget bedre, fx fordi de er ramt af råd pg sygdomme eller er ødelagte af storm eller skovbrande.
Savsmuld, bark og andre rester fra træindustrien.

75 pct. af biomassen kommer fra vores nabolande

I 2024 kom 75 pct. af biomassen fra Danmark og lande, der ligger tæt på Danmark. Det drejer sig om Letland (28 pct.), Estland (19 pct.), Tyskland (15 pct.), Norge (5 pct.), Storbritannien (4 pct.), og Litauen (3 pct.).

I 2024 modtog HOFOR derudover 23 pct. af sin biomasse fra Brasilien, mens 1 pct. kom fra henholdsvis USA og Spanien.

Biomassen er certificeret bæredygtig

Det er afgørende for HOFOR, at bæredygtigheden kan dokumenteres. Derfor køber vi kun biomasse, som er certificeret af internationalt anerkendte organisationer efter internationale standarder for bæredygtighed af træ og biomasse. Vi anvender disse tre certificeringsordninger:

Den mest kendte certificering er nok FSC® (Forest Stewardship Council), som spiller en stor rolle for os. Mange kender den måske fra indkøb af bæredygtige træprodukter eller træ i byggemarkeder. FSC® blev stiftet i 1993. Her fandt en række miljøorganisationer, menneskerettighedsorganisationer og skovejere sammen om at skabe nogle fælles globale principper for bæredygtig skovdrift. Parterne ønskede et nyt gennemarbejdet og troværdigt system, der kunne garantere bæredygtigt produceret træ og papir til forbrugere verden over.

FSC®-mærket, som vi kender det i dag, indebærer bl.a., at der stilles strenge sociale og miljømæssige krav til skovdriften, og at der i en FSC®-skov ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere, herunder at skoven og dens økosystemer bevares.

SBP og PEFC stiller krav inden for de samme områder. SBP adskiller sig bl.a. fra FSC® og PEFC ved at have specifikt fokus på biomasse til energi og ved at inkludere krav om rapportering af energiforbrugsdata fra alle led i leverandørkæden fra skov til skorsten.

Uafhængig kontrol af biomasse-leverandører

Certificeringen af vores leverandørers bæredygtighed sker via en uafhængig tredjepart, som er akkrediterede specialister og inspektører. De skrappe bæredygtighedskrav, der ligger i certificeringen, er krævende og indebærer bl.a., at inspektørerne foretager kontrolbesøg i skovene og analyserer leverandørernes dokumentation.

Men kontrol sker ikke kun gennem certificeringer. Vi gennemfører også vores egne kontrolbesøg, både hos producenter og leverandører – og de kan være ganske omfattende, når omstændighederne kræver det.

HOFOR engagerer sig aktivt

HOFOR prioriterer samarbejdet med interessentgrupper og organisationerne bag certificeringsordningerne. Dette samarbejde er uhyre vigtigt for os i arbejdet med at sikre, at certificeringerne tager hånd om bæredygtighedsproblematikkerne på basis af den nyeste konsensusbaserede viden på området.

HOFOR er desuden i løbende i dialog med certificeringsorganisationerne for at øge og forbedre kvalitet og kontrol under certificeringerne.

Ud over at følge nationale og internationale regler og lovgivning, som stiller krav til os i HOFOR, udvikler vi aktivt både vores egne og leverandørernes procedurer i takt med udviklingen på området. Vi arbejder for, at reglerne bliver fælles og stramme på EU-plan.

Vi følger også debatten og forskningen om biomasse nøje for at sikre, at vi altid har den nyeste viden på området, så vi fx kan tilpasse os nye krav. Det sker bl.a. ved at deltage i nationale og internationale netværk og samarbejder, der sikrer adgang til ny viden om miljøvirkninger og regulering.

Vi samarbejder desuden med branchens øvrige aktører og har en konstruktiv dialog med leverandører, interessentgrupper, NGO’er, myndigheder med videre.

HOFORs licenskode for FSC® er FSC-C133904

Spørgsmål og svar om biomasse

Er jeres biomasse CO2-neutral?

HOFOR køber kun bæredygtig biomasse, så den CO2, som frigives ved afbrændingen af biomassen, bliver opvejet af den CO2, som løbende optages af træerne i de skove, som biomassen kommer fra.

Men hvordan kan I regne med nul-emission, når der faktisk kommer CO2 ud af skorstenen?

Det kan vi først og fremmest, fordi vi gennem bæredygtighedskrav til vores leverandører sikrer, at den CO2, som frigives ved afbrændingen af biomassen, bliver opvejet af den CO2, som løbende optages af træerne i de skove, hvor biomassen kommer fra. Desuden er man rent regneteknisk internationalt blevet enige om, at emissioner fra produktion af produkter skal tilskrives det land, hvor produktionen sker, hvad enten det er cykler, kaffebønner eller biomasse. Producentlandet opgør sine skovressourcer, herunder mængden af CO2 bundet i skoven, og enhver ændring i mængden af bundet CO2 i skoven, som f.eks. ved udtag af biomasse. Udgangspunktet i disse internationalt aftalte regler er, at ansvaret for skovene er placeret i de lande, hvor skovene findes. Hvis vi i Danmark talte CO2 fra afbrænding af biomasse med, så ville CO2’en blive talt med to gange, og de internationale CO2-opgørelser ville ikke afspejle virkeligheden.

Hvad så med produktion og transport?

Hvis man ser isoleret på biomassens samlede livscyklus, kan man beregne det konkrete CO2-aftryk fra forsyningskæderne inkl. produktion og transport. Det gør, at man kan sammenligne CO2-udledningen fra biomasse og f.eks. kul. Når disse forhold er indregnet, reducerer HOFORs bæredygtige biomasse CO2-påvirkningen med 85-95 pct. i forhold til kul. Vi gør os umage med, at transporten sker så effektivt som muligt. Og vi tror, at der på sigt udvikles skibsbrændstof, som også er baseret på vedvarende energikilder. Denne teknologiudvikling er i fokus mange steder og på vej fremad.

Hvordan ser I på kulstofgæld?

Selvom skovene er drevet bæredygtigt, forekommer der en kulstofgæld ved udtag og afbrænding af restprodukter til biomasse, som ellers ville være blevet efterladt i skovbunden til naturlig nedbrydning over en kortere årrække, hvor de midlertidigt ville have lagret CO2’en. I løbet af denne korte årrække bidrager afbrændingen til en netto CO2-udledning, en gæld, som tilbagebetales i løbet af den tid, som træet ville være om at rådne i skoven. Til gengæld har brugen af biomasse sparet CO2-udledninger fra fossile brændsler, så der er trods kulstofgælden stadig betydelige CO2-besparelser ved at bruge bæredygtig biomasse frem for fossile brændsler. Også på den korte bane.

Hvordan sikrer I jer, at bæredygtigheden er i orden?

Bæredygtighedsprincipperne er integreret i den måde, vi køber ind på, og i vores forretningsstrategi. Vi benytter internationalt anerkendte certificeringer til at sikre biomassens bæredygtighed og dokumenterer det årligt gennem en tredjepartsverificeret indberetning til Energistyrelsen. Bæredygtighedscertificeringen af vores leverandører sker via en uafhængig tredjepart, dvs. firmaer, som er akkrediterede specialister og inspektører. De skrappe bæredygtighedskrav, der ligger i certificeringerne, er krævende og indebærer bl.a., at inspektørerne foretager kontrolbesøg i skovene og analyserer leverandørernes dokumentation. Desuden gennemfører vi selv kontroller ved besøg hos leverandørerne og i skovene.