Skjult FaceBook tracking ikon Trin 1: Spørgsmål og svar - HOFOR

Her kan I se svarene på de oftest stillede spørgsmål til trin 1

Hvorfor er det vigtigt at udfylde ansøgning om fjernvarmelevering korrekt?
For at HOFOR kan sende en fyldestgørende fjernvarmeaftale til ejer med de rigtige oplysninger bl.a. adresse på ejer og betaler, forsyningstidspunkt samt tilslutningseffekt.

Hvorfor er oplysninger om etagemeter, etagehøjde, varmvandsbeholder, ventilationsanlæg, opvarmningsgrad og evt. andre energikrævende installationer vigtige på ansøgningen?
Det er for at HOFOR kan udregne den nøjagtige tilslutningseffekt.

Hvorfor er skønsmæssig tilslutningseffekt ikke tilstrækkelig ved udfyldelse af skemaet?
Fordi ejendommen risikerer at få indlagt for stor/lille fjernvarmeledning. Det kan betyde driftsøkonomiske tab både for HOFOR og ejer.

Hvornår er det nødvendig at indsende ansøgning for eksisterende ejendomme?
Når der skal foretages tilbygninger til ejendomme eller der skal installeres særlige energikrævende installationer. F.eks. spabad eller ventilation.

Hvornår er rettidig indsendelse af ansøgning om fjernvarmelevering ved nybyggeri?
Afhængig af projektet skal skemaet indsendes 4-8 mdr. før aktuelt behov for fjernvarme, da forsyningsledningen kan ligge langt fra nybyggeriet.

Hvorfor er dine tegninger vigtige?
Det er nødvendigt for, at HOFOR kan projektere ledningsføringen rigtigt første gang samt beregne korrekt pris for fjernvarmeledninger.

Hvorfor er koordinater vigtige?
Det giver en bedre håndtering i HOFOR projekteringssystem, og dermed en kortere projekteringstid.

Yderligere info:
Hvis du ønsker fjernvarme eller har spørgsmål om installation af fjernvarme, er du velkommen til at kontakte os enten pr. telefon eller email.

HOFOR – Byggesupport:
3395 3395
fjvtilslutning@hofor.dk

Bestilling af syn – Målerteknik:
3395 3969