HOFOR: Vandheltene

HOFORs undervisning med Vandheltene er et gratis undervisningstilbud til skoler i HOFORs forsyningsområde.

HOFORs undervisning med Vandheltene er et gratis undervisningstilbud til skoler i HOFORs forsyningsområde.
Forløbet er målrettet 1. og 2. klasse og omhandler vand som ressource. Forløbet foregår over én dag, hvor eleverne gennem oplevelser og egne erfaringer lærer at forstå den rolle, vand spiller i deres egen hverdag.

De lærer om vandforbrug samt hvordan og hvorfor, det er vigtigt at spare på vandet.

Undervisningsforløbet er et led i HOFORs mål om at nedbringe vandforbruget og er udviklet i samarbejde med vores skolekonsulenter.

Undervisningsforløbet med vandheltene kan bookes fra 2021 via http://energiogvand.dk/da/forside. HOFORs undervisning med Vandheltene er et gratis undervisningstilbud til skoler i HOFORs forsyningsområde

Se video om undervisningsforløbet (3:51 min.):

Læring igennem leg

Eleverne får besøg af Vandhelten og Vandskurken, som gennem leg og aktiviteter lærer både eleverne og deres lærere om vandets kredsløb, vandforbrug og vandbesparelser i hjemmet. Vandhelten lærer eleverne og Vandskurken at spare på vandet, så alle ender med at blive vandhelte.

Forløbet Vandheltene er bygget op over videns- og færdighedsmål fra Forenklede Fælles Mål for faget Natur/teknologi, trinmål efter 2. klassetrin og har følgende tre læringspointer:

  • Hvad bruger vi vand til?
  • Hvorfor skal vi spare på vandet?
  • Hvordan kan vi spare på vandet?

Undervisningen er bygget op over afvekslende aktiviteter, der både aktiverer eleverne fysisk og til at tænke sig om. Eleverne kommer selv på banen under hele forløbet og er med til at sætte tempoet og niveauet for undervisningen.



Print denne side