Hvad gør jeg, hvis der er vand i kælderen?

Der er forskellige ting, du kan gøre, hvis du har vand i kælderen.

Hvis du har højvandslukke

Er der monteret et højvandslukke i afløbet fra kældergulvet, så undersøg, om lukkemekanismen kan bevæge sig, eller om noget har sat sig i klemme.

Hvis du ikke har højvandslukke

Er der ikke monteret højvandslukke, kan vandet skyldes tilbagestrømning fra hovedkloakken pga. kraftigt regnvejr.

Det kan også skyldes, at husets stikledning er stoppet til, og så kan regn- og spildevand ikke løbe i hovedkloakken.

Kontakt HOFOR, så vi sammen kan finde ud af, om det er os, der skal rense systemet, eller om du selv skal sørge for rensningen.

  Drifts- og Kundeteamet kan kontaktes på telefon: 3395 3395
Mandag-torsdag kl. 07:00-15:00, fredag 07:00-14:30.

  HOFORs vagtstation kan kontaktes uden for åbningstiden på telefon: 3888 2424

Når du bor til leje

Bor du til leje, skal du kontakte din udlejer, vicevært eller administrator.

Hvis omfangsdræn eller tagnedløb er defekte

Siver vandet ned ad kældervæggen, kan husets omfangsdræn være i uorden eller tagnedløb være defekte.

Kontakt en kloakmester og aftal, hvad der skal gøres for at løse problemet.



Print denne side