Vind en regnvandstønde

I Herlev tænker man på miljøet og sparer på vandet.

I løbet af foråret er det lykkedes borgere i Herlev at spare på vandet ved at følge nogle simple gode råd:

  1. Fix et løbende toilet og spar op til ca. 6000 kr. pr. år
  2. Lad ikke vandet løbe, men hav en kande med vand i køleskabet
  3. Brug en balje når du vasker op eller skyller grøntsager

Du spilder op til 12 liter vand pr. minut, hvis du lader vandet løbe.

På trods af, at Danmark lukkede ned i marts, og mange arbejdede hjemme i en længere periode, har der været et fald i vandforbruget i forhold til samme tidspunkt i 2019.

Vind en regnvandstønde

Udfyld formularen og skriv dit bedste vandspareråd. Konkurrencen udløber fredag den 7. august 2020.

Vi passer på dine persondata.
Læs om, hvordan vi behandler dine oplysninger i vores persondatapolitik

Felter markeret med * skal udfyldes.







Konkurrencebetingelser:
Deltag i konkurrencen ved at udfylde formularen og skriv dit bedste vandspareråd. Der trækkes tilfældigt 3 vindere blandt besvarelserne. Konkurrencen udløber fredag den 7. august kl. 12:00. Vinderne kontaktes efterfølgende via email. Dine kontaktinformationer gemmes ikke og anvendes ikke til andre formål. Du kan kun deltage én gang i konkurrencen.

 

Spareråd når du bruger vand udendørs

Om sommeren foregår en del af vandforbruget udendørs til vanding af have, blomster og drivhus. En del fylder også badebassiner, der bruger en masse vand.

  • Saml regnvand i en regnvandstønde – så kan du bruge det til at vande haven med og vaske bilen i. Derved undgår du, at bruge det rene drikkevand fra hanen. Sæt et låg på regnvandstønden, så vandet ikke fordamper
  • Brug en vandkande, når du vander dine blomsterbede og blomsterkrukker. Når du vander med haveslangen, bruger du 12 liter vand pr. minut, og der spildes ofte en masse vand, som ikke kommer blomsterne til gavn
  • Undgå at vande blomsterne midt på dagen, da det meste af vandet fordamper i tidsrummet mellem kl. 10 og 15 Vent med at vande dine krukker og bede til om aftenen
  • Undgå af vande din græsplæne i sommermånederne. Selvom den er tør og gul, skal den nok blive grøn igen.

Her er nogle gode råd til at nyde vandet udendørs i haven på en varm sommerdag:

  • Fyld vand uden kemikalier i et mindre soppebassin til børnene. Du kan efterfølgende anvende vandet til havevanding
  • Tag familien på ture til sø, strand, svømmehal eller friluftsbad i stedet for at fylde en pool med vand
  • Til børn og voksne kan vandkamp med vandballoner og vandpistoler anbefales. Der går rigtig mange vandballoner på en enkelt spand vand. Lad være med at bruge haveslangen til vandkamp


Print denne side