Spar vand udendørs

Der er mange muligheder for at bruge dit vand udendørs på en smart måde. Læs om, hvordan du kan spare penge og gøre miljøet en tjeneste.

 Haven

Gode råd til at spare vand udendørs

 Regnvandstønde
Regnvandstønde
Saml regnvand i en regnvandstønde eller en spand – så kan du bruge det til at vande haven med og vaske bilen i.
 Blomst
Vandkande
Brug en vandkande, når du vander dine blomsterbede og blomsterkrukker. Når du vander med haveslangen bruger du 12 liter vand pr. minut, og der spildes ofte en masse vand, som ikke kommer blomsterne til gode.

Undgå at vande blomsterne midt på dagen, da det meste af vandet fordamper i tidsrummet mellem kl. 10 og 15.

 Haveslange
Haveslange
Vand ikke din græsplæne selvom den er blevet gul og tør om sommeren. Den skal nok blive grøn igen, så snart det har regnet.
 Vandpistol
Vandpistol og havebassin
Nyd vandet udendørs på en varm sommerdag. Fyld et mindre soppebassin uden kemikalier til børnene.

Du kan også tage familien med på ture til sø, strand, svømmehal eller friluftsbad i stedet for at fylde en pool med vand.

Brug vandpistoler og vandballoner til vandkamp på en varm sommerdag. Der går rigtig mange vandballoner på en enkelt spand med vand. Lad være med at bruge haveslangen til vandkamp.



Print denne side