Skjult FaceBook tracking ikon Tænd langsomt for fjernvarmen - HOFOR

Er du fjernvarmekunde hos HOFOR? Ved at følge et par simple råd fra os, kan du spare op mod 2.000 kroner på varmeregningen i den kommende fyringssæson.

I fyringssæsonen begynder mange at indstille deres varmeanlæg, som var det hård januarfrost udenfor. Men selv om det kan være fristende at skrue termostaten på varmeanlægget op på maksimal temperatur, når kulden følger de varme sommermåneder, opfordrer HOFOR dig til, at det sker i et langsommere tempo. 

Ved trinvist at skrue op for temperaturen på dit fjernvarmeanlæg, kan du som villaejer fx spare op mod 2.000 kroner på en fyringssæson. Følg blot de enkle råd her på siden. 

Sådan tænder du langsomt for fjernvarmen

For at udnytte fjernvarmen optimalt, er det en god ide at skæve til temperaturen udenfor og skrue gradvist op for fjernvarmeanlægget.

Følg disse råd, når du tænder langsomt:

  1. Når fyringssæsonen begynder, indstiller du fremløbstermostaten på dit fjernvarmeanlæg til 35-40 grader. Fremløbstemperaturen er temperaturen på det vand, der løber frem til dine radiatorer.
  2. Når det bliver koldere i oktober eller november, hæver du fremløbstemperaturen med 5 grader.
  3. Når kulden sætter yderligere ind senere på fyringssæsonen, hæver du med endnu 5 grader. Så undgår du at sende for varmt vand ud af huset.
  4. Har du installeret automatik på dit fjernvarmeanlæg, skal du ikke selv justere fremløbstemperaturen manuelt, med i stedet sørge for, at automatikkens varmekurve er indstillet korrekt. Er du i tvil, bør du spørge din VVS-installatør.

Grønne varmekunder

En effektiv udnyttelse af fjernvarmeanlægget sikrer dig altså en økonomisk gevinst på forbruget. Samtidig har det også en positiv effekt på varmekundernes energiaftryk. Kunderne udleder ganske enkelt mindre CO2, når fjernvarmeanlægget tændes gradvist i begyndelsen af fyringssæsonen.

I hovedstadsområdet alene betyder det, at der kan blive udledt op til et halvt ton mindre CO2 i sæsonen, blot ved at følge de enkle råd.   

Illustration der viser, hvordan du tænder langsomt for fjernvarmen
På illustrationen ses hvordan du trin for trin tænder for fjernvarmen. Klik på billedet for at forstørre.

I denne video kan du bliver klogere, hvordan du tænder langsomt for dit varmeanlæg (1:34 min).

Flere varme tips fra HOFOR

  • HOFOR anbefale, at alle radiatorer i samme rum indstilles ens, og bliver igangsat samtidig. Det er bedre, at fire radiatorer varmer lidt, frem for at en enkelt kører for fuld styrke.
  • Alle rum i boligen skal helst være opvarmede – også soveværelset. Men hold gerne døren lukket, hvis du ønsker et rum køligere. 
  • Stil termostaten på radiatorerne på mellem 3 og 4. Det vil give en rumtemperatur på mellem 19 og 22 grader.