Forstå din regning

Her kan du finde hjælp til at forstå din regning og få svar på de oftest stillede spørgsmål om regninger.

For at gøre det nemmere at forstå regningen har vi lavet en forklaring til hver enkelt type af regning. Vi opdaterer forklaringerne løbende, når der er nyt.

Forklaring til regninger for privatkunder

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kundeservice

Ofte stillede spørgsmål om regninger

Hvordan beregner I mit acontobeløb?

Det forbrug, som du havde sidste år, anvender vi til at beregne, hvor meget du vil bruge i år.

Vær opmærksom på, at der kan forekomme udsving. Prisen på forsyningen kan have ændret sig fra det, du betalte sidste år. Desuden kan forhold i din familie eller i din bolig ændre forbruget – fx hvis du får børn, har børn der flytter hjemmefra eller andre forhold, der ændrer sig.

Hvis du lige er flyttet

Er du lige er flyttet ind i dit hus eller lejlighed, beregner vi dit acontobeløb ud fra et gennemsnitsforbrug. Du er velkommen til at aflæse måleren, når du modtager den første regning, og så regulerer vi acontobeløbet.

Hvis du er tilmeldt Fastpris på bygas

Er du allerede tilmeldt bygas til Fastpris, er din regning uafhængig af forbruget, da du alene betaler for abonnementet, som er kr. 750,00 årligt. Vi beregner det første acontobeløb ud fra det antal dage, regningen skal dække, og derefter dækker acontoregningerne et halvt år af gangen.

Se hvordan du kan få din bygas til Fastpris

Min regning er blevet væk, hvad gør jeg?

Du kan altid logge på tastselvservice.dk og helt gratis hente en kopi af den regning, der er blevet væk.

Gå til Tastselv Service

Log på med dit NemID eller kontakt Kundeservice, der kan hjælpe med at oplyse dit kundenummer eller BS-nummer. Kundeservice sidder klar ved telefonerne på 3395 3395 - tast 1 for Kundeservice.

Du kan også bede Kundeservice om at sende en ny regning til dig. Det koster dog et gebyr pr. regning (regningskopi).

Se priser og gebyrer 2019

På Tastselv Service har du mulighed for at tilmelde din aftale til Betalingsservice. Det er gratis, du betaler regningerne automatisk og undgår rykkere.

Jeg har brug for en kopi af min regning, hvad gør jeg?

Du har flere muligheder for at få en kopi af din regning:

Hent en kopi via Tastselv Service

Du kan helt gratis hente en kopi af din regning på Tastselv Service.

På dine tidligere regninger kan du finde dit kundenummer og dit BS-nummer, som du skal bruge til at logge på.

Gå til Tastselv Service

Kundeservice kan også hjælpe

Har du en aftale med en ejendomsmægler eller fx en socialforvaltning, som skal bruge kopien af regningen, kan Kundeservice hjælpe dig ved at oplyse dit kunde- eller BS-nummer. Så har ejendomsmægleren eller sagsbehandleren mulighed for selv at logge på Tastselv Service og finde en kopi af regningen.

Alternativt kan du bede Kundeservice om at få sendt en kopi. Det koster et gebyr pr. regning (regningskopi).

Kontakt Kundeservice på
  3395 3395 - tast 1 for Kundeservice, eller send en mail
  kundeservice@hofor.dk

Se priser og gebyrer 2019

Der står ”korrektion for afkøling” på min fjernvarmeregning, hvad er det?

For at fjernvarmenettet kan drives så effektivt som muligt, er det vigtigt, at der er en stor temperaturforskel på det fjernvarmevand, som ejendommen modtager, og det som sendes retur.

Forskellen i temperaturen kaldes afkøling, og det betyder, at vandet skal være koldere, når det sendes ud, end når det kommer ind.

Læs mere om afkøling

Se videoen og bliv klogere på dit fjernvarmeanlæg og afkøling



Print denne side