Meld flytning fra eller til lejlighed

Når du flytter, skal du huske at give os besked.

Det er vigtigt, at du melder flytning til tiden. Du skal sende din måleraflæsning og flyttedato til os.

Hvis du er tilmeldt bygas Fastpris, behøver du ikke at aflæse måleren.

Du har flere muligheder for at melde flytning:

Det er den person, der er tilmeldt på adressen, der har ansvaret for forbruget på adressen.

Sådan gør du, når du flytter ud

Du skal aflæse dine målere den sidste dag, du står for boligen. Giv os hurtigst muligt besked om aflæsningen, aflæsningsdatoen, flyttedatoen og din nye adresse. Oplys også meget gerne den nye beboers navn. Vi sender en slutopgørelse til din nye adresse ca. en uge efter, at vi har modtaget din flyttemeddelelse.

Du skal have dit kunde-/BS-nummer parat og indtaste aflæsningen via Tastselv Service.

Sådan gør du, når du flytter ind

Du skal aflæse dine målere på den første dag, du overtager boligen. Tilmeld dig som ny kunde via Tastselv Service og indtast målernummer og aflæsning, aflæsningsdato og flyttedato.

Du modtager et velkomstbrev fra os efter, at vi har modtaget din flyttemeddelelse. Husk at sætte dit navn på dør og postkasse.

Kontakt os, hvis du ikke ønsker at bruge gas til madlavning

Vær opmærksom på, at du skal henvende dig til os, hvis der er en gasmåler i din lejlighed, men du ikke ønsker at benytte gas til madlavning og i stedet har et elkomfur installeret. Det gælder også, hvis du har planlagt at udskifte gaskomfuret med et elkomfur.

Ofte stillede spørgsmål om flytning

Jeg skal flytte mit gaskomfur til en anden adresse, hvad gør jeg?

Du kontakter en autoriseret VVS-installatør, som skal frakoble komfuret og tilslutte det på den nye adresse.

Komfurer fra før 1996

Hvis du har et komfur fra før 1996 og ønsker at flytte det, er der et forbud mod at flytte og geninstallere gasapparater uden flammesikring. Flammesikringen sørger for, at der slukkes for gassen, hvis flammen går ud. På den måde forebygger flammesikringen, at gassen kan stå og sive ud i rummet.

Gasapparater fra efter 1996

Alle gasapparater fra 1. januar 1996 og frem har flammesikring. Der er dog enkelte gaskomfurer fra før 1996, som også har flammesikring. Det er derfor en god ide at få din VVS-installatør til at tjekke komfuret, inden du fragter det til en ny adresse.

Et familiemedlem er død, hvordan forholder vi os?

Vi skal have besked om dødsfaldet og om, hvordan boet behandles (fx om der er udpeget en bobestyrer).

Gasmåleren(e) skal aflæses den sidste dag, familien har råderet over boligen. Derefter henvender du dig til Kundeservice, og så laver vi slutopgørelsen.

Kan I anbefale en VVS’er?

Vi må ikke anbefale en bestemt VVS'er, men vi har en liste over de 10 installatører, der anmelder flest gasarbejder i vores område:

Kan I anbefale en VVS'er?



Print denne side