Forskellige forbrændingsmetoder

Størstedelen af HOFORs produktion af fjernvarme foregår på såkaldte kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg.

Traditionelt produceres el og varme ved forbrænding af kul, olie, gas, affald eller biomasse. Hvis værket, hvor forbrændingen sker, kun producerer el, kaldes det et kraftværk, og hvis det kun producerer varme, er det et varmeværk. Ved samproduktion af el og varme, er der tale om et kraftvarmeværk.

I princippet fungerer et forbrændingskraftværk, -varmeværk og -kraftvarmeværk på næsten samme måde. Kul, gas, olie, affald eller biomasse bliver brændt af i en kedel, der opvarmer vand til damp. I de fleste varmeværker bliver vandet dog blot opvarmet til meget varmt vand.

Kraftværk

Hvis der er tale om et kraftværk, bliver dampen drevet igennem en dampturbine, der producerer el. I et meget effektivt kraftværk kan næsten halvdelen af energien i det indfyrede brændsel udnyttes til elproduktion. I de fleste nyere kraftværker er der dog kun tale om en udnyttelsesgrad på ca. 40%. Den resterende del af energien i det indfyrede brændsel ender som varme, der ikke bliver udnyttet. Varmen bliver i stedet kølet bort, som oftest ved at lukke varmen ud i havet – der ”fyres for fiskene”.

Kraftvarmeværker – Kraftvarmefordelen

I et kraftvarmeværk udnyttes den varme, der uundgåeligt produceres ved produktionen af el, til fjernvarme. Et kraftvarmeværk kan derfor udnytte helt op til 97% af energien i det indfyrede brændsel. For de fleste kraftvarmeværker er der dog nærmere tale om en udnyttelsesgrad på 90%.

Den samlede energiudnyttelse og herunder energitabet ved produktionen af el og/eller varme i et kraft-, varme- og kraftvarmeværk, samt tabet i fordelingsnettet ud til forbrugeren er illustreret i figuren nedenfor.

 

Forbrænding på kraftvarmeværk, varmeværk og kraftværk

På billedet er de forskellige forbrændingsmetoder på et kraftvarmeværk, varmeværk og kraftværk illustreret. Klik på illustrationen for at se det i stor udgave.

Som det også ses på figuren, er energitabet i et kraftværk seks gange større end i et kraftvarme- og varmeværk. Derfor forbruger et kraftvarmeværk også ca. en tredjedel mindre brændsel, end hvis den samme mængde el og varme skulle produceres hver for sig på hhv. et kraftværk og et varmeværk. Kraftvarmefordelen reducerer således behovet for brændsel og er dermed både en økonomisk og miljømæssig fordel.

Af figuren og den overstående forklaring til figuren fremstår det som om, at beboerne i de forskellige huse er koblet til et specifikt værk. Sådan er det selvfølgelig ikke i virkeligheden. I praksis modtager alle elforbrugere deres el fra det samme elnet, som forsynes fra mange forskellige typer værker. Det samme gør sig gældende i det københavnske fjernvarmesystem.

Hvorfor produceres en del af fjernvarmen på varmeværker?

Når nu kraftvarmefordelen både er en økonomisk og miljømæssig fordel, kan man godt undre sig over, hvorfor HOFOR overhovedet producerer fjernvarme på varmeværker.

Det gør vi af hensyn til forsyningssikkerheden og faktisk også af hensyn til forbrugernes pengepung. Varmeværker har nemlig den fordel, at de kan opstartes meget hurtigere, og er langt billigere at bygge, men dyrere at drive, sammenlignet med kraftvarmeværker. Så i kortere perioder med meget høje varmeforbrug om vinteren, med højere varmeforbrug end forventet, eller hvis et kraftvarmeværk går i stykker, sørger varmeværkerne, også kaldet spids- og reservelastværker, for, at alle københavnere stadig får varmt vand ud af hanerne og i radiatoren, på den billigst mulige måde.

Læs om C02-neutral fjernvarme



Print denne side