Skjult FaceBook tracking ikon Bygas er miljøvenligt - HOFOR

HOFOR arbejder på at gøre bygassen 100 % grøn i 2025. Og vi er allerede over halvvejs.

Med grønnere bygas spares hovedstaden for mange tons klimabelastende CO2, for i dag tilsætter vi biogas til bygassen, der er baseret på københavnernes eget spildevand. Dermed tager København endnu et skridt mod målet om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Vi blander CO2-neutral biogas i bygassen

HOFOR benytter sammen med miljøvirksomheden BIOFOS en teknologi, der blander CO2-neutral biogas i bygassen.

Biogassen erstatter en del af den naturgas, der ellers ville blive brugt til produktionen. På den måde får vi udnyttet et spildprodukt fra BIOFOS’ renseanlæg til brugbar biogas i vores produktion af bygas.

Se vores video om, hvordan du bidrager til, at vi kan lave din bygas:

Biogassen er med til at øge forsyningssikkerheden i bygasforsyningen, da vi både bruger naturgas og biogas til at fremstille bygas.

Vil du beregne miljøudledningerne af din boligs forbrug af bygas, kan du benytte en miljøberegner.

Benyt Miljøberegner Bygas