07.12.2016
I Rødovre forventes en uændret vandpris i 2017.
Den gennemsnitlige vandpris i Danmark ligger inklusive skatter og afgifter på 63 kroner for en kubikmeter. I Rødovre slipper borgerne med en noget lavere pris på 42 kroner. For en mindre familie i lejlighed giver det en årlig udgift på cirka 3.575 kroner. Mens den lidt større familie i et parcelhus skal regne med omkring 5.875 kroner.
“For den pris får borgerne hver eneste dag friskt, rent og kvalitetskontrolleret postevand og slipper af med spildevandet, som renses og ledes tilbage til naturen på forsvarlig vis. Det er et gode, som mange lande misunder os,” siger Frank Brodersen, direktør for Miljø&Samarbejder i HOFOR, der leverer vand til hovedstadsområdet.
Med i prisen er også den tværkommunale indsats på Vestegnen mod oversvømmelser efter de voldsomme skybrud, som bliver stadig hyppigere i Danmark.
“Skybrud har gjort livet besværligt for mange mennesker og ødelagt værdier for store beløb. Det gør vi i fællesskab noget ved her i hovedstadsområdet. I Rødovre har vi for eksempel sammen med kommunen forvandlet Lørenskogsvej til en helt ny type villavej med regnvandsbede. Det giver mere plads i kloakken og reducerer risikoen for oversvømmmelser,” siger Frank Brodersen.
Vandprisen kan stige i fremtiden
Selvom Frank Brodersen er tilbageholdende med at spå om fremtidens vandpris, så må vi generelt forvente stigende priser i fremtiden, siger han:
“Udover investeringer i vedligeholdelse, udbygning og modernisering af vand- og spildevandssystemet, så er klimatilpasning og skybrudssikring en investeringstung opgave. Det betyder øgede udgifter i byområderne.”
Fakta – Det koster vandet om året for familie i
Lejlighed med årligt forbrug på 85 m3: Ca. 3.575 kr. i 2017
Parcelhus med årligt forbrug på 140 m3: Ca. 5.875 kr. i 2017
Det dækker vandregningen:
Kontaktinformation:
Pressechef Astrid Skotte, mobil 27952132, mail assk@hofor.dk