07.12.2016
Med en stigning på kun en procent er vandprisen i Brøndby næsten uændret i 2017.
Den gennemsnitlige vandpris i Danmark ligger inklusive skatter og afgifter på cirka 63 kroner for en kubikmeter. I Brøndby slipper borgerne med en lidt lavere pris på 58 kroner. For en lille familie i lejlighed giver det en årlig udgift på cirka 4.950 kroner. Mens den lidt større familie i et parcelhus skal regne med omkring 8.250 kroner.
”For den pris får borgerne hver eneste dag friskt, rent og kvalitetskontrolleret postevand og slipper af med spildevandet, som renses og ledes tilbage til naturen på forsvarlig vis. Det er et gode, som mange lande misunder os,” siger Frank Brodersen, direktør for Miljø&Samarbejder i HOFOR, der leverer vand til hovedstadsområdet.
Med i prisen er også den tværkommunale indsats på Vestegnen mod oversvømmelser efter de voldsomme skybrud, som bliver stadig hyppigere i Danmark.
Vandprisen kan stige i fremtiden
Prisen stiger kun med en procent i 2017. Men selvom Frank Brodersen er tilbageholdende med at spå om fremtidens vandpris, så må vi generelt forvente stigende priser i fremtiden, siger han:
”Udover investeringer i vedligeholdelse, udbygning og modernisering af vand- og spildevandssystemet, så er klimatilpasning og skybrudssikring en investeringstung opgave. Det betyder øgede udgifter i byområderne.”
Hertil kommer, at prisen øges, når Brøndby som landets første kommune i 2017 får fjernet noget af kalken vandet.
”Det koster noget at gøre vandet blødere. Den glædelige nyhed er, at forbrugerne sparer mere på husholdningsbudgettet, fordi husholdningsmaskinerne holder længere og der kan spares på indkøb af sæbe og afkalkningsmidler.”
Fakta – Det koster vandet om året i Brøndby for familie i
Lejlighed med årligt forbrug på 85 m3: ca. 4.950 kr i 2017
Parcelhus med årligt forbrug på 140 m3: ca. 8.250 kr. i 2017
Det dækker vandregningen:
Kontaktinformation:
Pressechef Astrid Skotte, mobil 27952132, mail assk@hofor.dk