Presseinvitation: VÆR MED NÅR VI INDVIER DEN NYE THORSMINDE VINDMØLLEPARK

Parkens tre møller begyndte i år at snurre, og det fejrer vi sammen med byrødder, lodsejere, naboer, andelshavere, interesserede borgere og samarbejdspartnere ved en festlighed fredag den 5. oktober kl. 14.00 – ca. 17.00 på Mollerupvej 26, 8600 Silkeborg.

De tre nye vindmøller producerer ren strøm til 7.600 husstande. Samtidig med opførelse af de nye møller er tre gamle møller fjernet fra områ­det. Selvom antallet af møller er uændret, er de nye møller langt mere effektive og producerer ti gange mere strøm end de gamle.

Vindmølleparken ejes af lokalbefolkningen og forsyningsselskabet HOFOR, der også er bygherre på projektet. Al strøm fra møller­ne leveres til det offentlige elnet. Dermed kommer den grønne strøm fra møllerne alle til gode.

Møllerne er leveret af vindmøllefabrikken Vestas.

Programmet for arrangementet er:

  • Indvielse af vindmølleparken v. formand for vindmøllelauget Kristian Løkke Kristensen, repræsentanter for kommunerne Silkeborg og Skanderborg samt HOFOR.
  • “Klap” en vindmølle, kig ind i tårnet og få svar på dine spørgsmål hos eksperter fra HOFOR og Vestas.
  • “Pølsedrengene” byder på gratis lækkerier: pølser, hotdogs, kaffe, øl og sodavand.

Fakta

  • De tre vindmøller får en samlet kapacitet på 10,8 MW svarende til elforbruget i 7.600 husstande.
  • Tårnhøjden er 91,5 meter og vingespændet 117 meter.
  • Møllerne er fra Vestas og af typen V117-3,6 MW.
  • Møllerne blev sat i drift i februar 2018.

KONTAKTINFORMATION
Annette Kjeldsen
  2795 4637
  ankj@hofor.dk



Print denne side