Nu går dampen for alvor af København

Det var ikke kun Norges nationaldag, der blev fejret den 17. maj i år. Samme dag kunne københavnerne fejre en vigtig milepæl i det store og teknisk udfordrende projekt med at skifte dampen i hele hovedstadens fjernvarmenet ud med varmt vand.

Torsdag den 17. maj kl. 12.15 kunne HOFOR nemlig dreje på en sidste stor ventil og sikre, at der nu ikke længere er damp i et eneste fjernvarmerør uden for søerne. Det er et stort skridt på Københavns vej mod CO2-neutralitet.

Siden 1925 har Københavns fjernvarmesystem sørget for, at alle hovedstadens beboere har varme i radiatorerne og varmt vand i hanerne. Fra starten var det skoldhed damp på omkring 220 grader, der blev sendt ud i rørene til gavn for de mange industrier, som på det tidspunkt havde produktion i byen. I dag er tiden en anden, og HOFOR er godt i gang med at skifte hele det gamle dampnet ud og erstatte det med mere energieffektiv og klimavenlig vandbåret fjernvarme, der kun er 100 grader eller mindre. Det er billigere at producere, mere klimavenligt og passer til det mål, som de københavnske politikere har sat om at gøre byen til verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

“Arbejdet med at skifte de mange kilometer fjernvarmerør under byen er en teknisk krævende operation. Vi kan jo ikke bare lukke for dampen i et større område, før vi har lagt nye rør med vandbaseret fjernvarme og sikret, at folk stadig kan tage varme bade og have varme i stuerne,” fortæller projektleder for dampkonverteringen af Københavns fjernvarmenet, René Bo Thiemke.

Både Rigshospitalet og Bispebjerg er nu uden damp
I 2021 vil det omfattende konverteringsprojekt være bragt til ende, og hele København overgået til vandbåret fjernvarme. Men allerede nu blev en markant milepæl nået, da HOFOR kunne lukke for al damp i fjernvarmenettet nord for søerne, det vil sige i bydele som Østerbro og Emdrup.

“I det store område vi nu har lukket ligger blandt andet både Panum Instituttet, Rigshospitalet og Bispebjerg hospital. De kan jo ikke risikere pludseligt at stå uden varme eller varmt vand, og har fx også brugt dampen til at vaske alt sengetøj og kitler m.m. Derfor er det ikke bare sådan lige at lukke for dampen”, siger René Bo Thiemke fra HOFOR og understreger:

“Vi skifter faktisk så mange rør og varmecentraler i København, at det svarer til at lægge et helt nyt fjernvarmenet i en by på størrelse med Aalborg. Derfor er det også en markant milepæl, at der nu kun er damp tilbage i Indre By og ikke længere i et eneste fjernvarmerør uden for søerne.”

Børge med 45 års erfaring lukker for dampen
Æren af at dreje på den store ventil, der sender store dele af det gamle dampnet på pension havde driftsmedarbejder i HOFOR, Børge Nielsen.Han har arbejdet med fjernvarmesystemet i næsten 45 år, og klokken 12.15 den 17. maj drejede han på det store håndtag og lukkede definitivt for al damp i fjernvarmenettet uden for søerne.

Selve lukningen blev markeret med et arrangement den 17. maj kl. 12 på hjørnet af Gammeltoftsgade og Øster Søgade på Østerbro, hvor ventilen til det store fjernvarmerør under søerne er. Efter der var lukket for rørene, blev dampen lukket ud via en karakteristisk New Yorker skorsten i krydset ved Fredensbro.

Fakta om Københavns fjernvarme:

  • Startår: 1925
  • Brugere: over 600.000
  • Dækningsgrad: 99 procent af varmebehovet i København
  • Mål: 100 % vandbaseret I 2021 og 100 % CO2-neutral i 2025
  • I dag: 52 procent CO2-neutral
  • Ledningsnet under byen: Næsten 3000 kilometer, hvis man tæller både frem- og returløb.
  • Energibesparelse: Alene reduktionen af varmetabet ved at gå fra damp til vandbåret fjernvarme betyder, at brændselsforbruget falder med cirka 140 GWh svarende til forbruget i mere end 6.000 individuelt opvarmede parcelhuse.
  • Omfang: HOFOR skifter rør og varmecentraler svarende til det samlede fjernvarmenet i Aalborg.
  • Den første damp var overskudsvarme fra elproduktionen og blev sendt ud i fjernvarmenettet fra Gothersgade Elværk i 1925.


Kontaktinformation
Kommunikationsrådgiver Nina Maria Klok
  2795 2135

  nimk@hofor.dk



Print denne side