Droner på nattehimlen i Brønshøj og Vanløse

Hvis du ser et udefinerbart flyvende og lysende objekt på nattehimlen i Brønshøj, Husum eller Vanløse her i julen eller begyndelsen af det nye år, så skal du ikke blive bekymret. Det er hverken en ny julestjerne eller en UFO. Det er blot en af HOFORs droner, der bruges til at finde lækager i vores fælles fjernvarmenet.

HOFOR bruger droner til at hurtigere at kunne finde lækager i fjernvarmenettet.

HOFOR sender i denne tid droner i luften i Vanløse, Brønshøj og Husum for at finde utætheder på de mange fjernvarmerør under byens gader og haver.

Rør fra Rom og tilbage

Under København løber næsten 3000 kilometer fjernvarmerør. Det er mange kilometer rør at holde øje med – også hvis der går hul et sted. Derfor har HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, taget en lidt utraditionel teknologi i brug i kampen for at finde utætheder og varmetab i rørene.

I december 2016 fløj HOFOR med droner over Vanløse, Brønshøj og Husum første gang. Her fandt man 44 lækager, som man siden har fået kigget på og repareret. Nu, her tre år efter, sender HOFOR dronerne i vejret igen over bydelen for at se, om der er flere huller, der skal repareres.

Dronerne er udstyret med et varmesøgende kamera og tager kun termiske billeder, der viser, hvor der er unormalt høje temperaturer i undergrunden og derfor risiko for et varme- og vandtab fra fjernvarmerørene.

Til gavn for forbrugerne

Når HOFOR lægger nye fjernvarmerør, er de udstyret med alarmtråde, som er en nyere teknologi, der kan registrere eventuelle lækager, men da flere af rørene under København er af ældre dato, findes denne mulighed ikke i disse rør. Med dronerne kan man hurtigt få et mere præcist overblik over, hvor der eventuelt er utætheder.

Sektionsleder i HOFOR, Bo Jensen Møller, er positiv over resultaterne fra bydelene tidligere og fortæller:

“Det er rigtigt mange kilometer rør, vi skal overvåge og efterse for at finde eventuelle lækager eller utætheder. Mange af rørene løber også under folks haver. Hvis der går hul på et rør, kan det tage tid at lokalisere stedet præcist, og vi risikerer nogle gange at skulle grave op i et større område end nødvendigt. Det er både tidskrævende og dyrt,” fortæller han og uddyber:

“Med hjælp fra dronerne får vi langt hurtigere et præcist overblik over, hvor der kan være utætheder og få dem repareret. På den måde minimerer vi vores tab og kan bedre planlægge vedligehold af ledningsnettet. Alt sammen til gavn for både CO2-regnskabet og varmeregningerne,” siger Bo Jensen Møller.

Derfor sender HOFOR denne vinter og tidlige forår dronerne i luften i flere dele af København, herunder Brønshøj, Vanløse og Husum.

Der er en række forhold, der skal være i orden for at få brugbare resultater, når man termograferer med droner. Det skal være koldt og mørkt, der må ikke være for meget vind, og asfalten må ikke være våd.

På HOFORs hjemmeside vil man løbende kunne holde sig orienteret om, hvornår de præcise flyvninger er planlagt.

Om dronerne

• Der bliver fløjet med to droner. De flyver i 80-100 meters højde, og beboere tæt på vil muligvis kunne høre en svag brummen fra dronerne.
• Den største vejer 8 kg, hvoraf 3 kg er batterier. Den har en diameter på 141 cm fra propelspids til propelspids.
• Dronerne tager ingen almindelige billeder. De måler kun elektromagnetisk stråling i bølgelængderne 7,5 – 14 μm med en termisk sensor. Intensiteten omregnes til en faktisk temperatur. Hver temperatur tildeles en farve og deraf opstår termografibillederne.
• Dronerne styres af Drone Systems for HOFOR. Der skal 2 personer til for at styre dem og udføre termograferingen.