Vindmøllevinger kan blive billigere

Reparation af store vindmøllevinger udgør en stærkt voksende udgiftspost. HOFOR, som i disse år opfører mange store vindmøller, er derfor gået med i et projekt, der skal nedbringe omkostningerne til reparation af vingerne – og billiggøre møllerne.

Billede af vindmøller etableret af HOFOR

På billedet kan du se nogle af de vindmøller, som HOFOR har etableret.

I takt med at vindmøllernes vinger bliver større, stiger udgifterne til vedligehold og reparation. Forventningen i branchen er, at vingerne bliver nogle af de mest omkostningstunge dele i fremtiden. HOFOR har derfor valgt at deltage i projektet CORTIR, der skal udvikle et drift-beslutningsværktøj, som skal hjælpe branchen med at holde styr på omkostninger og risici for reparationer af vindmøllevinger.

– Vindmøller er dyre at vedligeholde og reparere. Derfor glæder vi os over at blive en del af projektet, så det bliver nemmere at håndtere de reparationer, som vil komme, siger sektionsleder i HOFOR, Lene Hellstern.

Projektet retter sig mod alle deltagere i vindmølleprojekter. Foruden vindmølleejerne vil også producenterne, der leverer vindmøllevingerne og udsteder garanti for de første par år, samt forsikringsselskaberne, der i mange tilfælde betaler for skader på vingerne, blive involveret i overvejelser omkring omkostninger og risiko.

Svagere vinger kræver bedre styring

Projektet er støttet af EUDP og ledes af virksomheden Bladena, der har specialiseret sig i årsagsanalyser for og strukturelle fejl i vinger og vedligehold af vindmøllevinger. I samarbejde med en række virksomheder og institutioner som E.ON, Ørsted, Equinor, DTU Mechanical Engineering, Aalborg Universitet, EDF, Nordex, Vestas og HOFOR er projektets formål at skabe et værktøj, der kan styre midlertidige og forebyggende reparationer så effektivt som muligt.

Lucia Escolar De Miguel, der er performanceanalytiker hos HOFOR, fortæller, at vingerne tidligere var overdimensionerede og derfor ikke fik så mange skader som i dag. Samtidig gør den hårde konkurrence, at producenterne gør alt for at få dem ned i pris, og det medfører svagere vinger og flere skader.

– Vi kan forudse, at hvis vi ikke gør noget, kommer der langt flere udgifter til reparationer i fremtiden. Måske op mod en halv mio. kr. pr mølle i dens levetid, og det kan vi ikke leve med, siger Lucia Escolar De Miguel.

Hvornår skal en skade repareres?

Hun forventer, at samarbejdet vil hjælpe med at identificere fejl på vingerne og at HOFOR får styrket sit asset management. Udfordringen er bl.a., hvornår og hvordan man som ejer skal reagere, når en vinge får en skade.

– Skal vi så standse turbinen helt? Eller tør vi lade den køre videre? At standse produktionen kan jo give et enormt tab. En typisk skade er, at vingen får en såkaldt transverse revne, dvs. en revne på tværs af vingen. Men tit kan en mølle faktisk godt køre videre i et stykke tid, før den er nødt til at blive repareret. Og vi vil meget gerne vente til det bliver forår og sommer, hvor reparationen bliver bedre på grund af luftfugtigheden, siger Lucia Escolar De Miguel.

Udover at hjælpe HOFOR med at afgøre, hvornår man lukker en mølle ned for at reparere den, giver samarbejdet også en række værdifulde facts og data fra andre vindmølleprojekter, som man kan lære af. Projektet har deltagere med stor baggrundsviden og tilsammen er der mange data opsamlet i projektet.

– Med det nye drift-beslutningsværktøj og ved at lære af de andres erfaringer, får vi forhåbentlig de samlede omkostninger for vedligehold og reparationer bragt ned. Det skal simpelthen være billigere fra design til slutfasen, siger Lucia Escolar De Miguel.

Termografiscanning af vingerne

For at sikre sig bedst muligt, har HOFOR desuden valgt at termografiscanne alle sine vinger.

– Vi vil identificere problemerne, før de er vokset for store og scanningerne giver et godt billede af, hvordan de ser ud. Det er vigtigt, at vi holder nøje øje med møllernes og vingernes tilstand løbende, så de kan køre så meget som muligt, siger Lene Hellstern.

HOFOR forventer at scanne vingerne kort efter møllen er rejst og lige før garantiens udløb. Forventningen er samtidig, at scanningerne stiller HOFOR bedre i forbindelse med reklamationer om skader overfor producenterne, og samtidig at det kommer til at fremme den konstruktive og fakta baserede dialog med dem.

Fakta om HOFORs vindmøller

HOFOR har lige nu 56 vindmøller (og dermed 168 vinger), der står for 114 installeret MW.
Etableringen af vindmøller er led i selskabets bidrag til, at København kan nå sin CO2 målsætning for 2025. Der skal etableres ca. 100 vindmøller mere – og dermed 300 vinger – for at nå målet på 460 installeret MW i 2025. Væksten i antallet af møller har gjort, at drift og asset management er blevet en selvstændig sektion hos HOFOR.

Projektet CORTIR (På dansk: omkostnings- og risikovurderingsværktøj for midlertidige og forebyggende reparationer), som HOFOR nu deltager i, fokuserer på omkostninger og risici ved vedligeholdelse og reparationer af vindmølleparker.

Projektets budget er på 28,8 mio. kr. hvoraf EUDP (Offentlig tilskudsordning der støtter udvikling og demonstration af ny energiteknologi) dækker 51%.



Print denne side