26.10.2018
HOFOR undersøger lørdag råvandsledningerne i Dragør for utætheder. Det sker ved at hæve vandtrykket i ledningerne samt med hjælp fra en robot og ufarlig ”teaterrøg”. HOFOR beder også om borgernes hjælp i opsporingsarbejdet.
HOFOR er i gang med at finde årsagen til, at drikkevandet tidligere på ugen lugtede mærkeligt i et mindre område omkring Dragør vandværk. I den forbindelse undersøger vi nu råvandsledningerne for utætheder. Råvandsledningerne er ledningerne fra vores vandboringer og frem til Dragør Vandværk. Nogle af disse råvandsledninger går gennem private haver. Borgerne her får direkte besked om undersøgelsen, der finder sted i morgen lørdag den 27. oktober.
Vi undersøger råvandsledningerne på tre måder:
Vi kan i øvrigt oplyse, at den mærkelige lugt er væk, at vandforsyningen opretholdes som normalt, og at borgerne fortsat modtager vand fra nabovandværkerne i Store Magleby og Tårnby.
Hvis man mod forventning skulle opleve mislugt eller afvigende smag, skal man skylle sine vandinstallationer igennem ved at lade vandet løbe til lugten er væk. Forsvinder lugten herefter ikke, kan man kontakte HOFOR på 33953395 eller uden for normal arbejdstid: 38882424.
Vi opdaterer løbende her på hjemmesiden med nyt i sagen.