Nu går dampen af København

Det københavnske dampnet, der har tjent byens varmekunder helt siden 1925, synger på sidste vers. Forsyningsselskabet HOFOR runder vigtig milepæl og går nu i gang med sidste etape i det teknisk udfordrende arbejde med at omstille til klimavenlig, vandbåret fjernvarme.

Milepælen blev markeret på Statens Museum for Kunst, hvor Københavns overborgmester, Frank Jensen, drejede på den store gamle ventil og lukkede for dampen til det store hus for altid. Det gamle net udsender sin allersidste dampsky i 2021.

Fjernvarmen, som 600.000 københavnere i dag varmer deres stuer op med, kom til hovedstaden allerede i 1925. Til at begynde med var der tale om overskudsvarme fra elproduktionen på Gothersgade Elværk. Dengang var det 220 grader varm damp, der blev sendt ud i nettet, hvilket også var til gavn for de mange industrier, som havde produktion i byen.

I dag er tiden en anden, og HOFOR er godt i gang med at skifte hele det gamle dampnet ud og erstatte det med mere energieffektiv og klimavenlig vandbåret fjernvarme, der kun er 100 grader varmt eller lavere. Det er billigere at producere og mere klimavenligt og passer dermed til det mål, som de københavnske politikere har sat om at gøre byen til verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

“Københavns varmeforsyning dækkes næsten 100 procent af fjernvarme. Det er helt afgørende, at vores varmeforsyning er klimavenlig og leverer sit – meget store – bidrag til vores 2025-mål om at være verdens første CO2-neutrale hovedstad. Med omstillingen fra dampfjernvarme til vandbåren fjernvarme reduceres varmetabet med, hvad der svarer til varmeforbruget i mere end 6.000 parcelhuse, og det er lige nøjagtig den vej, vi skal,” siger Købehavns overborgmester, Frank Jensen.

Skjult, men ikke helt usynligt
Mens andre af byens store klimainitiativer er meget tydelige for alle – fx vil den nye kraftværksblok på Amagerværket, der skal fyre med bæredygtig biomasse fra 2020, rage små 45 meter i vejret – så foregår omstillingen fra damp til vand i fjernvarmenettet lidt mere diskret. Meget af HOFORs arbejde finder sted under jorden – i byens varmecentraler og i vejene, hvor de gamle ledninger skiftes til nye. I praksis skifter HOFOR rør og varmecentraler svarende til det samlede fjernvarmenet i Aalborg – uden at det går ud over forsyningssikkerheden.

“Selv om det er et stort projekt, der strækker sig over mange år, så er det faktisk de færreste, der ved, at vi skifter det gamle dampsystem ud. Folk ser, at vi spærrer en vejbane, men ved ikke altid hvilken stor logistisk og teknisk udfordrende opgave, gravearbejdet er en del af – eller hvilke grønne og økonomiske hensigter, der ligger bag. Og faktisk ville vi da gerne gøre endnu mindre væsen af os, for det er selvfølgelig ikke sjovt for hverken naboer, erhvervsdrivende eller trafikanter, når vi graver i de københavnske gader og begrænser fremkommeligheden, men vi gør vores yderste for at sikre optimal planlægning og gennemførelse, så generne bliver så få som mulige,” forklarer Lars Therkildsen, administrerende direktør for HOFOR.

Newyorker-skorstene forsvinder fra bybilledet
I 2021 vil det omfattende konverteringsprojekt være bragt til ende, og hele København overgået til vandbåret fjernvarme. De færreste vil dog umiddelbart kunne se forskellen med mindre, at de tager et kig ned i byens varmecentraler – eller kigger på hovedstadens CO2-regnskab.

En synlig forskel vil der dog være: de markante rød-hvide skorstene – de såkaldte newyorker-skorstene – som HOFOR i dag bruger til at skærme københavnerne mod den varme damp fra byens dampkamre vil forsvinde fra gadebilledet, og fjernvarmen i København således næsten helt usynlig.

Milepæl fejres på Statens Museum for Kunst
En væsentlig milepæl i det store arbejde blev fejret den 6. juni 2017, hvor overborgmesteren deltog i en lille festligholdelse sammen med projektets folk og takkede dem for den store indsats. Det skete på Statens Museum for Kunst. Her lukkede Frank Jensen for dampen til det store hus for altid. Nu mangler kun 499 varmecentraler at få varmt vand i rørene i stedet for damp.

Fjernvarme i København

• Startår: 1925
• Brugere: over 600.000
• Dækningsgrad: 99 procent af varmebehovet i København
• Mål: 100 % vandbaseret I 2021 og 100 % CO2-neutral i 2025
• I dag: 52 procent CO2-neutral
• Ledningsnet under byen: 1.444 kilometer(eller 2.888 hvis man tæller både frem- og returløb)
• Energibesparelse: Alene reduktionen af varmetabet ved at gå fra damp til vandbåret fjernvarme betyder, at brændselsforbruget falder med cirka 140 GWh svarende til forbruget i mere end 6.000 individuelt opvarmede parcelhuse
• Omfang: HOFOR skifter rør og varmecentraler svarende til det samlede fjernvarmenet i Aalborg
• Historie: Den første damp var overskudsvarme fra elproduktionen og blev sendt ud i fjernvarmenettet fra Gothersgade Elværk i 1925

Kontaktinformation:
Lasse Bjerre Sørensen på mobil 2795 2141, mail: lbso@hofor.dk eller Nina Maria Klok på 2795 2135, mail: nimk@hofor.dk