Københavnerne får nu mere miljøvenlig varme fra Lygten Varmeværk

Udefra ligner varmeværket midt på Nørrebro sig selv. Men indeni har værket gennemgået en kæmpe ombygning, og står nu klar til at levere mere miljøvenlig vandbaseret fjernvarme til københavnerne, når der er spidsbelastning på fjernvarmenettet her i den kolde tid.

Når københavnerne tænder for deres radiatorer, er det fjernvarme, der giver dem lune i stuerne og varmt vand i hanerne. Det har fjernvarmenettet faktisk sørget for siden 1925.

Fra begyndelsen var det skoldhed damp på omkring 220 grader, der blev sendt ud i rørene til gavn for de mange industrier, som på det tidspunkt havde produktion i byen. I dag er tiden en anden, og HOFOR, der leverer fjernvarme til hele København, er godt i gang med at skifte hele det gamle dampnet ud og erstatte det med mere energieffektiv og klimavenlig vandbåret fjernvarme, der kun er 100 grader eller mindre. Det er billigere at producere, mere klimavenligt og passer til det mål, som de københavnske politikere har sat om at gøre byen til verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Derfor skulle der også bygges om på Lygten Varmeværk midt på Nørrebro, og den ombygning er lige akkurat veloverstået.

“Man kan ikke se det udefra, men indeni er det et helt nyt værk. Vi har skiftet de store gamle dampkedler ud med nye vandkedler, så værket nu kan sende vandbaseret fjernvarme til københavnerne. Selvom de fleste ikke vil mærke en direkte forskel, når de tænder radiatorerne, så er denne teknologi og de nye kedler langt bedre for miljøet,” siger Niels Ravn Pedersen fra HOFOR, der er projektchef på den store ombygning.

Stram planlægning, kæmpe kraner og stor ingeniørkunst

Ombygningen har betydet, at både kernen i den 120 meter høje skorsten på værket skulle skiftes ud, og de 50 år gamle store dampkedler skulle erstattes af nogle mindre vandkedler. At skifte skorstenen krævede en af Danmarks største mobilkraner. Og de nye kedler, der blev løftet ind gennem taget på bygningen, er 10 meter i bredden og 5 meter i højden og vejer 60 tons hver – det svarer til 3 busser med passagerer i. Ombygningen har derfor ikke været nogen helt nem opgave, og har krævet både kæmpe kraner og stor ingeniørkunst – og især god planlægning:

“Under hele ombygningen har vi samtidig skulle opretholde forsyningssikkerheden, så vi ikke risikerede at Bispebjerg Hospital eller andre kunder stod uden varme, bare fordi vi byggede om,” fortæller driftschef i HOFOR, John Halkjær Christensen, og forklarer, at HOFOR derfor først fjernede to af de eksisterende tre kedler. Først når de nye kedler var på plads kunne den sidste kedel skiftes.

“Nu er den sidste kedel kommet på plads. Det betyder, at københavnerne nu får stabil og mere klimavenlig varme fra Lygten i perioder med spidsbelastning på fjernvarmenettet, fx på de rigtigt kolde dage,” siger John Halkjær Christensen.

Om Lygten Varmecentral

• Lygten Varmecentral er et spidslastværk, der leverer varme til mange københavnske bydele i perioder med spidsbelastning på fjernvarmenettet, så ingen kunder risikerer at stå uden varme. Det kan være på en rigtig kold dag, hvor alle skruer op for varmen, eller hvis fx et af de store kraftvarmeværker har udfordringer med varmeproduktionen. Det betyder, at værket skal kunne startes hurtigt op, når der er behov for det.
• Det er blandt andre bydele som Nørrebro, København Nordvest, Bispebjerg, Brønshøj, Østerbro og Indre By, der i perioder modtager varme fra Lygten Varmeværk.
• Ombygningen af værket blev afsluttet i slutningen af november/begyndelsen af december 2018.
• Lygten Varmeværk har en virkningsgrad på 102 % og en effekt på 100 MW.

Fakta om fjernvarme

• Fjernvarmen kom til hovedstaden allerede i 1925. Til at begynde med var det overskudsvarme fra elproduktionen på Gothersgade Elværk. 220 grader varm damp blev sendt ud i rørene.
• I dag skiftes den varme damp ud med vand, der kræver mindre opvarmning. I 2021 vil der ikke længere være damp i fjernvarmenettet i København.
• Alene reduktionen af varmetabet ved at gå fra damp til vandbåret fjernvarme betyder, at brændselsforbruget falder med cirka 140 GWh svarende til forbruget i mere end 6.000 individuelt opvarmede parcelhuse.
• I dag er 99 procent af varmebehovet i København dækket af fjernvarme.