Tirsdag fik en tonstung tunnelboremaskine navnet Inga, og er nu i gang med de første meter i undergrunden.
Held og lykke! 11-årige Inga Friis døber maskinen Inga. Projektleder Anne Møberg fra HOFOR i baggrunden.
På en byggeplads i Nordhavn står projektfolk fra HOFOR og M.J. Eriksson samlet i mindre grupper rundt om en skakt med en diameter på 16m. Der slipper enkelte stråler af den skarpe sol ned i den 14 meter dybe skakt. En svag duft af pølser vidner om, at der er noget, som skal fejres på byggepladsen denne dag i slutningen af maj. En kloakledning tilbage fra 1940’erne skal omlægges, og det kræver en ca. 750 meter lang tunnel. Den nye kloakledning skal være 1,6 meter i diameter og ligge under containerpladser og nybyggeri tæt på metrostationen Orientkaj.
“Her hvor vi står, kommer der til at ligge en park, men inden vi når så langt, skal vi have tunneleret 750 meter kloakledning. Og nu ligger maskinen helt klar – vi mangler bare at få døbt hende”, siger Kirsten Toft, projektleder fra HOFOR, da hun byder velkommen til folkene på pladsen.
“HOFOR har en liste med stærke kvindenavne, der har rødder i vikingetiden. Vi er nået til Inga, som betyder magtfuld, og det ser vi gerne, hun er”, siger projektlederen smilende.
Håndgravet tunnel
Den kloakledning, der ligger i jorden nu, er lavet i årene 1937-1946. Dengang var der ikke dåb af en tunnelboremaskine, for tunnelen blev håndgravet bid for bid. Efterfølgende er der lagt kloakrør inde i den gravede tunnel langt under jordoverfladen – nede i den dybde, hvor Inga nu ligger klar til arbejdet.
“Det er altid spændende at få sendt tunnelboremaskinen afsted, for selvom vi er rigtig godt forberedt, så kan man ikke vide helt præcist, hvad hun støder på i undergrunden. Men vi er glade for, at vi har Inga i stedet for at skulle håndgrave tunnelen, som man har gjort med den, der er i brug nu”, siger projektchef Jacob Møller fra M.J. Eriksson.
Et umage par
I bunden af skakten ligger tunnelboremaskinen klar, og ved siden af hende står gud moderen. 11-årige Inga Friis har nemlig sagt ja til at døbe tunnelboremaskinen, og er lidt nervøs for, om hun kan huske det hele. Men det går helt efter planen for Inga Friis, der bor i Nordhavn og går i 4. klasse på Østerbro-skolen Institut Sankt Joseph.
“Jeg døber dig Inga. Held og lykke”, råber Inga Friis, og kaster vand på navnesøsteren, som hun ikke har ret meget andet tilfælles med end navnet.
Oppe fra byggepladsen vælter klapsalverne ned. Det er ikke hver dag, man sådan får lov at få tidligt fri fra skole, døbe en tunnelboremaskine og så slutte dagen af med en pølse i solen. Få minutter efter maskinen var døbt, blev der trykket på start, og Inga er nu i gang med første etape af de 750 meter i undergrunden.