HOFOR undersøger CO2-fangst: Hver en sten skal vendes

HOFOR ser store perspektiver i CO2-fangst og Power-to-X. Så store, at vi er nødt til at undersøge, om de hver især eller sammen kan blive en de store game changere, som der er brug for i vores bestræ­bel­ser på at håndtere klimakrisen. Både på globalt plan og her i hovedstaden, hvor vi har opstillet meget ambitiøse mål for den grønne omstilling. Men vi er stadig i en meget indledende fase, siger planchef Charlotte Søndergren, HOFOR.

Både nationalt og internationalt er der aktuelt stor interesse for CO2-fangst (CC) fra industrianlæg og kraftværker. Der er mulighed for enten at lagre den opfangede CO2 i undergrunden eller anvende den til nye formål. For eksempel til at producere fremtidens fossilfrie brændstoffer ved såkaldt Power-to-X.

Kan tidligst være klar om syv år

”Vi ved endnu ikke, hvor langt vi når med de to teknologier i HOFOR-sammenhæng. Der er mange løse ender, vi skal have styr på. Der skal f.eks. være plads til at etablere et CO2-fangst anlæg tæt på Amagerværket. Det vil være en stor investering i et anlæg, som kræver en del energi at drive. Samtidig er de økonomiske rammebetingelser for etablering af CC slet ikke på plads. Et CC-anlæg i den størrelse, som vi taler om, koster i omegnen af 3-4 milliarder kr.,” siger planchef i HOFOR, Charlotte Søndergren.

Hun oplyser, at HOFOR vurderer, at der vil gå mindst 6-7 år, før et anlæg kan stå klar, og i så fald skal der superspeed på.

Amagerværket kan bringes i spil

Det er HOFORs opfattelse, at hver en sten skal vendes for at undersøge, om det er muligt at forløse det – på papiret – enorme potentiale. ”For det kunne jo være fantastisk, hvis en game changer af den karakter kan realiseres,” siger Charlotte Søndergreen.

Derfor er HOFOR gået med i klyngesamarbejdet C4, hvor en række store energiaktører i hovedstads­området sammen vil undersøge mulighederne for at indfange CO₂ i store mængder – så den kan blive lagret forsvarligt eller omdannet til fremtidens bæredygtige brændstoffer til tungere transport, hvor f.eks. direkte el-anvendelse ikke er mulig. Som HOFOR tidligere har påpeget, er Amagerværket med sin placering, sin state of the art-teknologi og sin meget høje effektivitet perfekt at bringe i spil i denne sammenhæng, hvor også nærheden til flere øvrige CO2-punktkilder kan spille en rolle.

Potentialet for CO₂-fangst på Amagerværket er op mod 1 million ton biogen CO₂ om året. Hvis der etableres et anlæg til CO₂-fangst, vil det dermed udgøre et væsentligt bidrag i forhold til at opfylde Danmarks klimamål om 70 pct. reduktion af CO2-udledningen, hvis man fra politisk side får fastlagt reglerne for, hvordan man tæller CO₂-fangst fra biomasse med i regnskaberne.

Nødt til at tænke på kunder og ejere

”Men HOFOR råder ikke over store forskningspuljer, vi kan trække på, og vi er også nødt til at være ansvarlige over for vores kunder og ejere. Derfor er det vigtigt at påpege, at vi stadig er i en indledede fase, hvor vi undersøger særligt CO₂-fangst og kortlægger mulighederne for at anvende CO₂’en i f.eks. Power-to-X meget bredt for at sikre, at vi har den nødvendige viden, inden vi senere vil være i stand til at afgøre, om vi kan tage de næste skridt,” siger Charlotte Søndergreen.

”Vi er i fuld gang med at undersøge, hvad vi som varmeproducent og forsynings­selskab ser af muligheder og udfordringer inden for CO₂-fangst. I første omgang handler det om at skaffe viden om muligheder og begrænsninger i de tekniske løsninger – samt at vurdere risici og økonomi i forhold til at indarbejde et CC-anlæg i Amagerværkets produktion,” slutter Charlotte Søndergren.