HOFOR svarer på kritik af biomasse fra Brasilien (opdateres løbende)

Opdateret mandag den 9/3-2020, kl. 10:30

TV2 viste søndag d. 23. februar det første af flere kritiske indslag om HOFORs indkøb af biomasse fra Brasilien til det nye biomassefyrede kraftvarmeværk AMAGER 4 (også kaldet BIO4) i København.

TV2s historie handler om, at produktionen af biomasse (træflis) fra en certificeret bæredygtig plantage i Brasilien har en række negative konsekvenser for natur og lokale bønder i området.

HOFOR tager selvsagt denne kritik alvorligt. Bæredygtig biomasse er nøglen til, at København i løbet af foråret kan vinke farvel til de sidste sorte kul i varmeforsyningen, og det er helt afgørende for HOFOR, at den biomasse, vi køber, er bæredygtig produceret.

De klimamæssige, miljømæssige og sociale forhold i og omkring produktionen skal være fuldstændig i orden. Det skal certificeringsordningerne, som vi kræver af vores leverandører, sikre. Og derfor vil fejl og mangler i det uafhængige tilsyn med plantagens certificeringsordninger blive undersøgt og rettet op.

Nedenfor har vi samlet nogle spørgsmål og svar, som sætter den kritiske historie i perspektiv og giver svar på nogle af de spørgsmål, som kræver uddybende svar:

Hvorfor henter HOFOR træ helt fra Brasilien?
For HOFOR er det afgørende, at forsyningssikkerheden er i top, og at København har en stabil adgang til bæredygtig biomasse. Derfor arbejder HOFOR løbende med at sprede sine indkøb af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) til flere regioner og lande – altså ikke lægge alle sine æg i en kurv.

Det har de seneste år vist sig at være en klog strategi – fx betød et år med megen regn i Baltikum, at maskinerne ikke kunne køre ud i skoven og hente træresterne. På et andet tidspunkt betød massiv tørke, at man ikke kunne ”høste” træresterne, fordi blot en enkelt gnist fra en maskine kunne udløse kæmpe skovbrande.

I år køber vi 90-95 pct. af biomassen i Europa. Den sidste rest køber vi primært i Brasilien fra en plantage, der er tredobbelt certificeret i bæredygtighed efter de højeste internationale standarder.

Hvordan kan I finde på at brænde træ fra Amazonas?
HOFOR anvender IKKE træ fra Amazonas regnskoven!

Vi køber resttræ fra en bæredygtig drevet plantage, der ligger et stykke øst for Amazonas regnskov. Plantagen er etableret for over 40 år siden på tidligere sletteland i staten Amapá. Plantagens hovedprodukt er træ til papirproduktion. Men det træ, som har en kvalitet, der er for dårlig til at lave papir af, sælger plantagen nu i stedet til os – fremfor blot at brænde det af eller kassere det lokalt. 90 procent af træet fra plantagen sælges til papirproduktion.

Hvordan kan det være bæredygtigt at hente træ i Brasilien og brænde det af i København?
HOFOR køber kun biomasse, der er bæredygtig produceret og certificeret efter de højeste internationale standarder for biomasse. Det gælder også træet fra den pågældende plantage i det nordøstlige Brasilien, der er en tredobbelt certificeret, bæredygtig plantage. Det betyder, at der sker løbende og uafhængig kontrol med, at skovdriften og de miljømæssige og sociale forhold er i orden. Vi undersøger nu i samarbejde med certificeringsordningerne om kontrollen har været grundig nok i dette tilfælde, og om der er forhold, som skal rettes op.

Hvad med biodiversiteten?
Den lokale lovgivning stiller krav om, at mindst 35 pct. af området skal henligge urørt for at sikre biodiversiteten. På den nævnte plantage har ejerne besluttet, at 48 pct. af området – altså næsten halvdelen – skal ligge urørt hen.

Det træ, der kommer til Danmark, er overskydende træ fra papirflis-produktion, spildtræ og trævækst fra såkaldte brakområder i plantagen. Det overskydende træ kan plantagen ikke anvende til andre formål, og derfor sælges det til energiproduktion – til en væsentlig lavere pris, end træet til papirproduktion kan indbringe.

Hvad med transporten helt fra Brasilien – er det ikke for langt?
Skibene kan medtage meget store mængder træflis – over 30.000 tons per last. Det betyder, at den energimængde, der forbruges under transporten – og udleder CO2 – udgør 5-10 procent af træets brændværdi. Det er den samme mængde ”transport-C02”, som mindre skibe ville give over kortere afstande i Europa. Med store skibe er afstanden altså ikke et problem i sig selv. Selv når CO2 fra håndteringen på plantagen og transporten af biomassen fra oversøiske lande er medregnet, er CO2-påvirkningen fra biomasse 80-95 pct. lavere end fra kul.

Hvorfor skal vi egentlig bruge biomasse for, at vi kan få varme i radiatorerne?
Biomasse er langt mindre klimabelastende end kul. Ved at bruge biomasse kan vi reducere CO2-påvirkningen fra vores kraftvarme¬produktion med 80-95 pct. i forhold til at bruge kul. Det er et stort skridt for klimaet og for København, som har besluttet at blive verdens første CO2 neutrale hovedstad i 2025.

At basere al varmeproduktion på biomasse er dog ikke det endelige mål. Biomasse er en nødvendig, grøn trædesten på vejen mod en bredere vifte af CO2-neutrale varmeteknologier, hvor biomasse gradvist suppleres og erstattes med store elektriske varmepumper, geotermisk varme (varme fra undergrunden), solceller og vindmøller samt overskudvarme fra virksomheder m.v. Det tager dog tid at indføre disse teknologier i stor skala, bl.a. fordi teknikken ikke er klar endnu. Men HOFOR og mange andre firmaer arbejder hårdt på at løse problemer inden for disse teknologier. I HOFOR arbejder vi også med at øge mulighederne for at arbejde med at gøre varmeforbruget fleksibelt samt at bruge lavere temperaturer i det varme vand, alt sammen for at effektivisere og optimere.

I mellemtiden kan vi allerede nu, når alt regnes med af fremstilling og transport af biomassen, reducere CO2-påvirkningen fra vores kraftvarme¬produktion med 80-95 pct. ved at bruge bæredygtig biomasse i stedet for at bruge kul.

Hvordan kan I overhovedet stole på, at Brasilien overholder de standarder som certificeringene lover?
Vi har selv besøgt og kontrolleret vores brasilianske leverandør tre gange i 2019. Vi har købt vores egen særskilte kontrolrapport, som supplement til de tre internationale certificeringsordninger, som vores leverandør anvender. Og vi har – som situationen er lige nu og med den viden, vi har – fortsat tillid til vores leverandør.

I forhold til den biomasse, vi køber fra AMCEL, der ejer plantagen i Amapá, benytter vi os af tre forskellige certificeringer, herunder FSC-certificeringen, der er en af de absolut stærkeste globale certificeringsordninger og bredt anerkendt i NGO-miljøet for netop at sikre bæredygtighed.
Det er vores klare forventning, at certificeringsordningerne, og deres kontrolsystemer, fanger mulige problemer. Det er problematisk, hvis det ikke er sket her. Og derfor har vi iværksat en række initiativer:

  • Vi har anmodet FSC og et andet certificeringssystem, SBP, om en forklaring på de problemer, der er identificeret, samt at samtlige rutiner gennemgås med henblik på at sikre en bedre rapportering og vurdering af forholdene.
  • Den organisation (ASI), der godkender og kontrollerer certificeringsvirksomhederne og fungerer som en slags ”tilsyn”, er sat i gang med at undersøge den kontrolvirksomhed (SCS), AMCEL anvender til deres certificeringer.
  • SCS vil nu gennemføre en ny undersøgelse i området, der bl.a. skal undersøge konflikten mellem de to søstre og AMCEL.
  • Vi har kontaktet AMCEL, så vi sammen med dem kan komme til bunds i, hvad der sket. I den sammenhæng undersøger vi, om der er nogle konkrete procedurer, der skal strammes op på.
  • Vi er endvidere ved at forberede, at en uafhængig kontrolvirksomhed skal iværksætte en kontrol af de problemer, der angiveligt er i forhold til rapporteringen.
  • Endelig undersøger HOFOR, om der er noget i vores egne kontrolsystemer, der kan forbedres. Det er helt centralt for os at bringe antallet af mulige problemer så tæt på nul som muligt.

Virker certificeringer?
Certificeringen af skoven kan sammenlignes med ordninger som Fairtrade, Økomærket og Svanemærket.
Certificeringsordninger har en række procedurer og dokumentationskrav, der skal være på plads, hvis en virksomheds produkter skal kunne certificeres som bæredygtige.
En certificeret virksomheds procedurer og dokumentation kontrolleres en gang om året af et certificeringsfirma, som certificeringsordningen, f.eks. FSC®, har godkendt. Der udstedes derefter et såkaldt certifikat, hvis alt er, som det skal være. Certificeringens sikring af bæredygtighed afhænger således af

1. Certificeringsordningens bæredygtighedskrav og -kriterier
2. Certificeringsfirmaets dygtighed

I mange certificeringsordninger – som for eksempel dem, HOFOR benytter – kontrolleres certificeringsfirmaerne af ASI, Accreditation Services International. Hvis ASI vurderer, at kontrollen er for svag, kan de kræve, at et certificeringsfirma forbedrer sig. De kan også fratage firmaet retten til at udføre kontroller. Hverken certificeringsordningen eller den certificerede virksomhed har altså kontrol over certificeringsfirmaet, da man stræber efter, at det hele foregår så uvildigt som muligt.

Det er certificeringsfirmaet SCS, der kontrollerer AMCEL for FSC®. I maj 2019 opdagede ASI i en kontrol af SCS, at SCS ikke havde udført 2019-kontrollen af AMCEL godt nok, og ASI krævede derfor, at SCS i deres næste kontrol skulle rette op på de punkter, der blev kritiseret. Denne kontrol skal gennemføres i år. Efter TV2’s kritik har certificeringsfirmaet valgt at foretage deres 2020-kontrol et par måneder tidligere end oprindeligt planlagt.

Sikrer en FSC®-certificering bæredygtighed?
Forest Stewardship Council (FSC®) er den mest ambitiøse og anerkendte skovcertificerings-ordning i verden. Stort set alle NGOer peger på FSC® som den bedste garanti for, at træ er bæredygtigt produceret. FSC® blev sat i verden – af græsrødder – for at kunne dokumentere bæredygtigheden i tømmer- og papirtræsproduktion. Det er rest- og overskudsprodukterne fra disse skove, vi kan bruge som FSC®-certificeret bæredygtig biomasse.

Det er helt centralt i FSC®, at love og regler skal overholdes, samt at miljøforhold og sociale forhold skal være i orden. Et vigtigt element i FSC®’s krav er, at certificeringsfirmaet foretager en høring af lokale interessenter. Certificeringsfirmaet skal undersøge alle anklager mod – eller bekymringer over – den virksomhed, som certificeres, og bedømmer, om det skal kræve, at virksomheden skal iværksætte forbedringer for at få et FSC®-certifikat.

I maj 2019 fandt ASI i en kontrol af certificeringsfirmaet SCS, som kontroller AMCEL, at det ikke havde udført 2019-kontrollen – og specielt interessenthøringen – godt nok. ASI (se overfor) har derfor i en rapport krævet, at SCS skal rette op på kritikpunkterne i den kommende 2020-kontrol. Efter TV2’s kritik har certificeringsfirmaet valgt at foretage denne kontrol et par måneder tidligere end oprindeligt planlagt.


Sikrer en SBP-certificering bæredygtighed?

Sustainable Biomass Program (SBP) certificering er skræddersyet til biomasse. Det er biomasseproducenten, som skal certificeres, og som skal kunne dokumentere, at træet, som bruges, er bæredygtigt produceret, og at produktionen af biomassen og transporten af den er veldokumenteret i forhold til CO2-udledning. For at sikre træets bæredygtighed kan biomasseproducenten enten:

1. Foretage en bæredygtighedsevaluering af de områder, som træet kommer fra – ud fra SBPs standarder. Denne evaluering kontrolleres efterfølgende af et certificeringsfirma godkendt af SBP og af kontrolorganet ASI. Certificeringsfirmaet foretager også en høring af lokale interessenter, altså f.eks. bønder, myndigheder, græsrødder, lokale foreninger og universiteter.
2. Købe træ, som er certificeret bæredygtigt efter f.eks. FSC®-krav. I sådanne tilfælde er det ikke et krav, at certificeringsfirmaet foretager en høring af de lokale folk, da en sådan høring allerede vil være foretaget i forbindelse med FSC®-certificeringen.

I det konkrete tilfælde med AMCEL bygger SBP-certificeringen på en FSC®-certificering, så certificeringsfirmaet behøvede altså ikke at tage kontakt til interessenterne relateret til AMCELs plantage. Det er derfor malplaceret af TV2 at kritisere SBP og certificeringsfirmaet for en mangelfuld høring, som de slet ikke havde behøvet at udføre.

Hvordan opstod SBP?
SBP blev etableret i 2013 af europæiske energiproducenter, som ønskede en certificering, som kunne dokumentere, at den biomasse, som bliver brugt til energiproduktion, er bæredygtig. Fra begyndelsen var det hensigten, at SBP inden for en kort årrække skulle blive uafhængig af industrien, og det skete i løbet af 2018, hvor ejerskabet og økonomien i SBP blev afkoblet fra energiproducenterne, og hvor SBP blev til en organisation styret af repræsentanter fra en række forskellige interessentgrupper.
Læs mere om SBP: SBP (engelsk).


Bliver der fældet regnskov som følge af biomasseproduktionen?

Nej, biomassen til energiformål bliver produceret på områder i plantagen, der egentligt er beregnet til træer til papirproduktion. Men når der ikke er fuld efterspørgsel efter træ til papir, vælger AMCEL midlertidigt at bruge nogle af områderne til biomasse til energiproduktion i stedet, dvs. lade småtræer skyde naturligt op uden egentligt at dyrke og vedligeholde området. Småtræerne kan udelukkende anvendes til energiproduktion og bliver fjernet, når der igen skal plantes træ til papirproduktion, som er et højværdiprodukt. Dette er en fleksibel løsning for plantagen, som dels kan tjene lidt penge på energitræerne, dels hurtigt kan genplante træer til papirproduktion, hvis efterspørgslen stiger.
Det skifte, der kan ske mellem afgrøder, vil derfor altid ske mellem træ til papir og træ til biomasse, og omvendt.

Når AMCEL vælger at bruge deres produktionsområder til træ til papir, vil der ikke blive fældet regnskov til at erstatte biomassen til HOFOR. Det forhindres af de certifikater som HOFOR kræver, når der købes biomasse. I Brasilien kræver vi altid SBP- og FSC®-certificeret biomasse. Læs om mere om certificeringerne her: biomasse. Hvis man bruger et område, hvor der er regnskov i dag, kan det ikke blive certificeret, og det vil derfor ikke leve op til HOFORs krav.

Når TV2 hævder, at plantagedriften fører til regnskovsfældning, så er det baseret på en teoretisk model, der forsøger at beregne de afledte konsekvenser (Indirect Land Use Change, ILUC) af at producere et hvilket som helst produkt, der kræver jord. Det kan både være biomasse, soya til dyrefoder eller uld fra får. Modellen vil altid komme med et estimat for, hvor meget regnskov, der skal fældes for at lave et produkt.

Hvorfor fjerner AMCEL huse, hvor der bor lokale?
Der er i Brasilien ofte situationer, hvor lokale vælger at bosætte sig på andres ejendom, fx hvis nogen har en naboejendom til et plantageområde og bevidst eller ubevidst begynder at udvide ind i dette. Dette er også sket på AMCELs plantage, som strækker sig over et meget stort område, hvor det ikke er muligt fx at sætte hegn op om hele området. AMCEL er dog nødt til at beskytte plantagen, herunder de 48 procent af plantagen, som permanent skal ligge urørt hen af hensyn til at sikre biodiversiteten og sensitiv natur, og hvor der ikke må være jordbrug, da det er et krav i plantagens FSC®-certificering, at man ikke omlægger naturområder.

Såfremt nogen trænger ind og begynder at dyrke afgrøder og bygge huse på området, så er det et problem. Og AMCEL er derfor nødt til at tage affære. I sidste ende kan det føre til, at husene bliver fjernet. Det er sådan en situation, TV2 har filmet. Men inden dette sker, bliver der ført grundig dialog, tilbudt hjælp, givet advarsler og ført retssager (med bisiddere) samt ydet kompensation for husene. Det en proces, som tager flere år. Det er altså ikke det vilde vesten. Mere præcist sker der følgende, hvis en bosættelse på plantagen finder sted:

AMCEL søger altid i dialog med de mennesker, der har bosat sig på deres område. Det vurderes bl.a., om det er folk, som ikke var klar over at de bosatte sig på en privat ejendom, i så fald kan AMCEL hjælpe med at finde en anden løsning, eller om folk med fuldt overlæg rydder et område, bygger huse og flytter ind.

Når det sker laver AMCEL altid en anmeldelse til retssystemet, som så skal træffe en afgørelse, hvilket kan tage flere år. Hvis AMCEL får rettens ord for, at det er deres ejendom, får de ulovlige bosættere en frist på 3-4 måneder til at flytte. Hvis de vælger ikke at rette sig efter rettens afgørelse, skal AMCEL med politiets hjælp sørge for at bosætternes ejendele bliver flyttet. Derefter kan AMCEL gå i gang med at fjerne de ulovlige huse og genetablere de sensitive naturområder, således at biodiversiteten kan genoprettes.
AMCEL har derfor ingen økonomisk gevinst ved at gøre dette. I stedet har de omkostninger til at rydde husene og genetablere naturen. Samtidig fastlægger brasiliansk lov, at de skal yde økonomisk kompensation for de penge, som de ulovlige bosættere har brugt på deres huse.

Hvis ikke AMCEL genetablerer de sensitive områder til natur, kan de miste deres FSC®-certificering, og i værste fald kan de ikke leve op til de lovmæssige krav, der stilles til plantagedrift i det område om, at de minimum skal afsætte 35% af deres ejendom til beskyttelse af sensitiv natur og beskyttelse af biodiversitet.

Læs mere om HOFORs brug af biomasse her: biomasse.

FSC® trademark license code: FSC-C133904



Print denne side