20.08.2016
Lige nu spreder der sig med lynets hast en gammel artikel på Facebook, som advarer om, at man ikke må drikke vandet i København pga. en mulig forurening. Artiklen er fra 2011 og ligger på tv2.dk, og informationen er på ingen måde gældende nu – tværtimod.
I Danmark har vi noget at verdens bedste drikkevand, og vandet i hovedstadsområdet er noget af det bedst kontrollerede i landet. Vi tjekker dagligt drikkevandet for bakterier, så kvaliteten er altid i orden.
Drik endelig vandet fra hanen – udover at det er velkontrolleret, så smager det frisk og godt, og så er det mange gange billigere og mere miljøvenligt end vand på flaske.