31.08.2015
Tusindfryd, kvikgræs og skvalderkål er sejlivede og ubudne gæster i græsplænen. Du kan dog nemt holde dem nede ved at slå græsset en gang om ugen. Og lader du være med at sprøjte din plæne med gift for at slippe af med dem, får du gevinst på flere hylder:
Du kan trygt lade dine kæledyr og børn boltre sig på plænen hver eneste dag.
Din plæne kommer i topform fordi du får mange flere regnorme i jorden. De gør jorden blød, så græssets rødder nemmere kan suge næring, og så tiltrækker de fugle, der også spiser havens skadedyr.
Tip: Tusindfryd og andre blomster i græsset tiltrækker nyttige insekter. De skaffer dig af med nogle af havens skadedyr, uden at du behøver at løfte en finger.