31.08.2015
Nu hvor de friske grønne bøgeblade folder sig ud, dukker bøgebladslusen også snart op. Lusene suger sukker og næringsstoffer fra knopper, skud og blade. Det kan skade planten og gør bladene klistrede at røre ved. Er du uheldig, giver de grobund for svampesygdomme.
Har du brug for hjælp til at holde bøgebladlusene nede, er mariehønen, snyltehvepsen og guldøjelarven dine venner. De har alle en glubende appetit på lusene, der smager sødt af det sukkerstof, de suger ud af bøgebladene.
Tip: Generer de fedtede bøgeblade dig, kan du spule hækken før du klipper den – husk at lade den tørre, før du tænder hækklipperen.