Skjult FaceBook tracking ikon Tilmeld jeres regning til Betalingsservice - HOFOR

Her kan I se svarene på de spørgsmål, vi typisk får om Betalingsservice.

Hvordan tilmelder vi Betalingsservice?

Som kunde i HOFOR tilmelder I jer lettest ved at benytte formularen på Tastselv Service.

OBS: Betaler I jeres regning i netbank, og tilmelder I den samtidig til Betalingsservice, skal I huske at slette betalingen i netbank, hvis den kommer på jeres betalingsoversigt for den kommende måned. Ellers bliver regningen betalt 2 gange.

OBS: Når jeres netbank beder jer om at indtaste et kundenummer, er det BS-nummeret fra regningen, som I skal bruge.

Hvordan afmelder vi Betalingsservice?

Hvis I ønsker at afmelde jeres Betalingsservice-aftale, kan I give besked til os, jeres bank, eller I kan afmelde jer via jeres netbank. Vær opmærksom på, at I skal betale et eventuelt udestående manuelt, så I undgår rykkere.

Ved fraflytning afsluttes Betalingsservice-aftalen automatisk, når sidste regning er betalt/udbetalt.

Hvad skal vi gøre ved bankskifte?

Hvis I skifter bank, skal I tilmelde regningerne til Betalingsservice igen, da aftalen ikke flytter med.

Flytter vores betalingsserviceaftale med på vores nye adresse?

Hvis I flytter til en ny adresse, skal I tilmelde regningerne til Betalingsservice med jeres nye BS-nummer, da aftalen ikke flytter med.

Mangler I at betale jeres regning?