Miljømæssige fordele ved fjernkøling

Fjernkøling giver ikke blot økonomiske og driftsmæssige fordele. Det er også en gevinst for miljøet og jeres CO2-regnskab.

Billede af mælkebøtte på græsplæne

Lavere CO2-udledning

Kølingen produceres via frikøling fra havvand samt el- og absorptionskøling, der samlet set giver en høj effektivitet i køleproduktionen. Den optimale udnyttelse giver konkrete miljøgevinster som sænket CO2-udledning, el-besparelse og en løsning, der holder i lang tid.

CO2-udledningen fra fjernkøling er op til 70% lavere end fra traditionelle køleanlæg, og da kølingen produceres på vores kølecentraler og ikke i ejendommen, slipper I for støj og vibrationer, og der skal hverken anvendes olie eller kølemidler i ejendommen.

Fjernkøling støtter op om klimamål

Fjernkøling er en af de mange grønne, kollektive løsninger, som hjælper København med at komme i mål med at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Fjernkøling er også et godt eksempel på den slags innovative løsninger, der er brug for i verdens storbyer for at sænke energiforbruget og CO2-udledningen.
 
Bliv fjernkølekunde hos HOFOR



Print denne side