14.05.2023
Opdatering mandag kl. 06.30:
Bruddet på vandledningen i Hvidovre er blevet udbedret og vandet skulle nu være tilbage hos alle. Vi beklager de gener, vandbruddet har medført. Oplever man, at vandet er misfarvet, lige når man åbner for hanen, er det ganske ufarligt. Man skal blot lade vandet løbe lidt inden brug. Læs mere her: https://www.hofor.dk/privat/vand/spoergsmaal-svar-vand-privat/vandafbrydelser/
Opdatering søndag kl. 17.45:
HOFOR er opmærksomme på, at dele af Hvidovre mangler vand. Det skyldes et større brud på en vandledning ved Rebæk Alle 77, som påvirker vandforsyningen i området omkring Præstemosen og M. Bechs Alle. I alt er ca. 600 husstande berørt af vandbruddet. Hvidovre Hospital er ikke påvirket. HOFOR arbejder på at udbedre skaden. Vi forventer, at det desværre kan vare frem til mandag morgen, før vandforsyningen i området er normaliseret. HOFOR har etableret nødforsyning/ tappested ved brandhanen på Hvidovrevej 148. HOFOR har sendt SMS til alle mobiltelefoner, der er tilmeldt til en adresse i området. Vi opdaterer også løbende nyheden her på siden.