Interaktivt skybrudskort

Når vi udarbejder løsninger, der skal sikre områder mod skybrud, tilføjer vi samtidigt byerne nogle nye, grønne pladser. Se vores projekter samlet på et kort.

Hovedstadsregionen har i flere år mærket følgerne af klimaforandringerne, og skybruddene rammer næsten årligt. Vi arbejder derfor fokuseret på at fremtidssikre regionen mod regnmasserne.

Klimapladser, skybrudsrender, skybrudstunneler og grønne villaveje er blandt de mange løsninger, der er ved at blive etableret eller allerede er realiseret.

Skybrudssikring giver grønne opholdssteder i byerne

I vores interaktive skybrudskort kan du læse nærmere om de mange projekter, der i fremtiden skal skybrudssikre hovedstadsregionen. Fælles for mange af løsningerne er, at de ikke kun leder regnvandet væk, men samtidig skaber nye grønne byrum.

Sankt Annæ Plads i det Indre København, Lørenskogsvej i Rødovre, Baunebakken i Hvidovre og Kongsholmparken i Albertslund er alle eksempler på, hvordan regnvandet kan udnyttes rekreativt.

HOFORs interaktive skybrudskort

 interaktivt skybrudskort

Arbejdet med at skybrudssikre hovedstadsregionen tager mange år. Vi regner først med, at regionen er klædt på til fremtidens store regnmængder om 20 år. Derfor er vores interaktive kort også levende. Hver gang vi sætter spaden i jorden for at påbegynde et nyt projekt, opdaterer vi kortet.



Print denne side