Skjult FaceBook tracking ikon Slut med damp i Københavns fjernvarmerør - HOFOR

I april 2021 begyndte et nyt, grønt kapitel i Københavns varmehistorie: Efter knap 100 år blev de sidste dele af den dampbaserede fjernvarme endegyldigt konverteret til vand. Det sparer byen for et energiforbrug svarende til mere end 50.000 lejligheder – og så afsluttedes konverteringen fire år før planlagt.

Siden 1925 har der løbet damp i rørene i Københavns fjernvarmesystem, og i 2008 udgjorde den damp­­baserede fjernvarme ca. en tredjedel af fjernvarmen. Resten var baseret på vand. I mere end ti år arbejde HOFOR i et storstilet projekt på at konvertere dampområderne til vand, som er langt mere energivenligt.

Sparer energiforbrug svarende til 50.000 lejligheder

I april 2021 var det slut. Københavns overborgmester Lars Weiss drejede ved en begivenhed på Rådhuspladsen på en ventil – og den sidste tilbageværende dampcentral blev lukket. Dermed sagde København endegyldigt farvel til dampbaseret fjernvarme og trådte ind i et nyt, grønt kapitel med 100 pct. vandbaseret fjernvarme.

Skiftet til vand sparer byen for ca. 322 millioner kilowatt-timer sammenlignet med 2009, før konverterin­gen gik i gang. Det svarer til energiforbruget fra mere end 50.000 københavnerlejligheder – og det sparer københavnerne for en regning på samlet set ca. 200 millioner kr. Driftssikkerheden er også langt bedre, når man bruger vand – end når man bruger damp.

Grøn fjernvarme afgørende for 2025-mål

København er en af verdens grønneste storbyer. Det skyldes blandt andet, at vi for længe siden skiftede petroleumsovne og oliefyr ud med bæredygtig fjernvarme på damp og vand, som i dag opvarmer mere end 99 procent af alle københavnernes boliger. Nu er fjernvarmen blevet endnu mere bæredygtig, og det bidrager til, at København kan nærme sig det ultraambitiøse mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Omlægning svarede til Aalborgs fjernvarmenet

Projektet har svaret til at omlægge det samlede fjernvarmenet i Aalborg. Vi har lagt ca. 100 km rør og nedlagt 1300 dampcentraler. Oprindeligt havde vi budgetteret med at blive klar i 2025, så det var en stor tilfredsstillelse at kunne blive færdig med projektet fire år tidligere takket været en stor indsats fra holdet af interne og eksterne bag projektet igennem alle årene.

Projektet fortsætter i 2022, måske også lidt ind i 2023, selv om dampen er væk, idet vi skal rydde op efter os forskellige steder i Indre By.

Facts om dampnettet

  • Dampnettet blev oprindeligt etableret for at forsyne hospitaler og industri, der havde brug for høj-temperatur procesenergi. Når en dampledning først var anlagt med dette formål, blev institutioner, kontorer og beboelsesejendomme, der lå i nærheden af dampledningen, også tilsluttet.
  • Udbygningen af dampnettet foregik parallelt med etableringen af det vandbaserede net fra midt i 1920’erne. Den sidste større udbygning af dampsystemet gennemførtes omkring 1980.
  • En meget stor del af industrivirksomhederne i København er flyttet ud af byen. Der er derfor ikke længere behov for et omfattende dampledningsnet til procesdamp.

Facts om konverteringen til vandbaseret fjernvarme

  • Der har siden 1920’erne været to slags fjernvarme i København – den vandbaserede og den dampbaserede. Projektet med at omlægge fjernvarme fra damp til vand har været i gang siden 2008, og omlægningen har berørt mere end 1300 fjernvarmecentraler.
  • Efter omlægningen modtager de 625.000 kunder i København udelukkende vandbaseret fjernvarme.
  • Inden projektet begyndte, bestod omkring en tredjedel af fjernvarmen i København af damp. Det var primært kunder i Indre By og i større områder omkring Tagensvej og Jagtvej, som modtog denne form for fjernvarme.
  • Det har været en betydelig investering for HOFOR, der har postet 2,3 mia. kr. i rørledninger, installationer hos kunderne og produktionsanlæg.
  • Med afskeden med damp sagde København også farvel til de rød-hvide skorstene i gadebilledet, de såkaldte New York-skorstene. De dukkede op i kølvandet på det store skybrud i 2011, hvor brandvarm damp stod op fra flere kamre, som var fyldt med vand. Skorstenene har fungeret som afledning af damp fra varmekamre under jorden, hvorfra der var adgang til fjernvarmerørene.
  • Hvis der for eksempel kommer regnvand ned i kamrene til de særdeles varme rør, opstår der damp, som bliver ledt væk ved hjælp af skorstenene. Især lige over varmekamrene kan dampen være meget varm.