Skjult FaceBook tracking ikon Fordele ved blødere vand | HOFOR

Blødere vand giver en række fordele for både miljøet, private forbrugere og for erhverv og boligselskaber.

Miljøet

HOFOR har blandt andet valgt at blødgøre vandet, fordi det er til gavn for miljøet, når der kan spares på både kemikalier og strøm.

  • Spar på sæbe og kemikalier. Med blødere vand kan man spare 1/3 af sæbeforbruget til vask og rengøring. Desuden kan man spare på kemikalier til afkalkning. På renseanlægget skal der derfor fjernes mindre af de skadelige stoffer, som stammer fra vaske- og rengøringsmidler, inden spildevandet ledes ud.
  • Lavere energiforbrug til husholdningsapparater og varmtvandsanlæg, når de ikke kalker til så hurtigt.
  • Mindre forbrug af salt og vand til de decentrale blødgøringsanlæg, som findes i f.eks. vaskerier, hoteller og kantiner.
  • Mindre vandspild fra løbende toiletter og dryppende vandhaner, der er kalket til. Et toilet, der løber så lidt, at det ikke kan ses i toiletkummen, kan betyde et vandspild på 100 m3 vand om året.

Private forbrugere

Blødere vand betyder mindre kalk, mindre besvær, blødere tøj og en årlig besparelse på cirka 500 kroner for en familie på fire.

  • Mindre besvær. Du sparer tid og besvær med at afkalke badeværelse, vandhaner, toiletter og husholdningsapparater.
  • Mindre tilkalkning. Du får færre problemer med tilkalkede, dryppende vandhaner, løbende toiletter og kalkbelægninger i elkedel, kaffemaskine, varmtvandsbeholder.
  • Besparelser. En familie på fire vil kunne spare ca. 500 kr. om året på grund af mindre forbrug af el, rengøringsmidler, sæbe, shampoo og afkalkningsmidler samt længere levetid på elkedel, kaffemaskine, vaskemaskine og opvaskemaskine.

Erhverv og boligselskaber

Det blødere vand giver flere fordele til virksomheder og boligselskaber som lavere driftsomkostninger, længere levetid for installationer og mindre energiforbrug.

  • Lavere driftsomkostninger til rengøring og afkalkning af toiletter, badefaciliteter og køkkener og til drift og vedligeholdelse af blødgøringsanlæg og varmtvandsanlæg.
  • Længere levetid for installationer og varmtvandsanlæg.
  • Mindre energiforbrug. Ledningsevnen er højere i blødgjort vand end i hårdt vand. Det betyder, at vandet bliver hurtigere varmt, og der bruges derfor mindre energi til opvarmning.
  • Mindre behov for investeringer i blødgøringsanlæg til fællesvaskerier og varmtvandsanlæg.
Billede der viser gevinster ved blødere vand
På illustrationen vises fordelingen af de vigtigste gevinster ved blødere vand fordelt i procent.