Forside Skole De små vandhelte

De små vandhelte

- lær med Max og Maxine

Denne side henvender sig til dig, som er lærer i indskolingen i Københavns skoler. De små vandhelte er forbeholdt københavnske skoler (financieret over vand-taksten i København). HOFOR tilbyder fra september 2014 – marts 2015 et gratis undervisningsforløb over én dag om vand og vandforbrug målrettet 1. og 2. klasse.

Undervisningsforløbet er et led i Københavns store vandsparekampagne Max 100 og er udviklet i samarbejde med vores skolekonsulent.

Se video om undervisningsforløbet her:

Læring igennem leg
Gennem leg og aktiviteter lærer de mindste elever om vandforsyning og vandbesparelser i hjemmet. Det sker, når vandhelten Max 100 kommer på besøg med sin trofaste makker Maxine. Med sig har de Vandskurken, der elsker at bruge for meget vand.

Som del af besøget får eleverne i 1. klasse en drikkevandsflaske og en læse-let bog om Max og Maxine på jagt efter vandskurken.

Praktisk info
Undervisningsforløbet er beregnet til en skoleklasse på op til 30 elever i tre lektioners undervisning, dvs. 3 x 45 minutter. Undervisningsdagen er tværfaglig og henvender sig både til natur- og teknik, matematik og til dansk.

Til vores besøg beder vi jer booke en gymnastiksal eller multisal i stueplan eller med adgang fra elevator. Vi kommer med tungt udstyr som toilet, vaskemaskine m.v. Forud for vores besøg anbefaler vi, at I har undervist eleverne i vandets kredsløb. Inspiration hertil findes i vores lærervejledning. Se link nedenfor.

Du kan allerede nu booke et besøg af Max, Maxine og Vandskurken. Undervisningsforløbet kan bookes inden for perioden uge 38-41 og 43-49 i 2014 og i uge 6-13 i 2015.

Book et besøg af De små vandsparehelte (link til formular)

Hent beskrivelse af undervisningsforløbet som pdf

Hent lærervejledningen som pdf

Læs mere om HOFORs vandsparekampagne Max100 på vandhelt.dk

Evaluering af skolekampagnen 2013-2014
 





© HOFOR   Hovedstadsområdets Forsyningsselskab  |  Ørestads Boulevard 35  |  DK-2300 København S.  |  Telefon: 3395 3395  |  CVR: 10073022  |  Vagtstation telefon: 3888 2424  |  hofor@hofor.dk