ENERGI & VAND

Leg og læring på ENERGI & VAND
ENERGI & VAND Science Center tilbyder skoleforløb til alle folkeskolens klassetrin i energi- & vandforsyning, klima og klimatilpasning. Undervisningen foregår i unikke læringsrum med interaktive modeller, og understøtter folkeskolens læringsmål.

ENERGI & VAND Science Centers tilbud er gratis for folkeskoler i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk. Privatskoler og skoler fra andre kommuner er dog også velkomne på ENERGI & VAND. Flere gange årligt holder vi desuden Åbent Hus for alle.

læs mere om Åbent hus for alle

Book dit skoleforløb
  
billede af skoleelever, der spiller et spil (foto: Jørgen Ebbesen)
  

ENERGI & VAND bygger bro til den bæredygtige by
ENERGI & VANDs Science Center er en del af ENERGI & VAND – Greater Copenhagen Living Lab, som også rummer et HOFOR Showroom, et Collaboratorium og et Living Lab.

Formålet med ENERGI & VAND er at bygge bro til den bæredygtige by gennem uddannelse, inddragelse, formidling og forskning, for børn, unge og voksne. ENERGI & VAND er et samarbejde mellem Københavns Kommune og HOFOR.

I HOFOR Showroom kan du opleve HOFORs forsyningsløsninger via oplæg og interaktive modeller, og få viden om fremtidens bæredygtige by.

Collaboratorium er en møde- og dialogplatform, hvor borgere, virksomheder og offentlige aktører i samarbejde kan co-designe løsninger på uddannelsesområdet samt inden for klimatilpasning i eget lokalområde.

I ENERGI & VAND Living lab kan du få forskningsunderstøttet viden om, hvorfor og hvordan ENERGI & VAND arbejder med borgerinddragelse i klimatilpasning af den tætte by, uddannelse i FNs bæredygtighedsmål på forsyningsområdet og formidlings- og uddannelsespartnerskaber.

Læs mere og book aktiviteter ved at klikke på enten HOFOR Showroom , Collaboratorium eller Living Lab.

Find kontaktoplysninger for ENERGI & VAND og eller læs mere på hjemmesiden.



Print denne side