Vi skaber bæredygtige byer

En HOFOR-medarbejder står på Islands Brygge

Hvad mener vi, når vi i HOFOR siger, at vi skaber bæredygtige byer?
I HOFOR er vi over 1.000 engagerede medarbejdere, der skaber en årlig omsætning på omkring 5,5 mia. kr. Sammen sørger vi for, at en million danskere får rent drikkevand, og vi forsyner byer med klimavenlig fjernvarme, bygas og fjernkøling, ligesom vi afleder spildevand og opfører vindmøller.

HOFOR ejer også Amagerværket, hvor vi producerer fjernvarme og el. Vores mål er at levere forsyningsløsninger, der er grønne, sikre og billige – på en måde, hvor vi beskytter grundvandet, koordinerer klimatilpasning og skybrudssikring og leverer en CO2-neutral energiforsyning. Disse mål og ambitioner samler vi under overskriften: Bæredygtige byer.

Læs mere om vores bæredygtige projekter, se nyheder og hente spareråd

Klimatilpasning, biomasse og sikring af rent vand
Vores fokus er blandt andet på klimatilpasning af vores byer, så vi kan modstå fremtidens store skybrud, på omlægning af fjernvarmeproduktionen, så den baseres på biomasse og sikring af rent grundvand og drikkevand. Derudover bygger vi pumpestationer og vandværker og står for både vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner.

Vi arbejder hver dag for, at Storkøbenhavn har en forsyning med høj sikkerhed og kvalitet – både nu og i fremtiden. Det betyder, at du, som en del af HOFOR, er med til at levere løsninger til gavn for rigtig mange mennesker, virksomheder og vores miljø.

Sådan opstod HOFOR og visionen om bæredygtige byer
Se vores video om, hvordan HOFOR – og visionen om at skabe bæredygtige byer, blev til:



Print denne side