Karriere i HOFOR

To kolleger står i HOFOR-fjernvarmetunnel

Som medarbejder i HOFOR er du med til at skabe rammerne for din karriere, fordi du får ansvar og indflydelse på dit job i hverdagen. Dit engagement og dine kompetencer er vores vigtigste redskab, når vi skal udfolde vores vision om at skabe bæredygtige byer.

Derfor støtter vi op om din kompetenceudvikling både løbende og via den årlige udviklingssamtale med din nærmeste leder. Her vil I sammen aftale, hvad du skal arbejde med det kommende år, og hvad det vil kræve af nye færdigheder og viden.

Tre veje til karriereudvikling
I HOFOR har vi skabt en karriereudviklingsmodel, der med sine tre forskellige spor lægger op til, at du kan gøre karriere inden for følgende veje:

  • Ledervejen
  • Projektledervejen
  • Specialistvejen.

Med karrieremodellen giver vi dig en ramme, hvor du får mulighed for at realisere dine ambitioner og potentiale. Det sker i samspil med din daglige leder, der løbende giver feedback og støtter dig i din udvikling.

Vi har udviklet et talentforum
Hvert halve år udvælger vi et antal talentfulde medarbejdere til at deltage i et et-årigt udviklingsforløb. Deltagerne i Talentforum kommer i tæt dialog med virksomhedsledelsen og får mulighed for at give input til forretningsaktuelle emner og konkrete cases på tværs af HOFOR. Karriere-coaching er et fast element, men resten af forløbet er talenterne selv med til at planlægge.


Mød planlægger Søren Hansen, der er er blevet udvalgt til at deltage i talentforløbet.

Forløb for nye og erfarne ledere
Vi har fokus på God Ledelse i HOFOR. Det betyder, at du som leder løbende får feedback på din lederrolle, og at du i samspil med din chef laver en udviklingsplan. Starter du i HOFOR som helt ny leder, vil du komme til at deltage i et eksternt lederudviklingsforløb, hvor du bliver klædt på til at varetage rollen som leder. Har du allerede ledelseserfaring, målretter vi din udvikling f.eks. via individuel ledersparring, coaching eller eksterne ledernetværk. Du får også mulighed for at deltage i et lederudviklingsforløb for erfarne ledere.



Print denne side