Én dråbe sprøjtegift er nok til at forurene 60.000 liter rent drikkevand.

Det svarer til dit vandforbrug i mere end ét år!

Er du klar over, at der hvert år bruges op mod 30 tons gift mod ukrudt og skadedyr?
Med kampagnen ”Drop sprøjtegift i haven – én dråbe er nok” sætter vi fokus på at få haveejere i et stort vandindvindingsområde på Sjælland til at droppe sprøjtegiften i haven.

Sprøjtegifte, der blot skulle tage livet af ukrudt, skylles nemlig ned gennem jorden via sprækker og revner, hvor de med tiden risikerer de at ende i det grundvand, vi alle drikker.
 
Hvorfor skal du droppe sprøjtegiften i din have?
Der bliver brugt en hel del sprøjtegifte i Danmarks ca. én million private haver. Giften rammer hele økosystemet i haven. Sprøjtegifte er beregnet til at udrydde specifikt ukrudt eller skadedyr, men giften kan også skade andre dyr og planter, der gør nytte i haven. virker ikke altid specifik

Når du bruger sprøjtegift i din have, er der en risiko for at det ender i vores alle sammens grundvand.

For mange haveejere virker det nemmere at bruge sprøjtegift for at undgå ukrudt, men der er faktisk mange nemmere alternativer, som er langt bedre for naturen.


 

Kampagnen
Skovbo Vandsamarbejde I/S er et samarbejde mellem de lokale vandværker i det tidligere Skovbo Kommune og HOFOR A/S, som fra kildepladser henter drikkevand til København og omegn. Samarbejdet er etableret med ét klart formål; at passe på de fælles drikkevand.

Vandværkerne i Skovbo Vandsamarbejde indvinder tilsammen cirka 8 mio. m3 om året. Medlemmerne er:
Bjæverskov Vandværk
Borup Vandværk
Ejby Vandværk
Viby Dals Vandværk
Gummersmarke-Kulerup Vandværk
HOFOR A/S
Nr. Dalby Kimmerslev Vandværk
Slimminge Vandværk
Vollerslev-Gørslev Vandværk


Har du en brønd eller boring i din have?

Skovbo Vandsamarbejde tilbyder at sløjfe (lukke) ubenyttede brønde eller boringer for grundejere i den gamle Skovbo Kommune ganske gratis! Læs mere om at få lukket din brønd eller boring her.