Få din bygas til Fastpris

Få bygas til fast pris

Spar penge ved at skifte til Fastpris på gas og slip for den årlige aflæsning.

Er du bygaskunde hos os og tilmeldt ordningen Målt Forbrug, betaler du i dag 800 kroner om året i abonnement – og derudover betaler du for dit forbrug.

Nu tilbyder vi dig en ordning, hvor du fast betaler 800 kroner om året. De 800 kroner dækker både abonnement og forbrug. Det er alt inklusiv.

Fastpris er til dig, der er privatkunde, og kun har gas til dit komfur eller gaskogeplader.

Tre fordele ved en fast pris på gas

  • Du sparer det beløb, du tidligere har betalt for dit forbrug.
  • Du slipper for at aflæse din gasmåler hvert år.
  • Du kender din årlige udgift til bygas.

Se hvad du kan spare
Her kan du se nogle eksempler på forskellen i pris mellem Målt Forbrug og Fastpris. Priserne er beregnet ud fra et årsforbrug af gas (m3).

Årsforbrug á 4,3048 kr./m3
0 m3
10 m3
20 m3
40 m3
100 m3
200 m3
Pris ved målt forbrug*
800
843
886
972
1.230
1.661
Pris ved Fastpris*
800
800
800
800
800
800
Årlig besparelse
0
43
86
172
430
861

* Priserne er inklusiv abonnement.

Læs mere i folderen om bygas til Fastpris (pdf)
Brochure in English: Get your town gas at a fixed rate (pdf)

HOFOR sparer også penge
Ved at opkræve en fast pris hos vores bygaskunder, skal vi bruge færre ressourcer på at sende aflæsningskort ud, tjekke aflæsninger og sikre øvrige arbejdsgange i afregningsprocessen. Det sparer penge, og den besparelse kommer kunderne til gavn.

Erfaringer med Fastpris-ordningen viser, at forbruget ikke stiger hos kunderne.

Find svar på de fleste spørgsmål om Fastpris på bygas

Skift til Fastpris på bygas
Mere end 75.000 københavnere får allerede deres bygas til en fast lavere pris. Er det også noget for dig?

Du kan tilmelde dig ordningen på vores Tastselv Service

  1. Klik på fanen, hvor der står “København”. Klik på “Log ind herfra”.
  2. Du logger på med dit NemID eller dit kunde- og BS-nummer. Kunde- og BS-nummer finder du på dit aflæsningskort og på dine regninger.
  3. Aflæs din gasmåler en sidste gang.
  4. Indtast din aflæsning og klik “ja tak” i feltet “Jeg ønsker at skifte til Gas Fastpris”.

Du er også velkommen til at kontakte vores Kundeservice på 3395 2301 eller via mail til kundeservice@hofor.dk.
Mandag til torsdag kl.: 08:30-15:30/fredag kl.: 08:30-14:30.

Din gasmåler skal blive siddende
Selvom du skifter til Fastpris, skal din gasmåler blive siddende. Det er et krav fra EU.



Print denne side