Havekalender
 

 

HAVEKALENDEREN

Velkommen til HOFORs online havekalender med gode råd til, hvordan man som haveejer kan pleje haven
uden brug af sprøjtemidler. Rådene er fordelt på årets tolv måneder, hvor man for hver måned kan finde
havetips til bekæmpelse af ukrudt, svampe og skadedyr.

JanuarFebruarMartsAprilMajJuniJuliAugustSeptemberOktoberNovemberDecember
Januar

Mos i plænen

Ligger en del af din plæne i skygge giver det gode vækstbetingelser for mos. Du kan prøve at forringe vækstbetingelserne for mosset her i vinter ved at flytte eller beskære træer og buske, der blokerer for solen.

Er det en bygning, der skygger for solen, kan du måske overveje at droppe at have græsplæne her. I stedet kan du lave et bed til planter, der kan trives i skygge. Det kunne fx være en af de mange forskellige slags bregner der findes.

Gratis hjælp mod havens plager

Naturen er fuld af nytteinsekter. De kan hjælpe dig med holde de insekter nede, der skader dine planter. Du kan lokke dem til at slå sig ned i din have, og i løbet af et par år opbygge en effektiv hær af hjælpere, der skaffer dig af med havens mange små plageånder.

Opskriften er enkel:

  • Drop al sprøjtegift i haven – det slår også alle de nyttige insekter ihjel. De ville ellers ville æde de skadelige insekter. Og med nytteinsekterne forsvinder fuglene også.
  • Dyrk mange forskellige planter, så tiltrækker du nemlig mange forskellige nytteinsekter. Nogle krydderurter, blomster og bærbuske tiltrækker særligt mange nytteinsekter. Brug de mørke vintermåneder til at gå på jagt i havebøger og på nettet og find planter, der kan lokke de nyttige insekter og fugle til.
  • Vær tålmodig! Din have har brug for et par år til at finde balancen når du holder op med at sprøjte. I nogle perioder kan skadeinsekterne få lidt for godt fat, før du har fået mobiliseret nok nytteinsekter til at holde dem nede. I sidste ende vil du spare både tid og penge på bekæmpelsen.

Få en lysere have

Sol og lys er en vitaminkur for de fleste af havens planter. Det giver dem mere grokraft og styrke til at holde stand mod sygdomme.

Overvej, om du kan få mere lys ved at beskære dine træer og buske. Tynd også ud i dine frugttræer og bærbuske, så kvitterer de med større og lækrere frugter til sommer.

Lige nu på en frostfri dag – før safterne igen stiger i træerne – er det bedste tidspunkt. Samtidig er bladene væk, så du bedre kan se de nøgne grene og klippe ned på en pæn måde. Så kommer træet eller busken heller ikke helt ud af form.

Visse typer frugttræer, fx blommetræer, må dog kun beskæres om sommeren. Et par minutter på nettet giver dig viden om, om hvordan du bedst tynder ud i netop de træer og buske, din have er fuld af.

Træt af skadeinsekter? Allier dig med fuglene!

Småfuglene er en af dine bedste allierede i kampen mod mange af havens skadelige insekter. De har nemlig stor appetit på insekter og larver. Lok allerede nu mejser, spurve og stære til med talgkugler, frø, nødder og et fyldt fuglebad. Blot ikke med sne eller frossent vand.

Sæt også redekasser op til spurve, musvitter, blåmejser og stære. Det øger chancen for, at de slår sig ned i din have med hele familien, når de leder efter et sted at lægge æg til foråret.

Frugttræer, hyben, røn, hyld og andre bærbuske gør også din have til et ekstra attraktivt spisekammer for fuglene.

TIP: Lad være at bruge gift i haven. Giften slår både nyttedyr og skadedyr ihjel, som fuglene lever af, og så holder de sig væk.

Februar

Grå hindbær og rådne rosenknopper

Gråskimmel (botrytis) er en svamp, som de fleste haveejere kender. Har den først slået sig ned i en af dine planter, overvintrer dens sporer og slår til i fugtige perioder. Det gælder ikke kun tomatbedet i drivhuset, men også ude i fri luft.

Tjek lige nu roserne for gråbrune, rådne knopper og klip dem ned til friske skud. Vær varsom, når du klipper de skimlede dele af. Brug fx ikke venstre hånd til andet end at berøre de skimlede skud. På den måde får du ikke overført svampesporerne til raske områder. Brug engangshandske eller vask hænder, før du går videre med andet havearbejde.

Har du hindbær, er det også en god idé at beskære dem nu. Hver gren skal have masser af lys og luft til at holde skimlen på afstand og undgå at bukke under. Sortbrune rådne bær er et tegn på, at svampen er på spil i hindbærkrattet.

Er selve rosens stængel eller hindbærgrenen angrebet, er det også vigtigt, at du skærer den helt ned.

Forspir i vindueskarmen

Gå allerede her i januar-februar i gang med at forspire dine planter. Så har du småplanter klar til udplantning, når havesæsonen starter.

Giver du planterne et forspring, er de godt rustede til at kæmpe med ukrudtet om pladsen, når foråret kommer. Jo stærkere og kraftigere de er, når ukrudtet først begynder at spire, desto nemmere kan de holde det nede.

Drop lugejernet – lad et bunddække kvæle dit ukrudt

Et bunddække er en effektiv måde at holde ukrudtet nede på. Først skal du vælge, hvilken blomst eller plante, du vil dække med, og dernæst sørge for at plante ud på det rigtige tidspunkt her i foråret.

Søg efter ”bunddække” på nettet og få et overblik over mulighederne. Der findes f.eks. over 200 slags storkenæb i alle mulige farver. De vokser i et tæt blomstrende tæppe, og er nemme at holde nede, hvis du også gerne vil have andre planter i bedet.

Drømmer du om et lugefrit bed, kan du vælge et endnu mere sejlivet bunddække af fx skovjordbær eller kærmindesøster. Kærmindesøster blomstrer med små lysende blå blomster i forsommeren og har store mørkegrønne blade, der stjæler lyset fra ukrudtet, så det sygner hen.

Løvefod eller grønne bladplanter som efeu og hosta kan også give dig et tæt grønt tæppe: Det vil med tiden kvæle dit ukrudt – men pas på, det breder sig også i haven.

Giv drivhuset en ordentlig omgang

Giv drivhuset en ordentlig omgang med vand og sæbe her i vinterferien. På den måde mindsker du risikoen for at dine planter bliver ødelagt af svamp, skimmel og skadedyr til sommer.

Bland rigeligt brun sæbe i en spand vand og sæt drivhuset i blød. Spul herefter med hård stråle ind i alle kroge, hvor skadedyr og svampekim kan gemme sig. Gentag efter behov.

Det kan være en god ide, at rengøre drivhuset både i det tidlige forår og sene efterår.

Slip af med kartoffelskimlen

Forspir dine kartofler nu. Hvis du giver dine kartoffelplanter et ekstra forspring, kan de nå at vokse sig stærke og mere modstandsdygtige, før sæsonen for skimmel, svamp og skadedyr sætter ind.

Læg dem i en æggebakke, så flest øjne peger opad. De skal ligge på et lyst og køligt, men frostfrit sted. Tynd ud i skuddene om et par uger, så der er et par stærke skud tilbage på hver kartoffel.

Husk at fodre nytteinsekterne

Her i det tidlige forår vågner de mange nytteinsekter i din have fra deres vintersøvn. De er en supereffektiv hjælp i din kamp mod havens skadelige insekter, og lige nu leder de efter føde, så gør du en indsats for at fodre dem godt af, kvitterer de med et nyt stort kuld af nytteinsekter om kort tid:

Plant fx juleroser, krokus, erantis, påskeliljer og andre forårsbebudere, der blomstrer tidligt. Nytteinsekterne lever nemlig af deres nektar.

Marts

Hænger ligusteren?

Hænger de nye grønne skud på din ligusterhæk pludselig slapt ned, og begynder grenen efter noget tid at visne. Så har den formentlig fået svampesygdommen antracnose. Hvad årsagen præcist er, ved man ikke. En grund kan dog være, at din hæk ikke får lys nok, der hvor svampen slår sig ned.

Svampen kan slå til i hele sommerhalvåret. Hvis du opdager, at et angreb er under opsejling, så klip de smittede grene af. Overvej også, om du kan skære planter og buske ned, der skygger eller står tæt op ad hækken. Det kan også hjælpe at klippe den i en periode med tørt vejr. Hækken får sår, hvor der klippes grene af, og begynder det at regne, før de heler, får svampesporene nemmere fodfæste.

I værste fald kan du også klippe hækken godt ned i marts-april og gøde den bagefter, så den får mulighed for en frisk start.

Ultranem fliselugning

Et bukket søm – det er en ultranem og helt gratis måde at slippe af med det besværlige ukrudt mellem fliserne på.

Bank et langt, kraftigt søm i enden af et kosteskaft og giv det til sidst et skævt slag, så det bukker i en vinkel på 45-90 grader. Riv med sømmet i rillen mellem fliserne og på få sekunder har du pløjet al ukrudtet op. Det er ganske gratis, du slipper for at ligge på knæ og for at forgifte din have.

Starter du her i foråret, hvor ukrudtet endnu ikke har fået så godt fat i jorden, kan du på ingen tid få renset hele terrassen, indkørslen eller flisegangen.

Tip: Så frø i fliserevnerne fra små blomster, der pynter og holder ukrudtet nede. Fx hornviol eller viol.

1-0 til dig vs ukrudtet

Hold øje med ukrudtet – det er nu, det begynder at spire frem. Med en lille effektiv indsats kan du tage føringen.

Det giver dig mere end en pænere have. Hvis ukrudtet får for godt fat, stjæler det også vand og næring fra dine planter, så skadedyr og sygdomme lettere kan slå dem ud.

Er du frisk på at komme i bund, er det mest effektive at hive rødderne op, når jorden er tilpas fugtig, f.eks. kort efter det har regnet. Skal det gå hurtigere, så brug hakke- og skuffejernet 1-2 gange om ugen til at holde det nede.

Slå til før årets første dræbersnegle lægger æg

Dræbersneglen er nok den største plage for mange haveejere. De er umulige at slippe af med, lige meget hvad man gør.

Men det er nu du kan gøre en ekstra indsats for at bekæmpe dem. De overvintrende snegle kommer op af jorden, og kan du snuppe dem før de lægger æg, skal du slås med færre snegle til sommer.

En simpel metode er at have et par fryseposer i lommen, når du går i haven. Når du ser en snegl, stikker du hånden ned i en pose, hapser sneglen og trækker posen ned om den og slår knude. Hold også øje med klumper af slimede snegleæg, når du graver i jorden. Fjern dem helt eller hæld kogende vand over.

Du kan også beskytte havens små lysegrønne skud mod sneglene med et sneglehegn, der kan købes i byggemarkedet. Eller dyrk sneglelækkerbidsknerne i en højbedskasse og beklæd den med kobbertape der forhandles af byggemarkeder og større supermarkeder. Det holder sneglene ude af salaten.

April

Stråleplet i roserne

Stråleplet er en grådig svamp. Fik du ikke fjernet alle sortplettede blade på de angrebne roser sidste år, dukker den garanteret op igen i år. Svampen viser sig først som små støvgrønne pletter, der senere bliver lysebrune og sorte og flyder sammen.

Hold godt øje med roserne og fjern med det samme de smittede blade, så slipper du måske for et større angreb i år og næste år. Sporerne i strålepletsvampen overvintrer nemlig i de planter, svampen har slået sig ned i. Vand godt og husk at vande direkte i jorden, så du ikke skyller svampesporerne fra bladene ned i jorden. Gød også tilpas, dvs. brug rosengødning og følg instruksen på posen.

Hvis juli bliver fugtig, skal du holde godt øje med strålepletsvampen. Husk også at rive alle nedfaldne blade under roserne sammen til efteråret.

Tip: Er din rose hårdt ramt af stråleplet, slipper du formentlig ikke af med den. Køb en ny, og skift jorden ud med ny god rosenjord fri for svampesporer.

Sæson for stikkelsbærdræberen

Stikkelsbærbuske, der står for tæt og skyggefuldt, bliver lettere ramt af meldugsvampen. Den gør bærrene hvidskimlede.

Svampen kaldes også stikkelsbærdræberen, fordi meldugsvampen ødelægger bærrene og gør dem uspiselige. Klip straks angrebne skud, blade og bær af og smid dem i affaldsbeholderen.

Meldug slår til, når planterne har det for varmt og tørt. Sørg for at buskene får vand nok og gød dem moderat. Du kan forsøge at slå svampen ned ved at vente til vinter og beskære buskene eller flytte dem til et sted, hvor de får mere lys og luft.

Er det ikke nok til at holde meldugen væk, må du plante nye, mere modstandsdygtige sorter et lyst sted i haven. Der skal helst være plads til at buskene kan brede sig.

Gratis kur mod mos i plænen

Mos i græsplænen koster mange haveejere masser af penge til ukrudtsmidler. Midlerne skader samtidigt de planter og dyr i haven, der gør nytte og som haveejerne gerne vil beholde.

En nem og gratis måde at gå i kamp med mosset på, er at klippe din plæne lidt længere. Indstil plæneklipperen til 4 cm., så får græsset et større rodsystem og mere styrke til at bekæmpe mosset.

Du kan også fjerne mosset med hænderne eller en mosrive i april/maj eller august. Løsn derefter jorden på de nøgne pletter godt med en greb, og så græsfrø af en modstandsdygtig sort. Husk at vande frøene hver dag de næste uger, og hold øje med at ukrudtet ikke også får fat i den nøgne jord.

Vil du give din plæne den helt store tur, så den er i topform til kampen mod mosset, kan du vertikalskære eller lufte den. Gør det, når du hen i april har klippet den 5 gange. Strø bagefter topdressing, en blanding af sand og gødning udover den.

Slip af med skvalderen nu!

Er skvalderkålen først rykket ind i din have, kan den være umulig at slippe af med. Overser du bare få centimeter af dens lange hvide spaghettitynde rod, skyder den nemlig kækt nye skud få dage efter.

Den mest effektive måde at komme skvalderkålen til livs på, er én gang for alle at rydde det erobrede bed. Jorden skal gennemgås systematisk for rødder.

Det er nemmest her i marts-april, når de første spæde skud skyder op af en jorden. Gør det på en dag, hvor jorden er tilpas fugtig, så det er let at hive de tynde rødder op, uden de knækker. Brug en forsigtig greb til at løsne jorden. Du skal cirka 20 cm ned i jorden for at få hele rodnettet med. Saml alle planter og rødder i en spand og smid dem i en container til haveaffald.

Lug i bund, hver gang nyt skvalderkål eventuelt kommer op. Gå bedet igennem igen til næste forår – er skvalderkålen væk, kan du begynde at plante nyt.

Tip: De spæde forårsskud smager fantastisk i salat. Når du ikke bruger sprøjtegift i haven, kan du roligt spise løs. Og så får du samtidig luget ud i dem, inden de for alvor får fat.

Kom bladlusene i forkøbet

Hvis du gør en lille indsats nu, kan du lettere holde bladlusene i roserne i skak, når temperaturen stiger.

Taktikken er simpel: Lok de fugle og insekter, der lever af bladlus, til. De er en effektiv hjælp i kampen mod lusene. Faktisk er lusene en rigtig godbid, fordi de smager sødt af den saft, de suger af roserne.

Sæt mejsekasser op til mejser og musvitter tæt på roserne. Plant dild og tagetes mellem roserne for mariehøns, guldøje og snyltehvepse lever nemlig af deres nektar. De og deres larver kan hver især gøre kål på op til tusinder af bladlus. Hver larve fra mariehønen og guldøjen spiser op til 600 lus, mens mariehønen og svirrefluen kan fortære op til 5000. Mariehønen er faktisk et grådigt rovdyr med en glubsk appetit – den kan spise en bladlus i minuttet.

Vand også godt hvis foråret er tørt og blæsende, og gød rigtigt godt allerede fra april – så er roserne godt rustet til at klare sig.

Tip: Et gammelt husråd siger, at du slipper for lus og svamp i roserne, hvis du planter hvidløg under dem. Honningurt og morgenfruer, tiltrækker også svirrefluer, hvis larver æder løs af bladlusene.

Maj

Brune blomster i blommetræet

Lige nu blomstrer blomme- og kirsebærtræerne smukt. Dukker der brune blomster og visne skudspidser op på dit træ, så fjern dem med det samme ved at skære ned til et helt friskt sted.

Det er nemlig svampen Grå Monilia, der er på spil. Hvis den får for godt fat, kan du klippe ned til det grønne og fjerne alle visne grene.

Svampen bruger blomsterne som indgangsdør til at trænge ind i planten. Får den lov til det, kan den i løbet af nogle år nå frem til stammen og slå dit træ ihjel. Rør ikke ved raske dele af træet med de fingre, du fjerner de svampeinficerede skud med.

Tag fat om nældens rod

Til lykke, hvis brændenælderne trives i din have. Det er nemlig tegn på, at din jord er frodig og din have fuld af smukke sommerfugle, der lægger æg i nælderne.

Vil du give dine planter en god start, så de bliver stærke og modstandsdygtige overfor sygdom og skadedyr, er et tidligere nældebed perfekt til formålet. Hvis du da har mod på at hive dem op.

Her først i maj, på en dag hvor jorden er fugtig og planterne stadig er små, er det perfekte tidspunkt. Tag fat om nældens rod, der hvor stængelen kommer op af jorden, så brænder du dig ikke. Husk at nældens rod bevæger sig vandret gennem jorden et stykke nede og skyder masser at små skud. Hvis du forsigtigt kan lempe et langt stykke rod op, får du også nogle af nabonælderne med i samme tag. Brug en greb forsigtigt til at komme i bund. Tjek bedet igen efter et par uger, hvis du har overset nogle rødder, spirer nye nælder frem. Men er du effektiv, skal der kun et par runder til, før de er helt væk.

TIP: Læg nælderne i en spand, dæk dem med vand og lad spanden stå et par dage. Så har du supergødning til de planter i haven, der trænger til nye kræfter.

Farvel til mælkebøtterne

Lige nu blomstrer mælkebøtterne overalt. Vil du slippe for, at de invaderer din have, er det nu, du skal tage kampen op. Hver eneste blomst kan sætte masser af nye frø i løbet af de næste uger.

Roden er 20-25 cm. lang – jo ældre planten er, des bedre har den som regel fat i jorden. Gå en runde i haven, når jorden er fugtig, og fjern alle de mælkebøtter, du kan få øje på. Også dem, der bare gemmer sig i små knopper nede ved jorden. Det mest effektive er at få hele roden med, eller mindst 1/3. Ellers vender den helt sikkert tilbage senere på sommeren. Køb et mælkebøttejern til 50-100 kr. Det kan du stikke langt ned i jorden langs roden og vippe det, så spidsen af jernet skærer roden over. Du kan også bruge en 20-25 cm lang og kraftig skruetrækker.

I en snæver vending kan du nøjes med at plukke alle blomster og knopper af, inden de går i frø. Men så skal du ud og plukke med et par ugers mellemrum sommeren igennem.

Smid både blomster og knopper i skraldespanden eller container til haveaffald. Frøene er sejlivede og overlever fint, hvis du bare smider dem på komposten.

Billetklipper på spil i rhododendronen?

Opdager du små halvrunde hak i din rhododendrons blade, skal du gribe ind, hvis du gerne vil beholde din busk. Det er nemlig øresnudebillen, der er på spil. Udover at gennemhulle bladene, guffer dens hvide larver også løs af buskens rod.

Kuren er simpel. Du kan vande jorden under busken med rov-nematoder mod snudebiller. Det skal gøres i maj/juni, når første kuld larver er klækket og igen i august/september, når andet kuld er på banen.

Nematoderne er en parasit, der tager bo i larven, så den dør efter et par dage. Det er en god ide at tjekke med planteskolen de præcise datoer, hvor nematoderne kan bruges.

Hortensiaer, jordbær, nøddebuske og løgplanter er andre af de mange planter, der kan blive angrebet af øresnudebillen og dens larver.

Hold øje med bladhvepsen

Hold øje med rosenbladhvepsen her fra maj og frem til sensommeren. Krøller bladene på dine roser sammen til små rør, er det tegn på at den er på spil. Bladet krøller sammen, fordi hunnen har lagt æg i det. Når æggene udklækkes til larver, æder de løs af bladene.

Bladene skal fjernes med det samme, hvis du vil bekæmpe hvepsen.

En anden type rosenbladhveps går efter de friske rosenskud. Her er det små runde gnavhuller og friske skud, der hænger slapt ned, der afslører, at hvepsens larve er på spil.

Senere på sommeren kan andre typer bladhvepse angribe f.eks. dine frugttræer, så frugten falder til jorden, fordi den er spist indefra. Hvepsen lægger også gerne æg på bladene på andre træer i haven. Dens larver kan se forskellige ud, fx kan de være farvestrålende grønne med brunsort mønster. Nogle larver kan du kende på, at de svinger med bagkroppen, når de føler sig truet. Alle larver og plantedele skal fjernes.

Om vinteren forpupper mange af arternes larver sig i jorden under de planter, de har invaderet. De er guf for fugle og fritgående høns.

Bøgebladlus

Nu hvor de friske grønne bøgeblade folder sig ud, dukker bøgebladslusen også snart op. Lusene suger sukker og næringsstoffer fra knopper, skud og blade. Det kan skade planten og gør bladene klistrede at røre ved. Er du uheldig, giver de grobund for svampesygdomme.

Har du brug for hjælp til at holde bøgebladlusene nede, er mariehønen, snyltehvepsen og guldøjelarven dine venner. De har alle en glubende appetit på lusene, der smager sødt af det sukkerstof, de suger ud af bøgebladene.

Tip: Generer de fedtede bøgeblade dig, kan du spule hækken før du klipper den – husk at lade den tørre, før du tænder hækklipperen.

Byd insekterne på krydderurte-nektar

Med det varme vejr kommer også de skadelige insekter. Slip af med dem ved at sørge for, at din have bugner af de blomster, som tiltrækker de nytteinsekter, der æder skadeinsekterne.

Lav fx et blomstrende krydderurtebed med urter, der blomstrer på forskellige tidspunkter sommeren igennem. På den måde er der løbende nektar nok til at stille nytteinsekternes tørst. Køb gerne færdige krydderurteplanter, så får du hurtigere planterne i blomst, end hvis du sår selv.

Et tæt grønt bunddække giver også nytteinsekterne mulighed for at søge sval skygge på de varme dage.

Hold gulerodsfluen ude af køkkenhaven

Sæson for gulerødder betyder desværre også sæson for gulerodsfluer og deres larver. De gennemhuller gulerødderne, før de er klar til at komme op af jorden. Det er duften af gulerødderne der tiltrækker fluen, og her i maj-juni lægger den æg i den grønne top. Når larverne er udklækket, graver de sig ned i de nye, sprøde rødder og gnasker løs, så rødderne rådner.

Du kan effektivt slippe for gulerodsbanditterne ved at bruge et insektnet eller fiberdug til at dække dine gulerodsrækker med. Gør det grundigt. Læg det på nu og lad det sidde frem til september. Fluerne lægger nemlig også æg i august.

Du kan teste, om det gamle husråd om at holde fluerne væk med løg, virker i din have. Planter du tre rækker løg – fx forårsløg, husløg eller hvidløg, mellem hver række gulerod, overdøver løglugten gulerøddernes duft. Så holder fluerne sig væk. Løgduften er nemlig stærkere end gulerodens.

Dild, timian, salvie og kamille skulle også kunne sikre, at dine gulerødder får lov at vokse i fred.

Juni

Spøgelsesbær i jordbærbedet

Gråskimlede spøgelsesbær mellem dine flotte røde jordbær kan du undgå, hvis du lægger halm under planterne. Bærrene må ikke røre jorden. Køb fx halm i kæledyrsafdelingen i supermarkedet.

Sørg også for, at de står så langt fra hinanden, at de hver især får godt med sol og lys. Jordbær kan nemlig ikke lide for meget fugt, for lidt luft og for meget gødning.

Når du alligevel er i gang med at plukke bær til desserten, kan du fjerne overmodne og ødelagte bær og gamle blade, der tiltrækker skimlen. Tjek også bærrene efter perioder med regn. Er de angrebet, så fjern de døde bær og smid dem i skraldespanden.

For at undgå endnu flere gråskimlede bær næste år, er det en god idé at klippe planterne ned, så snart du har plukket de friske bær. Så slipper du af med smittekimene.

Rustne rosenblade

Er bladene på dine roser voldsomt angrebet af rustne, orange pletter, er svampen rust på spil. Fjern alle rustne blade – også dem på jorden under rosen. Klip rosen ned, så snart den er afblomstret første gang her i juni/juli. Lader du være at fjerne blade, der er angrebet af rust, bliver de sorte og fælder senere på sommeren.

Husk at smide alle blade med rust i skraldespanden. Så smitter rusten ikke andre planter. Svampens sporer sidder i de små høje pletter på undersiden af bladet.

Hjælper det ikke, kan du skifte dem ud med sorter, der er mere modstandsdygtige.

Tip: Ifølge et gammelt husråd, kan du undgå rust på dine roser ved at blande 1 spiseske bagepulver i 1 liter vand. Blandingen skal sprøjtes på planterne to gange om ugen. Planter du malurt og purløg i rosenbedet, skulle det også kunne holde rustsvampen væk.

Kur mod syge roser

Vælg stærke sorter, plant dem i solen i en sæk ny rosenjord, vand dem godt og gød i april, juni og august.

I varmt og fugtigt vejr skal du holde ekstra øje med sygdomme og skadedyr. Så kan du tage dem i opløbet, mens det stadig er nemt og hurtigt at slippe af med dem. Opdager du syge blade og knopper, så klip straks de angrebne kviste og grene af, før sygdommen spreder sig.

TIP: Vand ikke roserne ovenfra, så vandet rammer bladene og giver grobund for svampesygdommene – vand direkte ned i jorden inde under planten.

Lynkur mod bladlus

Er din have plaget af bladlus, kan du slippe af med dem ved at spule de planter, der er angrebet.

Grib vandslangen, så snart du får øje på lusene – de formerer sig lynhurtigt. 1 lus bliver på kort tid til 20, som igen bliver til 20 x 20, hvis de ikke bliver bremset.

Lusenes klistrede afføring kan gøre rosen sårbar overfor skadelige svampesygdomme. Desuden kan suger lusene sukker og næringsstoffer fra blade og knopper og svækker derved planten. Vandet spuler både lusene ned på jorden til insekterne, der lever af dem og gør det sværere for dem at komme op og gøre skade på planten igen.

Tip: Et gammelt husråd siger, at du kan bruge hvidløg til at skræmme lusene væk. Bland ½ knust hvidløg med 1 liter varmt vand, hæld det i en forstøver og sprøjt løs.

Sæson for kålorme

Det er nu du skal holde udkig efter kålorme-æg, hvis du har hvide sommerfugle i haven.

Den hvide kålsommerfugl lægger små grupper af gule æg på undersiden af kålbladene. Efter små to uger klækker æggene og frigør et kuld glubske kålorme. Lynhurtigt kan du ende med en gennemhullet kålhøst.

Fjern æggene med fingrene og smid dem ud, ellers får du en kålormekoloni senere på sommeren.

TIP: Et insektnet tidsnok over kålene holder sommerfuglene ude.

Hold ekstra øje med skadeinsekterne nu

Højsæsonen for skadeinsekter er i gang. Tag en detektivrunde i haven en gang i mellem – nye angreb af skadeinsekter er nemme at bekæmpe, hvis du slår til i tide. Fjern de uønskede gæster, klip de angrebne plantedele af og smid dem ud. Lær også de vigtige nytteinsekter i haven at kende, så du kan værne ekstra godt om dem, når du støder på dem.

Guldøje er guld værd i kampen mod bladlusene. Det lange, spinkle, grønne insekt med de store transparente vinger er nemlig som larve så skrap til at spise bladlus, at den kaldes bladlusløve. Op til 500 bladlus og andre skadeinsekter kan den sætte til livs, inden den forpupper sig. Bruger du sprøjtemidler mod bladlusene, slår du også Guldøje ihjel.

Løbebiller er nogle store, sorte krabater, der har en glubsk appetit på blandt andet pupper, larver, bladlus, mider og galmyg. Den kommer som regel frem om natten, og du kan lokke den til ved at give den mulighed for at gemme sig i fugtig skygge om dagen. Gerne under et bræt eller andet i nærheden af de planter, du ønsker, den hjælper dig med at holde fri for skadeinsekter.

Bier giver dig flere blomster, frugter og bær i haven – og dermed flere nytteinsekter, der blandt andet lever af nektar og pollen. Planter der lokker bierne til er solbær, ribs, blåbær, stikkelsbær, merian, timian og lavendel. Sørg for have blomster fra tidligt forår til sent efterår. Det gør det attraktivt for bierne at overvintre i din have.

Tænk dig også om en ekstra gang, når du irriteres over de insekter i haven, vi mennesker tit væmmes ved. Edderkopper spiser fx løs af de insekter, du gerne vil af med.

Svirrefluen – en venlig fætter med hvepsestriber

Svirrefluen ligner lidt en buttet hveps. Du behøver dog ikke frygte den, for den stikker ikke.

Tværtimod er den et af de insekter, du kan takke for din blomstrende have, fordi den hele sommeren har travlt med at bestøve dine planter. Som larve kan den desuden æde op til 900 bladlus, mens den som voksen flue lever af nektar og bladlusenes honningdug.

Du kan fx tiltrække den med dild eller persille, hvis du lader planterne stå, til de blomstrer. Honningurt er også god.

TIP: Du kan kende svirrefluen på, at den står stille i luften og bevæger sig i ryk.

Snegledræber-taktikker

Selvom du ikke kan udrydde dræbersneglene i din have, kan du holde dem nede ved at gribe ind, når du får øje på dem.

Gå en runde om aftenen, når duggen er faldet, og den fugtige luft lokker dem frem.

Du kan slå sneglen ihjel ved at hælde kogende vand på den eller hakke den over med en spade. Sørg for at hakke den lige bag hovedet. Husk at fjerne den døde snegl, da den tiltrækker andre dræbersnegle. De æder nemlig gerne hinanden.

TIP: Læg store rabarberblade og andre skyggefulde blade ud, når solen skinner varmt. Tjek jævnligt om nogen snegle har søgt ly i skyggen under dem.

Juni

Vand holder meldug væk

Husk at vande roserne godt – direkte i jorden, inde under planten, ellers får de let meldug.

Faktisk er meldug et symptom på, at de er stressede på grund af vandmangel og derfor ikke har kræfter til at holde melduggen fra livet. Har din rose først fået svampen, er den næsten umulig at slippe af med. Du kan først se den, når den for alvor har fået fat og dækker bladene med en hvidgrå melet belægning. I belægningen findes masser af svampesporer, som er klar til at sprede smitten og i sidste ende slå hele planten ihjel.

Du skal fjerne de inficerede blade og måske skære hele grenen af.

Du kan også prøve det gamle husråd om at bruge løg til at bekæmpe melduggen. Løg er nemlig en naturlig svampedræber. Knus 3-4 fed hvidløg eller snit to store spiseløg og læg dem i blød i en liter vand et par dage. Si løgresterne fra, hæld løgvandet på en forstøver og sprøjt de melduggede blade 2 gange om ugen.

Brug vandet klogt

I perioder med hedebølge kan du spare mange penge på vand, hvis du kan leve med tørt, gult græs i nogle uger. Der skal for mange kroner vand til at holde plænen grøn. Så snart det regner, bliver græsset igen frodigt grønt på kort tid.

Vand hellere de planter og grøntsager i haven, som har brug for vand til at holde sig i form i kampen mod skadedyr og svampesygdomme.

Husk også fuglene – giver du dem hver dag frisk vand i fuglebadet, kvitterer de ved at hjælpe dig af med en masse af havens skadedyr.

TIP: vand om aftenen, hvor mindre vand vil fordampe.

Når haven er fuld af ukrudt…

…og du gerne vil have en prydhave NU, så dæk de ukrudtsramte bede med tyk sort plastik. Det skal dække så der ikke slipper lys ned til ukrudtsplanterne og frøene, og lad så plastikken ligge i et år. Strø et tyndt lag jord over og placer kasser med højbede ovenpå og plant løs. Kasserne kan fås for 50-100 kr. stykket i byggemarkedet. Du kan også nøjes med at indramme strategiske steder, fx langs terrassen, med kasserne.

Fjern kassen og plastikken til næste forår og tjek, om ukrudtet holder sig væk, eller om du skal dække bedet et år mere.

Stress, stress og stress

Nu blomstrer skvalderkålen snart, hvis du ikke fik luget den grundigt ud i foråret. Når de hvide skærme dukker op, er det tegn på, at den er i fuld gang med at erobre endnu mere jord i din have. En enkelt plantes blomster kan nå at sprede tusindvis af frø i din have i løbet af sommeren!

Men du kan bremse den. Taktikken er simpel: Stress skvalderkålen væk.

Hver gang du ser en skvalderkålplante i haven, bukker du dig ned og plukker den med et snuptag. På græsplænen kan du skære skvalderkålen ned ved at køre over den med plæneklipperen en gang om ugen. Det første år kan det virke som en sisyfoskamp, der aldrig ender. Mange haveejere er dog i løbet af et par somre sluppet af med kålen, ved konsekvent at bukke sig og plukke hver eneste plante de får øje på.

Fej myrerne af banen

Sol og varme lokker myrerne frem. Vil du af med dem, så hold dig fra myregift. Du får måske has på myrerne i en kort periode, men giften slår også de nyttedyr ihjel, der hjælper dig med at holde myrerne nede i det lange løb.

En gratis metode til at slippe af med dem er at feje sand, grus og madkrummer væk fra terrassen og flisegangene. Hæld 1-2 liter kogende vand fra elkedlen ned i tuen og skrub gerne fliserne omkring den. Hemmeligheden bag de faste baner, myrerne tit bevæger sig i, er at de udskiller et duftstof, som de markerer ruten med. På den måde kan de andre myrer nemt følge i deres fodspor.

Har du roser i nærheden, kan du overveje at flytte rosenbedet. Med roser følger bladlus, som myrerne elsker. Bladlusene suger honningsaft ud af dem, og lusenes afføring er så sød, at myrerne holder dem som køer, de hver dag kan malke for den søde saft. Og når andre insekter forsøger at hapse bladlusene, beskytter myrerne dem godt.

Tip: Tilsæt et skvat stærk chilisauce til det kogende vand, du hælder i tuen, det skulle være endnu mere effektivt ifølge et gammelt husråd.

Insektspind i træerne

Spindemiden kan være på spil, hvis du pludselig opdager, at et tæt spind dækker bladene på havens frugttræer, bærbuske eller andre planter. Den lille mide suger saft ud af bladene, især fra undersiden, og klatrer via sit spind fra blad til blad. Har du et drivhus kan du også være uheldig at finde spind på dine grøntsager allerede fra april og hen i september.

Gule prikker på bladene er også tegn på, at spindemiden er på spil – senere bliver hele bladet gult og til sidst dør det. Fjern bladene – er angrebet voldsomt, og er det meget varmt i vejret, kan du også købe rovmider og sætte dem på de angrebne planter. Rovmiderne kan ikke klare sig ved lave temperaturer – tjek på din planteskole, hvornår du kan bruge dem udendørs. I drivhuset kan du bruge dem i hele sommerhalvåret.

Et andet insekt, som laver spind – i især æbletræer, blommetræer og hvidtjørn – er spindemøllet.

Tæt spindelsvæv fuld af larver, pupper og 3 cm lange møl – det er tegn på, at spindemøllet er på spil. Eller rettere, at en hel koloni har slået sig ned her. Det tæt spind beskytter larverne mod sultne fugle, mens de gnaver løs af knopper og blade. Her i juli-august lægger de voksne møl æg, som overvintrer i træet og udklækkes i maj næste år. Fjern de plantedele, som er angrebet af spind, og smid dem ud. Har du mange fugle i haven, kan du ødelægge spindet, så fuglene kan hapse larverne. Brug fx en rive eller en hård vandstråle.

Aggressiv mariehøne på spil

Mariehønen er din ven i kampen mod bladlus og andre af havens skadeinsekter, men vær på vagt overfor harlekin-mariehønen. Den har fra 0 til 19 pletter, er lidt større og har en mere kuplet, folkevognsagtig form end en almindelig mariehøne.

Harlekinen er nemlig en såkaldt invasiv art. Denen stjæler så meget territorium fra den almindelige mariehøne, at den med tiden kan risikere at udrydde den velkendte, danske mariehøne.

Det er et problem, hvis harlekin ender med at være den eneste mariehøne-art i Danmark. Rammes den af sygdom, kan en af vores vigtigste hjælpere mod havens skadelige insekter forsvinde.

Slå den derfor ihjel, hvis du får øje på den. Hold også øje med den indendørs, hvor den gerne vil overvintre.

August

Ukrudt i plænen

Tusindfryd, kvikgræs og skvalderkål er sejlivede og ubudne gæster i græsplænen. Du kan dog nemt holde dem nede ved at slå græsset en gang om ugen. Og lader du være med at sprøjte din plæne med gift for at slippe af med dem, får du gevinst på flere hylder:

Du kan trygt lade dine kæledyr og børn boltre sig på plænen hver eneste dag.

Din plæne kommer i topform fordi du får mange flere regnorme i jorden. De gør jorden blød, så græssets rødder nemmere kan suge næring, og så tiltrækker de fugle, der også spiser havens skadedyr.

Tip: Tusindfryd og andre blomster i græsset tiltrækker nyttige insekter. De skaffer dig af med nogle af havens skadedyr, uden at du behøver at løfte en finger.

Fyr ukrudtet af

En ukrudtsbrænder kan du få for helt ned til 100 kr. i byggemarkedet. Den kan nemt, hurtigt og effektivt hjælpe dig af med besværligt ukrudt, der har bidt sig fast, som de dybe rødder nede i revnerne mellem fliserne.

Husk at du bare skal svitse bladene et par sekunder ved at holde flammen 10 cm fra ukrudtsplanten. Når bladene bliver smattede og smitter af på dine fingre, når du klemmer om dem, har planten fået nok. Små nye planter dør i løbet af få dage og forsvinder. Større planter med kraftige rødder skal have et par omgange hver 4.-5. dag.

Tip: Lad være at brænde planten helt af – det giver dig bare ekstra arbejde. Så skyder roden nemlig nye skud, og du kan begynde forfra. Vær også opmærksom på brandfaren – vand planterne, før du svitser dem af.

Vejbred trives i slidte plæner

Efter en lang periode med hede tager det græsset et par uger at komme ovenpå igen. Ukrudtet i plænen bliver ekstra nemt at få øje på.

Er der mange vejbred i din plæne, er det tegn på, at jorden er for kompakt. Måske fordi plænen bliver betrådt særligt meget netop der. Er jorden for sammenpresset, er det svært for græsrødderne at suge næring og brede sig nok til, at de kan holde vejbreden nede.

Klip græsset i min. 4 cm højde, giv plænen en gang gødning og rids vejbredens grønne blade ved at rive henover dem. På den måde styrkes græsset og vejbreden svækkes.

Hvis din plæne er meget plaget af vejbred og andet ukrudt, kan du også vertikalskære plænen. Ellers kan du overveje, om du vil bruge august til at anlægge en ny græsplæne med græssorter, der er mere modstandsdygtige overfor ukrudt. I august er det nemlig stadig varmt og får de nye græsfrø vand eller regn hver dag de første uger, får de en god start.

Tidsler i græsset

Av!!! At kunne gå på bare tæer hen over græsset er en af sommerens fornøjelser, men pludselig dukker der måske tidsler op i din plæne. Så er det bare frem med et par kraftige havehandsker og et tidseljern, mælkebøttejern, eller i en snæver vending: en stor kraftig skruetrækker, så du kan slippe af med de uønskede gæster.

Det nemmeste er at fjerne tidslerne, så snart du opdager dem. Jo mindre de er, desto nemmere er de at slippe af med. Er der mange tidsler, så gå plænen igennem med tidseljernet, før du slår græs. På den måde slipper du helt af med dem, frem for at du bare skærer dem ned for en kort stund, før de igen begynder at genere dig.

Grav dem ikke op af plænen, så inviterer du nemlig både tidsler og andre nye ukrudtsfrø til at slå sig ned på plænens skaldede pletter.

Stankelbenslarver giver gult græs

Får din plæne gule, visne pletter her sidst på sommeren, kan det være stankelbenslarven eller gåsebillelarven, der er på spil. Her i sensommeren lægger de æg i plænen, og når larverne er udklækket, æder de løs af plænens rødder.

Stankelbenslarver kan også være et problem om foråret, når de overvintrede larver vågner og går amok.

Tip: Stærene æder gerne larverne for dig. Sæt masser af stærekasser op og få dig et fuglebad og et foderbræt, som lokker dem til. Så skal de nok hjælpe dig af med larverne.

September

Skurv

Er sommeren både varm og våd, er risikoen for skurv på havens æbler ekstra stor. Skurv er en svampesygdom, som rammer nogle sorter hårdt. Den er nem at kende på de sortbrune, revnede pletter den afstedkommer på både æbler og blade.

Har du et æbletræ, der er særligt modtageligt for skurv, så glæd dig over, at svampen ikke gør æblerne uspiselige. De bliver tværtimod ekstra søde, for æblet forsvarer sig selv mod skurven ved at producere ekstra sukkerstof. Så skær blot den skurvramte plet væk og spis løs.

Vil du forebygge skurv, skal du rive de nedfaldne blade sammen om efterråret og smide dem i skraldespanden. Svampens sporer gemmer sig i dem. Giv dit træ en gang kalk til vinter og beskær det, så trækronen bliver lys og luftig.

Tip: Ifølge et gammelt husråd kan du dræbe skurvens sporer, hvis du om foråret sprøjter bladene på dit frugttræ med brændenælde- eller padderok-vand. Bland mindst 100 gram agerpadderok eller brændenælde pr 1 liter vand og lad det trække et par dage. Kog det så i 20 minutter, hæld det på en forstøver og sprøjt løs.

Brune pletter på buskbommen?

Får din buskbom brune pletter på bladene her i sensommeren, er den blevet ramt af svampesygdommen Cylindrocladium buxicola. Eller på dansk buskbomskimmel.

Svampen angriber kun buksbom og viser sig typisk i fugtige perioder i sensommeren.

Klip de angrebne blade og grene af, så snart du ser dem. Dog ikke lige efter at det har regnet, for så spreder regnvandet svampens kim til andre dele af planten.

Er den hårdt ramt, kan den i værste fald tabe bladene og gå helt ud.

Meldug i frugttræerne

Tjek æbletræer og pæretræer, nu er det nemlig sæson for at melduggen kan sprede sig i frugttræerne. Du kan ikke sprøjte den væk, når først den har fået fat.

Klip de smittede plantedele af og smid dem i skraldespanden.

Tip: Kur mod meldug. Læg 100 gram frisk agerpadderok – eller 4 spsk. tørret padderok-the fra helsekostbutikken, i 1 liter vand 1-2 dage og kog det så i 20 minutter. Si, hæld på forstøver og sprøjt 2 gange om ugen.

Når snerlen blomstrer

Snerlens små rosahvide trompetblomster ser søde og uskyldige ud. Snerlens rødder derimod breder sig til alle sider og går op til to meter ned i jorden.

Bliver du træt af den, kan du ikke gøre meget andet end at rive den over nede ved jordoverfladen. En anden mere langsommelig metode er at dække området, hvor den gror, med lystæt plastik i et par år.

Orker du at gå i intens stædig kamp med den og fjerne alle synlige stængler igen og igen, kan du have held med at stresse roden ihjel. Smid altid alle plantestumper i skraldespanden eller en container til haveaffald.

Husk fiberdug og flisesand

Har du planer om en ny terrasse, indkørsel eller flisegang?

Husk at lægge kraftig fiberdug under fliser, terrasse-brædder, perlegrus eller skærver, så slipper du for mange timers lugning i fremtiden.

Et tæt lag fugesand mellem fliserne er også vigtigt for at holde ukrudtet væk.

Padderok – umulig at slippe af med?

Padderok er en oldtidsplante med millioner af år på bagen. Det er der en god grund til. Den er nemlig en suveræn overlever, og der er stort set intet, der kan slå den af banen, hvis den får godt fat. Du kan forsøge at dække jorden med sort plastik i 3-4 år!

Har den ikke bredt sig så meget, kan du forsøge at håndluge den. Brug forsigtigt en greb til at komme ned til de meter lange rødder. De knækker let, og et lille stykke efterladt rod er nok til, at den kan spire igen.

Hjælper det ikke at stressluge den, så dæk jorden godt til med sort kraftig plastik. Slipper der lys ind, gror resterne af den videre. Læg jord, brædder eller sten i kanterne, og dæk derefter plastikken – ellers risikerer du, at enkelte skud alligevel gror op igennem den – så sejlivet er padderokken. Dæk fx med flis eller sæt et par kasser med højbede ovenpå, så du ikke skal kigge på et tomt bed i fire år.

Tip: Brug padderokken i en kur mod meldug. Læg 100 gram frisk aggerpadderok i 1 liter vand 1-2 dage og kog det så i 20 minutter. Si, hæld på forstøver og sprøjt 2 gange om ugen.

Drop sisyfoskampen

Har du stadig ikke fået gjort kål på skvalderkålen i din have, er den nemmeste strategi måske at overgive dig og begynde at sætte pris på de lysende grønne blade og smukke hvide blomsterskærme.

Behold den som et smukt, lysegrønt bunddække i de bede, hvor den har slået sig ned. Den vokser sig først stor i maj, en mulighed er derfor at lægge forårsblomsterløg i bedet. På den måde kan du fra januar til maj på skift have vintergækker, krokus, påskeliljer og tidlige apriltulipaner.

Oktober

Kalk græssvampene væk

Paddehatte-svampe i græsset er et tegn på, at jorden er sur, ellers kunne svampene ikke trives i den. Giv plænen en gang vinterkalk, så den bliver mindre sur og lettere kan holde svampene nede.

Husk at være meget nøjagtig, så den ikke får for meget og græsset ødelægges. Læs brugsanvisningen grundigt før du går i gang.

Har du fået en heksering i græsset, kan du stikke en greb godt ned i det døde græs og rokke den frem og tilbage. Herefter drysser du kalk ned. Det får ikke svampene til at forsvinde, men det holder nye svampe væk. Med tiden vokser hekseringen længere og længere ud mod kanten og forsvinder til sidst.

Opskriften på jordbær i topform

Svigtede dine jordbær dig i kampen mod svamp og sygdom i sommer, så er det nu, du skal plante en ny sort.

Vælg en stærk og modstandsdygtig sort og plant dem et nyt sted i haven. Her er jorden ikke udpint af dine gamle jordbærplanter.

Husk også at vande dem godt allerede nu. Så sætter de flere frugter næste år, fordi de når at vokse sig stærke inden frosten kommer. Og jo stærkere de er, desto bedre klarer de sig mod angreb fra skadedyr og sygdomme.

Tip: Et gammelt husråd siger at olien i hvidløgsplanten er så antiseptisk, at den kan holde gråskimlen væk fra jordbærrene. Vil du teste det, så læg hvidløgsfed mellem jordbærrækkerne her i oktober. Køb lokalt dyrkede, økologiske hvidløg, som er vant til de kolde forhold her på de nordlige breddegrader. Sæt feddene i jorden med 8-10 cm afstand, med toppen opad og kun lige dækket med et ganske tyndt lag jord.

Lug ud, når solen skinner

Brug en solskinsdag i haven på at få luget blomsterbede og køkkenhave i bund. Slut af med en gang kompost så jorden er i topform og klar til action, når du går i gang med at så og plante ud i foråret. Dækker du jorden til med tæt sort plast, kan du holde solen ude, så ukrudtet ikke så let får fat igen. På den måde kan du hurtigt komme i gang med at så, når foråret kommer.

Riv et tyndt lag visne blade ind i bedene og omkring træerne. Regnormene elsker at få noget at rive i. De knokler løs med at øge mulddannelsen i jorden, fordi de blander den op med planteresterne.

Sæt pris på regnormene, masser af regnorme i jorden giver løs og luftig jord, og dine planters rødder kan lettere vokse og suge næring til sig.

Tip: Regnormen flytter mange tons jord for dig om året. De lufter jorden og nedbryder plantedele, så jorden bliver mere frugtbar. Du får stærkere planter, der klarer sig bedre mod skadedyr og sygdomme, uden at du behøver bruge gift og gødning.

Byg et vinterhi til pindsvinet

Pindsvinet er en god makker at have i jagten på havens snegle. Inviterer du havens pindsvin til at overvintre i din have, har du hjælp lige ved hånden, når foråret og sneglene vender tilbage.

Et godt pindsvine-bo kan du lave i et fredeligt, fjernt hjørne af haven. Det vigtigste er, at der er tørt og læ for regn og rusk. Dæk fx en plastikkasse med grene bag et skur og læg gerne et lunt dække i bunden.

Stil også et fladt kar med regnvand at drikke af og læg en bunke blade eller grene ud. Det vil give pindsvinet et godt spisekammer af snegle, orme og insekter.

NB: Sprøjt ikke havens skadelige insekter med gift! Pindsvinene dør også, hvis de spiser de forgiftede insekter.

 

Foto: Colourbox.com

November

Pas på sneskimmel

Vissent græs fuld af noget, der minder om hvidt spindelvæv. Det er et symptom på, at din plæne er blevet erobret af sneskimmel. Sneskimmel er en svamp, der går til angreb på din græsplæne, når den er dækket af våd sne i længere tid. Får sneskimlen godt fat, dukker der en vissen og død plæne op, når sneen smelter.

Vil du holde sneskimmel væk fra din have, skal du blive ved med at klippe græsset, til det holder op med at gro sidst i oktober/først i november. Klip det cirka 4 cm. højt de sidste par gange. Riv blade og græs sammen og lad være med at gøde. Undlad også at gå på græsset i frostvejr, for stråene knækker og presses sammen, så sneskimlen lettere får fat og dine skosåler kan sprede smittesporerne til andre områder af plænen.

Tip: Hvis græsset er hårdt ramt, kan du så nyt. Vælg en græssort, der er modstandsdygtig overfor sneskimmel.

Kræft i frugttræerne

Nu er det højsæson for frugttræskræft. Det er en almindelig svampesygdom, der især er på banen nu, hvor træerne har sluppet bladene.

Sol giver dine træer energi og overskud til at bekæmpe kræften. Beskær trækronen, så alle grene får masser af lys og luft. Fjern de smittede grene en solrig morgen, hvor der er udsigt til sol hele dagen. Det giver sårene mulighed for at tørre så meget som muligt ud inden natten. Her ville svampesporene i luften nemt kunne sprede sig til fugtige sår.

God jord holder sygdom væk

Brug de kolde måneder til at blive klog på, hvordan du får dine planter i haven til at stortrives. Du kan nemt google dig til mere viden. Planlægger du at plante eller så nyt, kan du også få viden om, hvilke planter og plantesorter, der passer bedst til din have.

Vælg robuste sorter, der passer til jorden og de lys og skyggeforhold, der er på de steder, hvor du vælger at plante og så:

  • Trives planten f.eks. bedst i sur eller kalkrig jord? Tjek din jord med en pH-strip fra apoteket.
  • Trives den bedst i tør eller fugtig jord? Mærk efter om din jord er smuldrende eller klistret/leret der, hvor du vil plante
  • Har planten brug for meget sol eller skygge?
  • Er den modstandsdygtig overfor plantesygdomme som fx svamp? Vælg sorter, der er resistente overfor sygdomme, hvis du vil slippe for en masse ekstra arbejde.

Få en kvikgræs-fri have

Har kvikgræsset eller senegræsset, som de lange stride og kraftige græspuder også kaldes, fået for godt fodfæste i dine bede? Så er det lige nu det bedste tidspunkt at fjerne det og undgå at ødelægge de øvrige planter.

Brug greben til at løsne rødderne. Du skal 20 cm ned i jorden for at få hele rodklumpen med. Dæk gerne jorden med en sort plastiksæk, som du dækker med sten i kanterne, så der ikke kan slippe lys ind.

Tjek bedet for nyt kvikgræs i det tidlige forår. Bliver du konsekvent ved med at fjerne kvikgræsset, stresser du det til sidst helt ud af din have.

Tip: Hold dig fra havefræseren. Den deler bare kvikgræsset op i et hav af små planter og spreder dem over hele bedet.

Giv nytteinsekterne husly for vinteren

Vær gæstfri og giv nytteinsekterne gode muligheder for at overvintre i din have. På den måde holder du på tropper, der effektivt kan hjælpe dig med at bekæmpe havens skadelige insekter til næste sommer.

Lad et par bunker visne blade ligge i hjørner, hvor de ikke kan gøre skade og give grobund for svamp i græs og planter. Lad også de visne blomsterstænger stå vinteren over, så nytteinsekterne kan bo i dem. Dæk dem med afskåren gran, hvis du synes, de er sjuskede at se på. Løg og rødder bliver samtidigt beskyttet mod frost.

En bunke kompost, en bunke kvas og en stabel brænde giver også fint ly til hen på foråret, hvor nytteinsekterne vågner op til dåd igen.

Drop sprøjtemidlerne. Måske rammer de nytteinsekterne endnu hårdere end skadeinsekterne, og så er du lige vidt.

December

Svamp på juleroserne?

Plant hvide juleroser ud nu, hvis du ikke har nogen i forvejen. De blomstrer her midt i den mørkeste tid, men de tiltrækker også nytteinsekter, der kan hjælpe dig i kampen mod havens skadedyr.

Tjek dem en gang om ugen for sortbrune pletter og visne blade. Det er nemlig tegn på, at de har fået julerosesvamp. Klip de angrebne blade og blomster af helt nede ved jorden, så de ikke smitter de nye skud.

Helleborus Niger hedder den hvide julerose på latin. Der findes også andre sorter juleroser, der blomstrer senere.

Tip: Julerosesvampen slår til i fugtige perioder. Dæk juleroserne, når det regner kraftigt.

Store flyttedag for planter med ondt i trivslen

Giv dine planter de bedste betingelser for selv at holde sygdomme og skadedyr fra livet, så du ikke skal bruge kræfter på det.

Havde blomster, buske eller træer i din have ondt i trivslen i sommer? Så brug et par minutter på at google dig frem til, hvilken type jord de trives bedst i, og hvor meget lys de behøver. Overvej om du skal flytte dem til et andet sted i haven, hvor de vil trives bedre.

Lige nu er en frostfri dag det bedste tidspunkt på året at flytte de fleste planter. Det er også nu du med fordel kan beskære træer og buske, der har smidt bladene, fordi de er gået i vinterdvale.

Hovedrengøring i haven

Gør en indsats nu for at slippe for svampesygdomme næste år.

Fjern syge blade fra roser og andre planter, så svampesporerne ikke overvintrer i din have og fortsætter med at hærge næste år. Husk også at tjekke på jorden under planterne. Smid alt i skraldespanden.

Tjek alle de buske og træer, som nu har smidt bladene. Fjern døde, syge og filtrede grene.

Giv drivhuset en ordentlig omgang, så du får vasket alle skadedyr og svampesporer ned. Tøm også alle sommerens nu tomme potter for jord og vask dem derefter grundigt med et giftfrit rengøringsmiddel.

Bladlus-mumierne kommer!

Den spinkle snyltehveps er en god makker i din kamp mod havens bladlus og viklerlarver. Den lægger æg i kålorm, bladbiller og bladlus. Den kan fx lægge æg i op til 1000 bladlus i sit liv. Små bladlusmumier på bladene er tegn på, at den er på spil.

Sørg for at lade grene og blade ligge over vinteren. Snyltehvepsene overvintrer nemlig som larver i de fortærede bladlus og andre insekter.

Bunker af grene og blade, samt vintergrønne planter giver ly til nytteinsekterne.

Diverse tips

Tips om ukrudtTips om svampeTips om skadedyr

Mos i plænen

Ligger en del af din plæne i skygge giver det gode vækstbetingelser for mos. Du kan prøve at forringe vækstbetingelserne for mosset her i vinter ved at flytte eller beskære træer og buske, der blokerer for solen.

Er det en bygning, der skygger for solen, kan du måske overveje at droppe at have græsplæne her. I stedet kan du lave et bed til planter, der kan trives i skygge. Det kunne fx være en af de mange forskellige slags bregner der findes.

Forspir i vindueskarmen

Gå allerede her i januar-februar i gang med at forspire dine planter. Så har du småplanter klar til udplantning, når havesæsonen starter.

Giver du planterne et forspring, er de godt rustede til at kæmpe med ukrudtet om pladsen, når foråret kommer. Jo stærkere og kraftigere de er, når ukrudtet først begynder at spire, desto nemmere kan de holde det nede.

Drop lugejernet – lad et bunddække kvæle dit ukrudt

Et bunddække er en effektiv måde at holde ukrudtet nede på. Først skal du vælge, hvilken blomst eller plante, du vil dække med, og dernæst sørge for at plante ud på det rigtige tidspunkt her i foråret.

Søg efter ”bunddække” på nettet og få et overblik over mulighederne. Der findes f.eks. over 200 slags storkenæb i alle mulige farver. De vokser i et tæt blomstrende tæppe, og er nemme at holde nede, hvis du også gerne vil have andre planter i bedet.

Drømmer du om et lugefrit bed, kan du vælge et endnu mere sejlivet bunddække af fx skovjordbær eller kærmindesøster. Kærmindesøster blomstrer med små lysende blå blomster i forsommeren og har store mørkegrønne blade, der stjæler lyset fra ukrudtet, så det sygner hen.

Løvefod eller grønne bladplanter som efeu og hosta kan også give dig et tæt grønt tæppe: Det vil med tiden kvæle dit ukrudt – men pas på, det breder sig også i haven.

Ultranem fliselugning

Et bukket søm – det er en ultranem og helt gratis måde at slippe af med det besværlige ukrudt mellem fliserne på.

Bank et langt, kraftigt søm i enden af et kosteskaft og giv det til sidst et skævt slag, så det bukker i en vinkel på 45-90 grader. Riv med sømmet i rillen mellem fliserne og på få sekunder har du pløjet al ukrudtet op. Det er ganske gratis, du slipper for at ligge på knæ og for at forgifte din have.

Starter du her i foråret, hvor ukrudtet endnu ikke har fået så godt fat i jorden, kan du på ingen tid få renset hele terrassen, indkørslen eller flisegangen.

Tip: Så frø i fliserevnerne fra små blomster, der pynter og holder ukrudtet nede. Fx hornviol eller viol.

1-0 til dig vs ukrudtet

Hold øje med ukrudtet – det er nu, det begynder at spire frem. Med en lille effektiv indsats kan du tage føringen.

Det giver dig mere end en pænere have. Hvis ukrudtet får for godt fat, stjæler det også vand og næring fra dine planter, så skadedyr og sygdomme lettere kan slå dem ud.

Er du frisk på at komme i bund, er det mest effektive at hive rødderne op, når jorden er tilpas fugtig, f.eks. kort efter det har regnet. Skal det gå hurtigere, så brug hakke- og skuffejernet 1-2 gange om ugen til at holde det nede.

Gratis kur mod mos i plænen

Mos i græsplænen koster mange haveejere masser af penge til ukrudtsmidler. Midlerne skader samtidigt de planter og dyr i haven, der gør nytte og som haveejerne gerne vil beholde.

En nem og gratis måde at gå i kamp med mosset på, er at klippe din plæne lidt længere. Indstil plæneklipperen til 4 cm., så får græsset et større rodsystem og mere styrke til at bekæmpe mosset.

Du kan også fjerne mosset med hænderne eller en mosrive i april/maj eller august. Løsn derefter jorden på de nøgne pletter godt med en greb, og så græsfrø af en modstandsdygtig sort. Husk at vande frøene hver dag de næste uger, og hold øje med at ukrudtet ikke også får fat i den nøgne jord.

Vil du give din plæne den helt store tur, så den er i topform til kampen mod mosset, kan du vertikalskære eller lufte den. Gør det, når du hen i april har klippet den 5 gange. Strø bagefter topdressing, en blanding af sand og gødning udover den.

Slip af med skvalderen nu!

Er skvalderkålen først rykket ind i din have, kan den være umulig at slippe af med. Overser du bare få centimeter af dens lange hvide spaghettitynde rod, skyder den nemlig kækt nye skud få dage efter.

Den mest effektive måde at komme skvalderkålen til livs på, er én gang for alle at rydde det erobrede bed. Jorden skal gennemgås systematisk for rødder.

Det er nemmest her i marts-april, når de første spæde skud skyder op af en jorden. Gør det på en dag, hvor jorden er tilpas fugtig, så det er let at hive de tynde rødder op, uden de knækker. Brug en forsigtig greb til at løsne jorden. Du skal cirka 20 cm ned i jorden for at få hele rodnettet med. Saml alle planter og rødder i en spand og smid dem i en container til haveaffald.

Lug i bund, hver gang nyt skvalderkål eventuelt kommer op. Gå bedet igennem igen til næste forår – er skvalderkålen væk, kan du begynde at plante nyt.

Tip: De spæde forårsskud smager fantastisk i salat. Når du ikke bruger sprøjtegift i haven, kan du roligt spise løs. Og så får du samtidig luget ud i dem, inden de for alvor får fat.

Tag fat om nældens rod

Til lykke, hvis brændenælderne trives i din have. Det er nemlig tegn på, at din jord er frodig og din have fuld af smukke sommerfugle, der lægger æg i nælderne.

Vil du give dine planter en god start, så de bliver stærke og modstandsdygtige overfor sygdom og skadedyr, er et tidligere nældebed perfekt til formålet. Hvis du da har mod på at hive dem op.

Her først i maj, på en dag hvor jorden er fugtig og planterne stadig er små, er det perfekte tidspunkt. Tag fat om nældens rod, der hvor stængelen kommer op af jorden, så brænder du dig ikke. Husk at nældens rod bevæger sig vandret gennem jorden et stykke nede og skyder masser at små skud. Hvis du forsigtigt kan lempe et langt stykke rod op, får du også nogle af nabonælderne med i samme tag. Brug en greb forsigtigt til at komme i bund. Tjek bedet igen efter et par uger, hvis du har overset nogle rødder, spirer nye nælder frem. Men er du effektiv, skal der kun et par runder til, før de er helt væk.

TIP: Læg nælderne i en spand, dæk dem med vand og lad spanden stå et par dage. Så har du supergødning til de planter i haven, der trænger til nye kræfter.

Farvel til mælkebøtterne

Lige nu blomstrer mælkebøtterne overalt. Vil du slippe for, at de invaderer din have, er det nu, du skal tage kampen op. Hver eneste blomst kan sætte masser af nye frø i løbet af de næste uger.

Roden er 20-25 cm. lang – jo ældre planten er, des bedre har den som regel fat i jorden. Gå en runde i haven, når jorden er fugtig, og fjern alle de mælkebøtter, du kan få øje på. Også dem, der bare gemmer sig i små knopper nede ved jorden. Det mest effektive er at få hele roden med, eller mindst 1/3. Ellers vender den helt sikkert tilbage senere på sommeren. Køb et mælkebøttejern til 50-100 kr. Det kan du stikke langt ned i jorden langs roden og vippe det, så spidsen af jernet skærer roden over. Du kan også bruge en 20-25 cm lang og kraftig skruetrækker.

I en snæver vending kan du nøjes med at plukke alle blomster og knopper af, inden de går i frø. Men så skal du ud og plukke med et par ugers mellemrum sommeren igennem.

Smid både blomster og knopper i skraldespanden eller container til haveaffald. Frøene er sejlivede og overlever fint, hvis du bare smider dem på komposten.

Når haven er fuld af ukrudt…

…og du gerne vil have en prydhave NU, så dæk de ukrudtsramte bede med tyk sort plastik. Det skal dække så der ikke slipper lys ned til ukrudtsplanterne og frøene, og lad så plastikken ligge i et år. Strø et tyndt lag jord over og placer kasser med højbede ovenpå og plant løs. Kasserne kan fås for 50-100 kr. stykket i byggemarkedet. Du kan også nøjes med at indramme strategiske steder, fx langs terrassen, med kasserne.

Fjern kassen og plastikken til næste forår og tjek, om ukrudtet holder sig væk, eller om du skal dække bedet et år mere.

Stress, stress og stress

Nu blomstrer skvalderkålen snart, hvis du ikke fik luget den grundigt ud i foråret. Når de hvide skærme dukker op, er det tegn på, at den er i fuld gang med at erobre endnu mere jord i din have. En enkelt plantes blomster kan nå at sprede tusindvis af frø i din have i løbet af sommeren!

Men du kan bremse den. Taktikken er simpel: Stress skvalderkålen væk.

Hver gang du ser en skvalderkålplante i haven, bukker du dig ned og plukker den med et snuptag. På græsplænen kan du skære skvalderkålen ned ved at køre over den med plæneklipperen en gang om ugen. Det første år kan det virke som en sisyfoskamp, der aldrig ender. Mange haveejere er dog i løbet af et par somre sluppet af med kålen, ved konsekvent at bukke sig og plukke hver eneste plante de får øje på.

Ukrudt i plænen

Tusindfryd, kvikgræs og skvalderkål er sejlivede og ubudne gæster i græsplænen. Du kan dog nemt holde dem nede ved at slå græsset en gang om ugen. Og lader du være med at sprøjte din plæne med gift for at slippe af med dem, får du gevinst på flere hylder:

Du kan trygt lade dine kæledyr og børn boltre sig på plænen hver eneste dag.

Din plæne kommer i topform fordi du får mange flere regnorme i jorden. De gør jorden blød, så græssets rødder nemmere kan suge næring, og så tiltrækker de fugle, der også spiser havens skadedyr.

Tip: Tusindfryd og andre blomster i græsset tiltrækker nyttige insekter. De skaffer dig af med nogle af havens skadedyr, uden at du behøver at løfte en finger.

Fyr ukrudtet af

En ukrudtsbrænder kan du få for helt ned til 100 kr. i byggemarkedet. Den kan nemt, hurtigt og effektivt hjælpe dig af med besværligt ukrudt, der har bidt sig fast, som de dybe rødder nede i revnerne mellem fliserne.

Husk at du bare skal svitse bladene et par sekunder ved at holde flammen 10 cm fra ukrudtsplanten. Når bladene bliver smattede og smitter af på dine fingre, når du klemmer om dem, har planten fået nok. Små nye planter dør i løbet af få dage og forsvinder. Større planter med kraftige rødder skal have et par omgange hver 4.-5. dag.

Tip: Lad være at brænde planten helt af – det giver dig bare ekstra arbejde. Så skyder roden nemlig nye skud, og du kan begynde forfra. Vær også opmærksom på brandfaren – vand planterne, før du svitser dem af.

Vejbred trives i slidte plæner

Efter en lang periode med hede tager det græsset et par uger at komme ovenpå igen. Ukrudtet i plænen bliver ekstra nemt at få øje på.

Er der mange vejbred i din plæne, er det tegn på, at jorden er for kompakt. Måske fordi plænen bliver betrådt særligt meget netop der. Er jorden for sammenpresset, er det svært for græsrødderne at suge næring og brede sig nok til, at de kan holde vejbreden nede.

Klip græsset i min. 4 cm højde, giv plænen en gang gødning og rids vejbredens grønne blade ved at rive henover dem. På den måde styrkes græsset og vejbreden svækkes.

Hvis din plæne er meget plaget af vejbred og andet ukrudt, kan du også vertikalskære plænen. Ellers kan du overveje, om du vil bruge august til at anlægge en ny græsplæne med græssorter, der er mere modstandsdygtige overfor ukrudt. I august er det nemlig stadig varmt og får de nye græsfrø vand eller regn hver dag de første uger, får de en god start.

Tidsler i græsset

Av!!! At kunne gå på bare tæer hen over græsset er en af sommerens fornøjelser, men pludselig dukker der måske tidsler op i din plæne. Så er det bare frem med et par kraftige havehandsker og et tidseljern, mælkebøttejern, eller i en snæver vending: en stor kraftig skruetrækker, så du kan slippe af med de uønskede gæster.

Det nemmeste er at fjerne tidslerne, så snart du opdager dem. Jo mindre de er, desto nemmere er de at slippe af med. Er der mange tidsler, så gå plænen igennem med tidseljernet, før du slår græs. På den måde slipper du helt af med dem, frem for at du bare skærer dem ned for en kort stund, før de igen begynder at genere dig.

Grav dem ikke op af plænen, så inviterer du nemlig både tidsler og andre nye ukrudtsfrø til at slå sig ned på plænens skaldede pletter.

Når snerlen blomstrer

Snerlens små rosahvide trompetblomster ser søde og uskyldige ud. Snerlens rødder derimod breder sig til alle sider og går op til to meter ned i jorden.

Bliver du træt af den, kan du ikke gøre meget andet end at rive den over nede ved jordoverfladen. En anden mere langsommelig metode er at dække området, hvor den gror, med lystæt plastik i et par år.

Orker du at gå i intens stædig kamp med den og fjerne alle synlige stængler igen og igen, kan du have held med at stresse roden ihjel. Smid altid alle plantestumper i skraldespanden eller en container til haveaffald.

Husk fiberdug og flisesand

Har du planer om en ny terrasse, indkørsel eller flisegang?

Husk at lægge kraftig fiberdug under fliser, terrasse-brædder, perlegrus eller skærver, så slipper du for mange timers lugning i fremtiden.

Et tæt lag fugesand mellem fliserne er også vigtigt for at holde ukrudtet væk.

Padderok – umulig at slippe af med?

Padderok er en oldtidsplante med millioner af år på bagen. Det er der en god grund til. Den er nemlig en suveræn overlever, og der er stort set intet, der kan slå den af banen, hvis den får godt fat. Du kan forsøge at dække jorden med sort plastik i 3-4 år!

Har den ikke bredt sig så meget, kan du forsøge at håndluge den. Brug forsigtigt en greb til at komme ned til de meter lange rødder. De knækker let, og et lille stykke efterladt rod er nok til, at den kan spire igen.

Hjælper det ikke at stressluge den, så dæk jorden godt til med sort kraftig plastik. Slipper der lys ind, gror resterne af den videre. Læg jord, brædder eller sten i kanterne, og dæk derefter plastikken – ellers risikerer du, at enkelte skud alligevel gror op igennem den – så sejlivet er padderokken. Dæk fx med flis eller sæt et par kasser med højbede ovenpå, så du ikke skal kigge på et tomt bed i fire år.

Tip: Brug padderokken i en kur mod meldug. Læg 100 gram frisk aggerpadderok i 1 liter vand 1-2 dage og kog det så i 20 minutter. Si, hæld på forstøver og sprøjt 2 gange om ugen.

Drop sisyfoskampen

Har du stadig ikke fået gjort kål på skvalderkålen i din have, er den nemmeste strategi måske at overgive dig og begynde at sætte pris på de lysende grønne blade og smukke hvide blomsterskærme.

Behold den som et smukt, lysegrønt bunddække i de bede, hvor den har slået sig ned. Den vokser sig først stor i maj, en mulighed er derfor at lægge forårsblomsterløg i bedet. På den måde kan du fra januar til maj på skift have vintergækker, krokus, påskeliljer og tidlige apriltulipaner.

Lug ud, når solen skinner

Brug en solskinsdag i haven på at få luget blomsterbede og køkkenhave i bund. Slut af med en gang kompost så jorden er i topform og klar til action, når du går i gang med at så og plante ud i foråret. Dækker du jorden til med tæt sort plast, kan du holde solen ude, så ukrudtet ikke så let får fat igen. På den måde kan du hurtigt komme i gang med at så, når foråret kommer.

Riv et tyndt lag visne blade ind i bedene og omkring træerne. Regnormene elsker at få noget at rive i. De knokler løs med at øge mulddannelsen i jorden, fordi de blander den op med planteresterne.

Sæt pris på regnormene, masser af regnorme i jorden giver løs og luftig jord, og dine planters rødder kan lettere vokse og suge næring til sig.

Tip: Regnormen flytter mange tons jord for dig om året. De lufter jorden og nedbryder plantedele, så jorden bliver mere frugtbar. Du får stærkere planter, der klarer sig bedre mod skadedyr og sygdomme, uden at du behøver bruge gift og gødning.

Få en kvikgræs-fri have

Har kvikgræsset eller senegræsset, som de lange stride og kraftige græspuder også kaldes, fået for godt fodfæste i dine bede? Så er det lige nu det bedste tidspunkt at fjerne det og undgå at ødelægge de øvrige planter.

Brug greben til at løsne rødderne. Du skal 20 cm ned i jorden for at få hele rodklumpen med. Dæk gerne jorden med en sort plastiksæk, som du dækker med sten i kanterne, så der ikke kan slippe lys ind.

Tjek bedet for nyt kvikgræs i det tidlige forår. Bliver du konsekvent ved med at fjerne kvikgræsset, stresser du det til sidst helt ud af din have.

Tip: Hold dig fra havefræseren. Den deler bare kvikgræsset op i et hav af små planter og spreder dem over hele bedet.

Grå hindbær og rådne rosenknopper

Gråskimmel (botrytis) er en svamp, som de fleste haveejere kender. Har den først slået sig ned i en af dine planter, overvintrer dens sporer og slår til i fugtige perioder. Det gælder ikke kun tomatbedet i drivhuset, men også ude i fri luft.

Tjek lige nu roserne for gråbrune, rådne knopper og klip dem ned til friske skud. Vær varsom, når du klipper de skimlede dele af. Brug fx ikke venstre hånd til andet end at berøre de skimlede skud. På den måde får du ikke overført svampesporerne til raske områder. Brug engangshandske eller vask hænder, før du går videre med andet havearbejde.

Har du hindbær, er det også en god idé at beskære dem nu. Hver gren skal have masser af lys og luft til at holde skimlen på afstand og undgå at bukke under. Sortbrune rådne bær er et tegn på, at svampen er på spil i hindbærkrattet.

Er selve rosens stængel eller hindbærgrenen angrebet, er det også vigtigt, at du skærer den helt ned.

Hænger ligusteren?

Hænger de nye grønne skud på din ligusterhæk pludselig slapt ned, og begynder grenen efter noget tid at visne. Så har den formentlig fået svampesygdommen antracnose. Hvad årsagen præcist er, ved man ikke. En grund kan dog være, at din hæk ikke får lys nok, der hvor svampen slår sig ned.

Svampen kan slå til i hele sommerhalvåret. Hvis du opdager, at et angreb er under opsejling, så klip de smittede grene af. Overvej også, om du kan skære planter og buske ned, der skygger eller står tæt op ad hækken. Det kan også hjælpe at klippe den i en periode med tørt vejr. Hækken får sår, hvor der klippes grene af, og begynder det at regne, før de heler, får svampesporene nemmere fodfæste.

I værste fald kan du også klippe hækken godt ned i marts-april og gøde den bagefter, så den får mulighed for en frisk start.

Få en lysere have

Sol og lys er en vitaminkur for de fleste af havens planter. Det giver dem mere grokraft og styrke til at holde stand mod sygdomme.

Overvej, om du kan få mere lys ved at beskære dine træer og buske. Tynd også ud i dine frugttræer og bærbuske, så kvitterer de med større og lækrere frugter til sommer.

Lige nu på en frostfri dag – før safterne igen stiger i træerne – er det bedste tidspunkt. Samtidig er bladene væk, så du bedre kan se de nøgne grene og klippe ned på en pæn måde. Så kommer træet eller busken heller ikke helt ud af form.

Visse typer frugttræer, fx blommetræer, må dog kun beskæres om sommeren. Et par minutter på nettet giver dig viden om, om hvordan du bedst tynder ud i netop de træer og buske, din have er fuld af.

Giv drivhuset en ordentlig omgang

Giv drivhuset en ordentlig omgang med vand og sæbe her i vinterferien. På den måde mindsker du risikoen for at dine planter bliver ødelagt af svamp, skimmel og skadedyr til sommer.

Bland rigeligt brun sæbe i en spand vand og sæt drivhuset i blød. Spul herefter med hård stråle ind i alle kroge, hvor skadedyr og svampekim kan gemme sig. Gentag efter behov.

Det kan være en god ide, at rengøre drivhuset både i det tidlige forår og sene efterår.

Slip af med kartoffelskimlen

Forspir dine kartofler nu. Hvis du giver dine kartoffelplanter et ekstra forspring, kan de nå at vokse sig stærke og mere modstandsdygtige, før sæsonen for skimmel, svamp og skadedyr sætter ind.

Læg dem i en æggebakke, så flest øjne peger opad. De skal ligge på et lyst og køligt, men frostfrit sted. Tynd ud i skuddene om et par uger, så der er et par stærke skud tilbage på hver kartoffel.

Stråleplet i roserne

Stråleplet er en grådig svamp. Fik du ikke fjernet alle sortplettede blade på de angrebne roser sidste år, dukker den garanteret op igen i år. Svampen viser sig først som små støvgrønne pletter, der senere bliver lysebrune og sorte og flyder sammen.

Hold godt øje med roserne og fjern med det samme de smittede blade, så slipper du måske for et større angreb i år og næste år. Sporerne i strålepletsvampen overvintrer nemlig i de planter, svampen har slået sig ned i. Vand godt og husk at vande direkte i jorden, så du ikke skyller svampesporerne fra bladene ned i jorden. Gød også tilpas, dvs. brug rosengødning og følg instruksen på posen.

Hvis juli bliver fugtig, skal du holde godt øje med strålepletsvampen. Husk også at rive alle nedfaldne blade under roserne sammen til efteråret.

Tip: Er din rose hårdt ramt af stråleplet, slipper du formentlig ikke af med den. Køb en ny, og skift jorden ud med ny god rosenjord fri for svampesporer.

Sæson for stikkelsbærdræberen

Stikkelsbærbuske, der står for tæt og skyggefuldt, bliver lettere ramt af meldugsvampen. Den gør bærrene hvidskimlede.

Svampen kaldes også stikkelsbærdræberen, fordi meldugsvampen ødelægger bærrene og gør dem uspiselige. Klip straks angrebne skud, blade og bær af og smid dem i affaldsbeholderen.

Meldug slår til, når planterne har det for varmt og tørt. Sørg for at buskene får vand nok og gød dem moderat. Du kan forsøge at slå svampen ned ved at vente til vinter og beskære buskene eller flytte dem til et sted, hvor de får mere lys og luft.

Er det ikke nok til at holde meldugen væk, må du plante nye, mere modstandsdygtige sorter et lyst sted i haven. Der skal helst være plads til at buskene kan brede sig.

Brune blomster i blommetræet

Lige nu blomstrer blomme- og kirsebærtræerne smukt. Dukker der brune blomster og visne skudspidser op på dit træ, så fjern dem med det samme ved at skære ned til et helt friskt sted.

Det er nemlig svampen Grå Monilia, der er på spil. Hvis den får for godt fat, kan du klippe ned til det grønne og fjerne alle visne grene.

Svampen bruger blomsterne som indgangsdør til at trænge ind i planten. Får den lov til det, kan den i løbet af nogle år nå frem til stammen og slå dit træ ihjel. Rør ikke ved raske dele af træet med de fingre, du fjerner de svampeinficerede skud med.

Spøgelsesbær i jordbærbedet

Gråskimlede spøgelsesbær mellem dine flotte røde jordbær kan du undgå, hvis du lægger halm under planterne. Bærrene må ikke røre jorden. Køb fx halm i kæledyrsafdelingen i supermarkedet.

Sørg også for, at de står så langt fra hinanden, at de hver især får godt med sol og lys. Jordbær kan nemlig ikke lide for meget fugt, for lidt luft og for meget gødning.

Når du alligevel er i gang med at plukke bær til desserten, kan du fjerne overmodne og ødelagte bær og gamle blade, der tiltrækker skimlen. Tjek også bærrene efter perioder med regn. Er de angrebet, så fjern de døde bær og smid dem i skraldespanden.

For at undgå endnu flere gråskimlede bær næste år, er det en god idé at klippe planterne ned, så snart du har plukket de friske bær. Så slipper du af med smittekimene.

Rustne rosenblade

Er bladene på dine roser voldsomt angrebet af rustne, orange pletter, er svampen rust på spil. Fjern alle rustne blade – også dem på jorden under rosen. Klip rosen ned, så snart den er afblomstret første gang her i juni/juli. Lader du være at fjerne blade, der er angrebet af rust, bliver de sorte og fælder senere på sommeren.

Husk at smide alle blade med rust i skraldespanden. Så smitter rusten ikke andre planter. Svampens sporer sidder i de små høje pletter på undersiden af bladet.

Hjælper det ikke, kan du skifte dem ud med sorter, der er mere modstandsdygtige.

Tip: Ifølge et gammelt husråd, kan du undgå rust på dine roser ved at blande 1 spiseske bagepulver i 1 liter vand. Blandingen skal sprøjtes på planterne to gange om ugen. Planter du malurt og purløg i rosenbedet, skulle det også kunne holde rustsvampen væk.

Kur mod syge roser

Vælg stærke sorter, plant dem i solen i en sæk ny rosenjord, vand dem godt og gød i april, juni og august.

I varmt og fugtigt vejr skal du holde ekstra øje med sygdomme og skadedyr. Så kan du tage dem i opløbet, mens det stadig er nemt og hurtigt at slippe af med dem. Opdager du syge blade og knopper, så klip straks de angrebne kviste og grene af, før sygdommen spreder sig.

TIP: Vand ikke roserne ovenfra, så vandet rammer bladene og giver grobund for svampesygdommene – vand direkte ned i jorden inde under planten.

Vand holder meldug væk

Husk at vande roserne godt – direkte i jorden, inde under planten, ellers får de let meldug.

Faktisk er meldug et symptom på, at de er stressede på grund af vandmangel og derfor ikke har kræfter til at holde melduggen fra livet. Har din rose først fået svampen, er den næsten umulig at slippe af med. Du kan først se den, når den for alvor har fået fat og dækker bladene med en hvidgrå melet belægning. I belægningen findes masser af svampesporer, som er klar til at sprede smitten og i sidste ende slå hele planten ihjel.

Du skal fjerne de inficerede blade og måske skære hele grenen af.

Du kan også prøve det gamle husråd om at bruge løg til at bekæmpe melduggen. Løg er nemlig en naturlig svampedræber. Knus 3-4 fed hvidløg eller snit to store spiseløg og læg dem i blød i en liter vand et par dage. Si løgresterne fra, hæld løgvandet på en forstøver og sprøjt de melduggede blade 2 gange om ugen.

Brug vandet klogt

I perioder med hedebølge kan du spare mange penge på vand, hvis du kan leve med tørt, gult græs i nogle uger. Der skal for mange kroner vand til at holde plænen grøn. Så snart det regner, bliver græsset igen frodigt grønt på kort tid.

Vand hellere de planter og grøntsager i haven, som har brug for vand til at holde sig i form i kampen mod skadedyr og svampesygdomme.

Husk også fuglene – giver du dem hver dag frisk vand i fuglebadet, kvitterer de ved at hjælpe dig af med en masse af havens skadedyr.

TIP: vand om aftenen, hvor mindre vand vil fordampe.

Skurv

Er sommeren både varm og våd, er risikoen for skurv på havens æbler ekstra stor. Skurv er en svampesygdom, som rammer nogle sorter hårdt. Den er nem at kende på de sortbrune, revnede pletter den afstedkommer på både æbler og blade.

Har du et æbletræ, der er særligt modtageligt for skurv, så glæd dig over, at svampen ikke gør æblerne uspiselige. De bliver tværtimod ekstra søde, for æblet forsvarer sig selv mod skurven ved at producere ekstra sukkerstof. Så skær blot den skurvramte plet væk og spis løs.

Vil du forebygge skurv, skal du rive de nedfaldne blade sammen om efterråret og smide dem i skraldespanden. Svampens sporer gemmer sig i dem. Giv dit træ en gang kalk til vinter og beskær det, så trækronen bliver lys og luftig.

Tip: Ifølge et gammelt husråd kan du dræbe skurvens sporer, hvis du om foråret sprøjter bladene på dit frugttræ med brændenælde- eller padderok-vand. Bland mindst 100 gram agerpadderok eller brændenælde pr 1 liter vand og lad det trække et par dage. Kog det så i 20 minutter, hæld det på en forstøver og sprøjt løs.

Brune pletter på buskbommen?

Får din buskbom brune pletter på bladene her i sensommeren, er den blevet ramt af svampesygdommen Cylindrocladium buxicola. Eller på dansk buskbomskimmel.

Svampen angriber kun buksbom og viser sig typisk i fugtige perioder i sensommeren.

Klip de angrebne blade og grene af, så snart du ser dem. Dog ikke lige efter at det har regnet, for så spreder regnvandet svampens kim til andre dele af planten.

Er den hårdt ramt, kan den i værste fald tabe bladene og gå helt ud.

Meldug i frugttræerne

Tjek æbletræer og pæretræer, nu er det nemlig sæson for at melduggen kan sprede sig i frugttræerne. Du kan ikke sprøjte den væk, når først den har fået fat.

Klip de smittede plantedele af og smid dem i skraldespanden.

Tip: Kur mod meldug. Læg 100 gram frisk agerpadderok – eller 4 spsk. tørret padderok-the fra helsekostbutikken, i 1 liter vand 1-2 dage og kog det så i 20 minutter. Si, hæld på forstøver og sprøjt 2 gange om ugen.

Kalk græssvampene væk

Paddehatte-svampe i græsset er et tegn på, at jorden er sur, ellers kunne svampene ikke trives i den. Giv plænen en gang vinterkalk, så den bliver mindre sur og lettere kan holde svampene nede.

Husk at være meget nøjagtig, så den ikke får for meget og græsset ødelægges. Læs brugsanvisningen grundigt før du går i gang.

Har du fået en heksering i græsset, kan du stikke en greb godt ned i det døde græs og rokke den frem og tilbage. Herefter drysser du kalk ned. Det får ikke svampene til at forsvinde, men det holder nye svampe væk. Med tiden vokser hekseringen længere og længere ud mod kanten og forsvinder til sidst.

Opskriften på jordbær i topform

Svigtede dine jordbær dig i kampen mod svamp og sygdom i sommer, så er det nu, du skal plante en ny sort.

Vælg en stærk og modstandsdygtig sort og plant dem et nyt sted i haven. Her er jorden ikke udpint af dine gamle jordbærplanter.

Husk også at vande dem godt allerede nu. Så sætter de flere frugter næste år, fordi de når at vokse sig stærke inden frosten kommer. Og jo stærkere de er, desto bedre klarer de sig mod angreb fra skadedyr og sygdomme.

Tip: Et gammelt husråd siger at olien i hvidløgsplanten er så antiseptisk, at den kan holde gråskimlen væk fra jordbærrene. Vil du teste det, så læg hvidløgsfed mellem jordbærrækkerne her i oktober. Køb lokalt dyrkede, økologiske hvidløg, som er vant til de kolde forhold her på de nordlige breddegrader. Sæt feddene i jorden med 8-10 cm afstand, med toppen opad og kun lige dækket med et ganske tyndt lag jord.

Pas på sneskimmel

Vissent græs fuld af noget, der minder om hvidt spindelvæv. Det er et symptom på, at din plæne er blevet erobret af sneskimmel. Sneskimmel er en svamp, der går til angreb på din græsplæne, når den er dækket af våd sne i længere tid. Får sneskimlen godt fat, dukker der en vissen og død plæne op, når sneen smelter.

Vil du holde sneskimmel væk fra din have, skal du blive ved med at klippe græsset, til det holder op med at gro sidst i oktober/først i november. Klip det cirka 4 cm. højt de sidste par gange. Riv blade og græs sammen og lad være med at gøde. Undlad også at gå på græsset i frostvejr, for stråene knækker og presses sammen, så sneskimlen lettere får fat og dine skosåler kan sprede smittesporerne til andre områder af plænen.

Tip: Hvis græsset er hårdt ramt, kan du så nyt. Vælg en græssort, der er modstandsdygtig overfor sneskimmel.

Kræft i frugttræerne

Nu er det højsæson for frugttræskræft. Det er en almindelig svampesygdom, der især er på banen nu, hvor træerne har sluppet bladene.

Sol giver dine træer energi og overskud til at bekæmpe kræften. Beskær trækronen, så alle grene får masser af lys og luft. Fjern de smittede grene en solrig morgen, hvor der er udsigt til sol hele dagen. Det giver sårene mulighed for at tørre så meget som muligt ud inden natten. Her ville svampesporene i luften nemt kunne sprede sig til fugtige sår.

God jord holder sygdom væk

Brug de kolde måneder til at blive klog på, hvordan du får dine planter i haven til at stortrives. Du kan nemt google dig til mere viden. Planlægger du at plante eller så nyt, kan du også få viden om, hvilke planter og plantesorter, der passer bedst til din have.

Vælg robuste sorter, der passer til jorden og de lys og skyggeforhold, der er på de steder, hvor du vælger at plante og så:

  • Trives planten f.eks. bedst i sur eller kalkrig jord? Tjek din jord med en pH-strip fra apoteket.
  • Trives den bedst i tør eller fugtig jord? Mærk efter om din jord er smuldrende eller klistret/leret der, hvor du vil plante
  • Har planten brug for meget sol eller skygge?
  • Er den modstandsdygtig overfor plantesygdomme som fx svamp? Vælg sorter, der er resistente overfor sygdomme, hvis du vil slippe for en masse ekstra arbejde.

Svamp på juleroserne?

Plant hvide juleroser ud nu, hvis du ikke har nogen i forvejen. De blomstrer her midt i den mørkeste tid, men de tiltrækker også nytteinsekter, der kan hjælpe dig i kampen mod havens skadedyr.

Tjek dem en gang om ugen for sortbrune pletter og visne blade. Det er nemlig tegn på, at de har fået julerosesvamp. Klip de angrebne blade og blomster af helt nede ved jorden, så de ikke smitter de nye skud.

Helleborus Niger hedder den hvide julerose på latin. Der findes også andre sorter juleroser, der blomstrer senere.

Tip: Julerosesvampen slår til i fugtige perioder. Dæk juleroserne, når det regner kraftigt.

Store flyttedag for planter med ondt i trivslen

Giv dine planter de bedste betingelser for selv at holde sygdomme og skadedyr fra livet, så du ikke skal bruge kræfter på det.

Havde blomster, buske eller træer i din have ondt i trivslen i sommer? Så brug et par minutter på at google dig frem til, hvilken type jord de trives bedst i, og hvor meget lys de behøver. Overvej om du skal flytte dem til et andet sted i haven, hvor de vil trives bedre.

Lige nu er en frostfri dag det bedste tidspunkt på året at flytte de fleste planter. Det er også nu du med fordel kan beskære træer og buske, der har smidt bladene, fordi de er gået i vinterdvale.

Hovedrengøring i haven

Gør en indsats nu for at slippe for svampesygdomme næste år.

Fjern syge blade fra roser og andre planter, så svampesporerne ikke overvintrer i din have og fortsætter med at hærge næste år. Husk også at tjekke på jorden under planterne. Smid alt i skraldespanden.

Tjek alle de buske og træer, som nu har smidt bladene. Fjern døde, syge og filtrede grene.

Giv drivhuset en ordentlig omgang, så du får vasket alle skadedyr og svampesporer ned. Tøm også alle sommerens nu tomme potter for jord og vask dem derefter grundigt med et giftfrit rengøringsmiddel.

Gratis hjælp mod havens plager

Naturen er fuld af nytteinsekter. De kan hjælpe dig med holde de insekter nede, der skader dine planter. Du kan lokke dem til at slå sig ned i din have, og i løbet af et par år opbygge en effektiv hær af hjælpere, der skaffer dig af med havens mange små plageånder.

Opskriften er enkel:

  • Drop al sprøjtegift i haven – det slår også alle de nyttige insekter ihjel. De ville ellers ville æde de skadelige insekter. Og med nytteinsekterne forsvinder fuglene også.
  • Dyrk mange forskellige planter, så tiltrækker du nemlig mange forskellige nytteinsekter. Nogle krydderurter, blomster og bærbuske tiltrækker særligt mange nytteinsekter. Brug de mørke vintermåneder til at gå på jagt i havebøger og på nettet og find planter, der kan lokke de nyttige insekter og fugle til.
  • Vær tålmodig! Din have har brug for et par år til at finde balancen når du holder op med at sprøjte. I nogle perioder kan skadeinsekterne få lidt for godt fat, før du har fået mobiliseret nok nytteinsekter til at holde dem nede. I sidste ende vil du spare både tid og penge på bekæmpelsen.

Træt af skadeinsekter? Allier dig med fuglene!

Småfuglene er en af dine bedste allierede i kampen mod mange af havens skadelige insekter. De har nemlig stor appetit på insekter og larver. Lok allerede nu mejser, spurve og stære til med talgkugler, frø, nødder og et fyldt fuglebad. Blot ikke med sne eller frossent vand.

Sæt også redekasser op til spurve, musvitter, blåmejser og stære. Det øger chancen for, at de slår sig ned i din have med hele familien, når de leder efter et sted at lægge æg til foråret.

Frugttræer, hyben, røn, hyld og andre bærbuske gør også din have til et ekstra attraktivt spisekammer for fuglene.

TIP: Lad være at bruge gift i haven. Giften slår både nyttedyr og skadedyr ihjel, som fuglene lever af, og så holder de sig væk.

Husk at fodre nytteinsekterne

Her i det tidlige forår vågner de mange nytteinsekter i din have fra deres vintersøvn. De er en supereffektiv hjælp i din kamp mod havens skadelige insekter, og lige nu leder de efter føde, så gør du en indsats for at fodre dem godt af, kvitterer de med et nyt stort kuld af nytteinsekter om kort tid:

Plant fx juleroser, krokus, erantis, påskeliljer og andre forårsbebudere, der blomstrer tidligt. Nytteinsekterne lever nemlig af deres nektar.

Slå til før årets første dræbersnegle lægger æg

Dræbersneglen er nok den største plage for mange haveejere. De er umulige at slippe af med, lige meget hvad man gør.

Men det er nu du kan gøre en ekstra indsats for at bekæmpe dem. De overvintrende snegle kommer op af jorden, og kan du snuppe dem før de lægger æg, skal du slås med færre snegle til sommer.

En simpel metode er at have et par fryseposer i lommen, når du går i haven. Når du ser en snegl, stikker du hånden ned i en pose, hapser sneglen og trækker posen ned om den og slår knude. Hold også øje med klumper af slimede snegleæg, når du graver i jorden. Fjern dem helt eller hæld kogende vand over.

Du kan også beskytte havens små lysegrønne skud mod sneglene med et sneglehegn, der kan købes i byggemarkedet. Eller dyrk sneglelækkerbidsknerne i en højbedskasse og beklæd den med kobbertape der forhandles af byggemarkeder og større supermarkeder. Det holder sneglene ude af salaten.

Kom bladlusene i forkøbet

Hvis du gør en lille indsats nu, kan du lettere holde bladlusene i roserne i skak, når temperaturen stiger.

Taktikken er simpel: Lok de fugle og insekter, der lever af bladlus, til. De er en effektiv hjælp i kampen mod lusene. Faktisk er lusene en rigtig godbid, fordi de smager sødt af den saft, de suger af roserne.

Sæt mejsekasser op til mejser og musvitter tæt på roserne. Plant dild og tagetes mellem roserne for mariehøns, guldøje og snyltehvepse lever nemlig af deres nektar. De og deres larver kan hver især gøre kål på op til tusinder af bladlus. Hver larve fra mariehønen og guldøjen spiser op til 600 lus, mens mariehønen og svirrefluen kan fortære op til 5000. Mariehønen er faktisk et grådigt rovdyr med en glubsk appetit – den kan spise en bladlus i minuttet.

Vand også godt hvis foråret er tørt og blæsende, og gød rigtigt godt allerede fra april – så er roserne godt rustet til at klare sig.

Tip: Et gammelt husråd siger, at du slipper for lus og svamp i roserne, hvis du planter hvidløg under dem. Honningurt og morgenfruer, tiltrækker også svirrefluer, hvis larver æder løs af bladlusene.

Billetklipper på spil i rhododendronen?

Opdager du små halvrunde hak i din rhododendrons blade, skal du gribe ind, hvis du gerne vil beholde din busk. Det er nemlig øresnudebillen, der er på spil. Udover at gennemhulle bladene, guffer dens hvide larver også løs af buskens rod.

Kuren er simpel. Du kan vande jorden under busken med rov-nematoder mod snudebiller. Det skal gøres i maj/juni, når første kuld larver er klækket og igen i august/september, når andet kuld er på banen.

Nematoderne er en parasit, der tager bo i larven, så den dør efter et par dage. Det er en god ide at tjekke med planteskolen de præcise datoer, hvor nematoderne kan bruges.

Hortensiaer, jordbær, nøddebuske og løgplanter er andre af de mange planter, der kan blive angrebet af øresnudebillen og dens larver.

Hold øje med bladhvepsen

Hold øje med rosenbladhvepsen her fra maj og frem til sensommeren. Krøller bladene på dine roser sammen til små rør, er det tegn på at den er på spil. Bladet krøller sammen, fordi hunnen har lagt æg i det. Når æggene udklækkes til larver, æder de løs af bladene.

Bladene skal fjernes med det samme, hvis du vil bekæmpe hvepsen.

En anden type rosenbladhveps går efter de friske rosenskud. Her er det små runde gnavhuller og friske skud, der hænger slapt ned, der afslører, at hvepsens larve er på spil.

Senere på sommeren kan andre typer bladhvepse angribe f.eks. dine frugttræer, så frugten falder til jorden, fordi den er spist indefra. Hvepsen lægger også gerne æg på bladene på andre træer i haven. Dens larver kan se forskellige ud, fx kan de være farvestrålende grønne med brunsort mønster. Nogle larver kan du kende på, at de svinger med bagkroppen, når de føler sig truet. Alle larver og plantedele skal fjernes.

Om vinteren forpupper mange af arternes larver sig i jorden under de planter, de har invaderet. De er guf for fugle og fritgående høns.

Bøgebladlus

Nu hvor de friske grønne bøgeblade folder sig ud, dukker bøgebladslusen også snart op. Lusene suger sukker og næringsstoffer fra knopper, skud og blade. Det kan skade planten og gør bladene klistrede at røre ved. Er du uheldig, giver de grobund for svampesygdomme.

Har du brug for hjælp til at holde bøgebladlusene nede, er mariehønen, snyltehvepsen og guldøjelarven dine venner. De har alle en glubende appetit på lusene, der smager sødt af det sukkerstof, de suger ud af bøgebladene.

Tip: Generer de fedtede bøgeblade dig, kan du spule hækken før du klipper den – husk at lade den tørre, før du tænder hækklipperen.

Byd insekterne på krydderurte-nektar

Med det varme vejr kommer også de skadelige insekter. Slip af med dem ved at sørge for, at din have bugner af de blomster, som tiltrækker de nytteinsekter, der æder skadeinsekterne.

Lav fx et blomstrende krydderurtebed med urter, der blomstrer på forskellige tidspunkter sommeren igennem. På den måde er der løbende nektar nok til at stille nytteinsekternes tørst. Køb gerne færdige krydderurteplanter, så får du hurtigere planterne i blomst, end hvis du sår selv.

Et tæt grønt bunddække giver også nytteinsekterne mulighed for at søge sval skygge på de varme dage.

Hold gulerodsfluen ude af køkkenhaven

Sæson for gulerødder betyder desværre også sæson for gulerodsfluer og deres larver. De gennemhuller gulerødderne, før de er klar til at komme op af jorden. Det er duften af gulerødderne der tiltrækker fluen, og her i maj-juni lægger den æg i den grønne top. Når larverne er udklækket, graver de sig ned i de nye, sprøde rødder og gnasker løs, så rødderne rådner.

Du kan effektivt slippe for gulerodsbanditterne ved at bruge et insektnet eller fiberdug til at dække dine gulerodsrækker med. Gør det grundigt. Læg det på nu og lad det sidde frem til september. Fluerne lægger nemlig også æg i august.

Du kan teste, om det gamle husråd om at holde fluerne væk med løg, virker i din have. Planter du tre rækker løg – fx forårsløg, husløg eller hvidløg, mellem hver række gulerod, overdøver løglugten gulerøddernes duft. Så holder fluerne sig væk. Løgduften er nemlig stærkere end gulerodens.

Dild, timian, salvie og kamille skulle også kunne sikre, at dine gulerødder får lov at vokse i fred.

Lynkur mod bladlus

Er din have plaget af bladlus, kan du slippe af med dem ved at spule de planter, der er angrebet.

Grib vandslangen, så snart du får øje på lusene – de formerer sig lynhurtigt. 1 lus bliver på kort tid til 20, som igen bliver til 20 x 20, hvis de ikke bliver bremset.

Lusenes klistrede afføring kan gøre rosen sårbar overfor skadelige svampesygdomme. Desuden kan suger lusene sukker og næringsstoffer fra blade og knopper og svækker derved planten. Vandet spuler både lusene ned på jorden til insekterne, der lever af dem og gør det sværere for dem at komme op og gøre skade på planten igen.

Tip: Et gammelt husråd siger, at du kan bruge hvidløg til at skræmme lusene væk. Bland ½ knust hvidløg med 1 liter varmt vand, hæld det i en forstøver og sprøjt løs.

Sæson for kålorme

Det er nu du skal holde udkig efter kålorme-æg, hvis du har hvide sommerfugle i haven.

Den hvide kålsommerfugl lægger små grupper af gule æg på undersiden af kålbladene. Efter små to uger klækker æggene og frigør et kuld glubske kålorme. Lynhurtigt kan du ende med en gennemhullet kålhøst.

Fjern æggene med fingrene og smid dem ud, ellers får du en kålormekoloni senere på sommeren.

TIP: Et insektnet tidsnok over kålene holder sommerfuglene ude.

Hold ekstra øje med skadeinsekterne nu

Højsæsonen for skadeinsekter er i gang. Tag en detektivrunde i haven en gang i mellem – nye angreb af skadeinsekter er nemme at bekæmpe, hvis du slår til i tide. Fjern de uønskede gæster, klip de angrebne plantedele af og smid dem ud. Lær også de vigtige nytteinsekter i haven at kende, så du kan værne ekstra godt om dem, når du støder på dem.

Guldøje er guld værd i kampen mod bladlusene. Det lange, spinkle, grønne insekt med de store transparente vinger er nemlig som larve så skrap til at spise bladlus, at den kaldes bladlusløve. Op til 500 bladlus og andre skadeinsekter kan den sætte til livs, inden den forpupper sig. Bruger du sprøjtemidler mod bladlusene, slår du også Guldøje ihjel.

Løbebiller er nogle store, sorte krabater, der har en glubsk appetit på blandt andet pupper, larver, bladlus, mider og galmyg. Den kommer som regel frem om natten, og du kan lokke den til ved at give den mulighed for at gemme sig i fugtig skygge om dagen. Gerne under et bræt eller andet i nærheden af de planter, du ønsker, den hjælper dig med at holde fri for skadeinsekter.

Bier giver dig flere blomster, frugter og bær i haven – og dermed flere nytteinsekter, der blandt andet lever af nektar og pollen. Planter der lokker bierne til er solbær, ribs, blåbær, stikkelsbær, merian, timian og lavendel. Sørg for have blomster fra tidligt forår til sent efterår. Det gør det attraktivt for bierne at overvintre i din have.

Tænk dig også om en ekstra gang, når du irriteres over de insekter i haven, vi mennesker tit væmmes ved. Edderkopper spiser fx løs af de insekter, du gerne vil af med.

Svirrefluen – en venlig fætter med hvepsestriber

Svirrefluen ligner lidt en buttet hveps. Du behøver dog ikke frygte den, for den stikker ikke.

Tværtimod er den et af de insekter, du kan takke for din blomstrende have, fordi den hele sommeren har travlt med at bestøve dine planter. Som larve kan den desuden æde op til 900 bladlus, mens den som voksen flue lever af nektar og bladlusenes honningdug.

Du kan fx tiltrække den med dild eller persille, hvis du lader planterne stå, til de blomstrer. Honningurt er også god.

TIP: Du kan kende svirrefluen på, at den står stille i luften og bevæger sig i ryk.

Snegledræber-taktikker

Selvom du ikke kan udrydde dræbersneglene i din have, kan du holde dem nede ved at gribe ind, når du får øje på dem.

Gå en runde om aftenen, når duggen er faldet, og den fugtige luft lokker dem frem.

Du kan slå sneglen ihjel ved at hælde kogende vand på den eller hakke den over med en spade. Sørg for at hakke den lige bag hovedet. Husk at fjerne den døde snegl, da den tiltrækker andre dræbersnegle. De æder nemlig gerne hinanden.

TIP: Læg store rabarberblade og andre skyggefulde blade ud, når solen skinner varmt. Tjek jævnligt om nogen snegle har søgt ly i skyggen under dem.

Fej myrerne af banen

Sol og varme lokker myrerne frem. Vil du af med dem, så hold dig fra myregift. Du får måske has på myrerne i en kort periode, men giften slår også de nyttedyr ihjel, der hjælper dig med at holde myrerne nede i det lange løb.

En gratis metode til at slippe af med dem er at feje sand, grus og madkrummer væk fra terrassen og flisegangene. Hæld 1-2 liter kogende vand fra elkedlen ned i tuen og skrub gerne fliserne omkring den. Hemmeligheden bag de faste baner, myrerne tit bevæger sig i, er at de udskiller et duftstof, som de markerer ruten med. På den måde kan de andre myrer nemt følge i deres fodspor.

Har du roser i nærheden, kan du overveje at flytte rosenbedet. Med roser følger bladlus, som myrerne elsker. Bladlusene suger honningsaft ud af dem, og lusenes afføring er så sød, at myrerne holder dem som køer, de hver dag kan malke for den søde saft. Og når andre insekter forsøger at hapse bladlusene, beskytter myrerne dem godt.

Tip: Tilsæt et skvat stærk chilisauce til det kogende vand, du hælder i tuen, det skulle være endnu mere effektivt ifølge et gammelt husråd.

Insektspind i træerne

Spindemiden kan være på spil, hvis du pludselig opdager, at et tæt spind dækker bladene på havens frugttræer, bærbuske eller andre planter. Den lille mide suger saft ud af bladene, især fra undersiden, og klatrer via sit spind fra blad til blad. Har du et drivhus kan du også være uheldig at finde spind på dine grøntsager allerede fra april og hen i september.

Gule prikker på bladene er også tegn på, at spindemiden er på spil – senere bliver hele bladet gult og til sidst dør det. Fjern bladene – er angrebet voldsomt, og er det meget varmt i vejret, kan du også købe rovmider og sætte dem på de angrebne planter. Rovmiderne kan ikke klare sig ved lave temperaturer – tjek på din planteskole, hvornår du kan bruge dem udendørs. I drivhuset kan du bruge dem i hele sommerhalvåret.

Et andet insekt, som laver spind – i især æbletræer, blommetræer og hvidtjørn – er spindemøllet.

Tæt spindelsvæv fuld af larver, pupper og 3 cm lange møl – det er tegn på, at spindemøllet er på spil. Eller rettere, at en hel koloni har slået sig ned her. Det tæt spind beskytter larverne mod sultne fugle, mens de gnaver løs af knopper og blade. Her i juli-august lægger de voksne møl æg, som overvintrer i træet og udklækkes i maj næste år. Fjern de plantedele, som er angrebet af spind, og smid dem ud. Har du mange fugle i haven, kan du ødelægge spindet, så fuglene kan hapse larverne. Brug fx en rive eller en hård vandstråle.

Aggressiv mariehøne på spil

Mariehønen er din ven i kampen mod bladlus og andre af havens skadeinsekter, men vær på vagt overfor harlekin-mariehønen. Den har fra 0 til 19 pletter, er lidt større og har en mere kuplet, folkevognsagtig form end en almindelig mariehøne.

Harlekinen er nemlig en såkaldt invasiv art. Denen stjæler så meget territorium fra den almindelige mariehøne, at den med tiden kan risikere at udrydde den velkendte, danske mariehøne.

Det er et problem, hvis harlekin ender med at være den eneste mariehøne-art i Danmark. Rammes den af sygdom, kan en af vores vigtigste hjælpere mod havens skadelige insekter forsvinde.

Slå den derfor ihjel, hvis du får øje på den. Hold også øje med den indendørs, hvor den gerne vil overvintre.

Stankelbenslarver giver gult græs

Får din plæne gule, visne pletter her sidst på sommeren, kan det være stankelbenslarven eller gåsebillelarven, der er på spil. Her i sensommeren lægger de æg i plænen, og når larverne er udklækket, æder de løs af plænens rødder.

Stankelbenslarver kan også være et problem om foråret, når de overvintrede larver vågner og går amok.

Tip: Stærene æder gerne larverne for dig. Sæt masser af stærekasser op og få dig et fuglebad og et foderbræt, som lokker dem til. Så skal de nok hjælpe dig af med larverne.

Byg et vinterhi til pindsvinet

Pindsvinet er en god makker at have i jagten på havens snegle. Inviterer du havens pindsvin til at overvintre i din have, har du hjælp lige ved hånden, når foråret og sneglene vender tilbage.

Et godt pindsvine-bo kan du lave i et fredeligt, fjernt hjørne af haven. Det vigtigste er, at der er tørt og læ for regn og rusk. Dæk fx en plastikkasse med grene bag et skur og læg gerne et lunt dække i bunden.

Stil også et fladt kar med regnvand at drikke af og læg en bunke blade eller grene ud. Det vil give pindsvinet et godt spisekammer af snegle, orme og insekter.

NB: Sprøjt ikke havens skadelige insekter med gift! Pindsvinene dør også, hvis de spiser de forgiftede insekter.

 

Foto: Colourbox.com

Giv nytteinsekterne husly for vinteren

Vær gæstfri og giv nytteinsekterne gode muligheder for at overvintre i din have. På den måde holder du på tropper, der effektivt kan hjælpe dig med at bekæmpe havens skadelige insekter til næste sommer.

Lad et par bunker visne blade ligge i hjørner, hvor de ikke kan gøre skade og give grobund for svamp i græs og planter. Lad også de visne blomsterstænger stå vinteren over, så nytteinsekterne kan bo i dem. Dæk dem med afskåren gran, hvis du synes, de er sjuskede at se på. Løg og rødder bliver samtidigt beskyttet mod frost.

En bunke kompost, en bunke kvas og en stabel brænde giver også fint ly til hen på foråret, hvor nytteinsekterne vågner op til dåd igen.

Drop sprøjtemidlerne. Måske rammer de nytteinsekterne endnu hårdere end skadeinsekterne, og så er du lige vidt.

Bladlus-mumierne kommer!

Den spinkle snyltehveps er en god makker i din kamp mod havens bladlus og viklerlarver. Den lægger æg i kålorm, bladbiller og bladlus. Den kan fx lægge æg i op til 1000 bladlus i sit liv. Små bladlusmumier på bladene er tegn på, at den er på spil.

Sørg for at lade grene og blade ligge over vinteren. Snyltehvepsene overvintrer nemlig som larver i de fortærede bladlus og andre insekter.

Bunker af grene og blade, samt vintergrønne planter giver ly til nytteinsekterne.